Chefsygeplejerske om mere hjemmebehandling:
“DET KRÆVER ET SÆRLIGT LEDELSESFOKUS”

Et bedre, mere lige og nært sundhedsvæsen.

Sådan lyder visionen for den nye sundhedsreform, som så småt er ved at blive udrullet i det danske sundhedsvæsen.

For at nå i mål er en del af planen at mere behandling skal foregå i patienternes eget hjem frem for på sygehuset, når det er fagligt forsvarligt.

Anette Brink, der er chefsygeplejerske ved Afdeling for Medicinske Sygdomme på Sygehus Sønderjylland, er en af de ledere, der skal stå i spidsen for at føre visionen ud i livet.

“Sundhedsreformen og sygehusets strategi sætter retningen, men præcist hvordan det bliver, og hvad det kommer til at betyde for den enkelte borger og sygeplejerske, det ved vi endnu ikke. Det kræver et særligt ledelsesfokus for at lykkes,” siger hun.

Modstand mod forandringer

På Sygehus Sønderjylland har man længe været i gang med en større strategiproces for at forberede organisationen på den nye sundhedsreform. Strategien er blevet til på baggrund af input fra ledere på alle niveauer, medudvalg og borgere.

Med strategien i hånden føler Anette Brink sig godt klædt på til at løfte opgaven.

Hun erkender dog også, at der vil komme udfordringer undervejs. Det gælder blandt andet bekymringer fra medarbejdere. En af dem kan være, om de rette kompetencer er til stede hos de sygeplejersker, som sygehuset skal samarbejde tæt med.

“Hvordan kan vi lykkes med hjemmebehandling? Har patienten de rigtige sundhedskompetencer til at varetage dele af behandlingen? Er det nu patientsikkerhedsmæssigt forsvarligt? Det er noget af det, der kan være afgørende for, om mine medarbejdere føler sig tilpas i den nye virkelighed,” siger Anette Brink, der har været chefsygeplejerske i Medicinske sygdomme siden januar 2017.

Hun afventer lige nu kvalitetsstandarder, der efter planen træder i kraft 1. januar 2027. De skal blandt andet tydeliggøre, hvilke opgaver henholdsvis den kommunale sygepleje og den kommende regionale akutsygepleje skal varetage, og hvilke kompetencer der skal være til stede. Det får betydning for, hvordan hjemmebehandling skal implementeres.

Kulturændring

Hjemmebehandling er ikke et helt nyt område for den erfarne leder.

I hendes afdeling har de i de seneste år arbejdet med hjemmebehandling af dialyse-, KOL- og hæmatologiske patienter. De erfaringer kan hun og afdelingen nu trække på, når de fremover skal hjælpe flere patienter hjemmefra.

“Vi ved, at det kan lade sig gøre. Derfor er vi som ledere nødt til i højere grad at vælge hjemmet som førstevalg, og det skal være i et tæt samarbejde med speciallægerne. Det er en stor kulturændring, og derfor er det vigtigt, at vi sætter en tydelig retning,” siger Anette Brink.

Det samme gælder, når de skal øge antallet af virtuelle konsultationer.

“Her skal vi ikke automatisk booke patienten ind på sygehuset, men vælge en videosamtale, når det er muligt,” siger hun.

Hendes bedste råd til andre ledere i samme situation er, at det er ok ikke at kende alle svarene og detaljerne på forhånd, da det ellers kan blive svært at lykkes.

“Det er ok at justere undervejs og sammen finde svarene. Her er medarbejdernes input meget vigtige særligt i forhold til, hvilke behandlinger der kan flyttes til hjemmet," siger hun.

Anette Brink synes desuden, det er vigtigt at inddrage borgerne, når hjemmebehandling skal tilrettelægges. Derfor skal et stort ledelsesfokus også være på brugerinddragelse.

En måde at gøre det på er gennem forskningsprojekter, hvor man løbende vurderer, hvad der virker, og hvad man skal være opmærksom på i forhold til sygepleje og behandling.