LEDELSESOPGAVEN FLYTTER MED PATIENTERNE HJEM
Med den nye sundhedsreform kommer hjemmebehandling til at fylde mere. Det stiller ledende sygeplejersker over for en ny type ledelsesopgave, hvor de blandt andet skal tage stilling til medarbejdernes potentielle modstand, patientsikkerhed uden for hospitalet og behovet for opbakning fra direktionen, siger en ekspert.
Et sygehusbesøg, der bliver omlagt til digital kontakt. En patient, der får sin egen kemopumpe med hjem og selv skal lære at betjene den. Eller en intravenøs antibiotika, der gives i patientens egen bolig.
Den slags vil vi formentlig se mere af i fremtiden i takt med, at hjemmebehandling bliver en større del af hverdagen på landets hospitaler som led i sundhedsreformen.
Men med forandringerne følger også en ny måde at være ledende sygeplejerske på.
Det fortæller Amalie Martinus Hauge, der er seniorforsker og ph.d. i organisering på sundhedsområdet hos VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
“Sygeplejerskerne kommer til at bruge mere tid på oplæring og digital kontakt. Derfor bliver det en vigtig ledelsesopgave at hjælpe sygeplejerskerne med at finde ud af, hvordan man udøver omsorg på afstand, og hvordan man foretager en faglig vurdering, når man ikke kan se og mærke patienten på samme måde,” siger hun.
“Sygeplejerskerne kommer til at bruge mere tid på oplæring og digital kontakt. Derfor bliver det en vigtig ledelsesopgave at hjælpe sygeplejerskerne med at finde ud af, hvordan man udøver omsorg på afstand, siger Amalie Martinus Hauge, der er seniorforsker og ph.d. i organisering på sundhedsområdet hos VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
Brug for systematik
Amalie Martinus Hauge har for nylig sammen med andre forskere fra VIVE afholdt workshops for ledende sygeplejersker og andre, der beskæftiger sig med hjemmebehandling. Formålet med workshoppene var at kortlægge barrierer og muligheder for udbredelse af hjemmebehandling.
Her pegede deltagerne blandt på, at udviklingen har været præget af tilfældighed, og at der fortsat er store forskelle i, hvordan man griber det an.
“Der er en tendens til lige nu, at der er nogle ildsjæle, der bærer bestemte forløb frem. Den type innovation er vigtigt. Men fra deltagerne på workshoppen hører vi, at de nu er er klar på at komme videre fra knopskydningsfasen. De kalder på systematik, sammenhæng og solid national og lokal understøttelse i, hvordan hjemmebehandling kan, bør og skal udbredes," siger Amalie Martinus Hauge.
Mere konkret efterlyser de, at infrastrukturen - det vil sige de logistiske, digitale og organisatoriske forhold, der skal gøre hjemmebehandling mulig - kommer bedre på plads, og at der er opbakning på direktionsniveau.
“For de ledende sygeplejersker tror jeg, at der ligger en ledelsesopgave i at finde ud af, hvad det egentlig er, de og deres afdeling skal og kan, og hvad de har mandat til. Er hjemmebehandling for eksempel et valgfrit tilbud eller standardbehandling? Og er der nogle målgrupper, der skal have et særligt tilbud?,” siger hun og fortsætter:
“Det er vigtigt, at sygeplejelederen afsøger sit mandat opadtil, så hun ved, hvilke rammer og hvilken retning hun skal lede indenfor, og om der eventuelt er noget, der skal udfordres eller udvikles,” siger Amalie Martinus Hauge.
Modstand mod forandringer
Hun forudser, at der naturligt også vil komme noget modstand mod de nye forandringer, som lederen skal være klar på at bakke op omkring og håndtere.
“Det er vigtigt at give den nye måde at tilbyde hjemmebehandling tid til at finde sin form, men samtidig være åben for kritik og tilbagemeldinger fra både fagpersoner i og uden for egen afdeling. Hvis kvaliteten forringes, skal vi tage det alvorligt og se på, om vi gør det godt nok,” siger Amalie Martinus Hauge.
Men hun vurderer også, at der vil være forskellige måder at gå til opgaven på, alt efter hvor i landet man befinder sig.
“Der kan være forskel på, om man har store geografiske afstande, hvilke kommunale tilbud man skal samarbejde med, og hvilke sygdomsområder man arbejder indenfor. Der er mange grunde til, at lokal tilpasning kan give god mening,” siger forskeren.
Patientsikkerhed
Men uanset hvordan man vælger at gøre det, vil der også være spørgsmål omkring patientsikkerhed, som presser sig på. Er personalet for eksempel godt nok oplært, og har ledelsen afgrænset den rette målgruppe for hjemmebehandlinger?
“Det er helt klart et ledelsesdilemma, hvor meget der skal være op til enkelte patient og sundhedsprofessionelle, når man tilpasser forløbet. I nogle hjem kan man tilpasse skærme og medicin til de forhold, der er. Men det skal gøres i et omfang, hvor det ikke går ud over kvaliteten af behandlingen,” siger hun.
Hvis der for eksempel er medicin, som skal opbevares på køl, og patienten har et meget lille køleskab, må man tage stilling til, om det kan opbevares anderledes eller ej. Eller hvis patienten ikke altid uploader monitoreringsdata, må man vurdere, om det risikerer at gå så udover de professionelles mulighed for at tilpasse pleje og behandling.
”Så der kan være et dilemma mellem patientens autonomi og ensartet kvalitet,” påpeger Amalie Martinus Hauge.
Fem gode råd til lederen
Led opad
Afklar med direktionen, hvilke rammer der gælder for hjemmebehandling, og hvad der forventes af din afdeling, så du ved, hvilken retning du skal sætte for dine medarbejdere.
Hvem der gør hvad.
Få ansvar og samarbejde på plads med andre faggrupper og sektorer, så patienten ikke selv skal holde styr på trådene.
Afgræns målgruppen
Lav klare kriterier for, hvilke patienter der egner sig til hjemmebehandling, så behandlingen kun flyttes hjem, når det er fagligt forsvarligt.
Lyt til modstanden
Tag medarbejdernes bekymringer alvorligt. De kan være med til at påpege, hvor der er risiko for fejl eller problemer med kvaliteten, når behandlingen flytter hjem.
Del erfaringer
Lær af afdelinger, der allerede har erfaring med hjemmebehandling, men tilpas løsningen til jeres patienter, geografi og samarbejdspartnere. Så undgår I at begå de samme fejl.