Forfatter og forsker:
KARAKTERKOMPAS KAN GIVE HÅB I EN KOMPLEKS HVERDAG
Hvad er kernen i den frustration, ledende sygeplejersker kan gå rundt med?
Ifølge forfatter og ledelsesforsker Torsten Conrad handler det ikke om manglende kompetencer, tværtimod. Dem er der rigeligt af.
Frustrationen kan i stedet udspringe af de mange modsatrettede hensyn, som skal balanceres, når du er leder i det danske sundhedsvæsen.
"Jeg møder også en udbredt opgivenhed, fordi det, der bliver målt på, langt fra altid er det samme som det, der giver mening for den enkelte," siger han.
I sin nye bog Karakterkompasset – Liv og ledelse med karakter inviterer Torsten Conrad ledere til at stille det grundlæggende spørgsmål: Hvad sker der, når vi udvikler kompetencer uden samtidig at arbejde med den karakter, der skal bære dem?
"Mange oplever i dag en dobbelthed: Vi kan mere, ved mere og arbejder hurtigere end nogensinde før, og alligevel mister vi gradvist forbindelsen til det, vi står for. Vi har investeret massivt i kompetencer, men langt mindre i karakter. Organisationer er stærke på strategi, implementering og performance, men mangler et sprog for dømmekraft og det menneskelige pres, der opstår i komplekse beslutninger," siger forfatteren.
I bogen introducerer han modellen Karakterkompasset som en konkret tilgang til at arbejde med karakterbaseret ledelse.
"Karakterdannelse handler om det, der giver retning, værdier, dømmekraft, mod til at handle og ansvar for konsekvenserne af den måde, vi bringer vores kompetencer i spil på i både liv og ledelse," siger Torsten Conrad, der slår fast, at karakter ikke er noget man har eller ikke har:
"Karakter er noget, man kan udvikle. Det er de valg, vi foretager igen, igen og igen, der udvikler vores karakter. Og Karakterkompasset kan være en hjælp til at genkalibrere på de indre linjer, så det bliver nemmere at stå sikkert i det krydspres og den kompleksitet, der er en del af de fleste lederes hverdag."
Modellen tager udgangspunkt i fem dimensioner, der skal i spil for at skabe en mere udviklet bevidsthed om den menneskelige og etiske forankring bag prioriteringer, beslutninger, kultur og strategi.
De fem dimensioner i Karakterkompasset
1. Formål
Hvad er formålet med mit lederliv? Med mine medarbejdere? Med den beslutning, jeg står overfor? Ser jeg det større billede, eller handler jeg blot hurtigt og intuitivt for at være effektiv?
Modellen skelner mellem det store, samfundsmæssige formål og det nære: det, der giver mening for mig og mine medarbejdere her og nu.
2. Værdier
Hvad er det, vi reelt står på? Og er der forskel på de værdier, vi har skrevet på en poster, og dem vi reelt lever efter? Hvad vil vi ikke gå på kompromis med?
Værdier er ikke noget, vi blot taler om, men noget der praktiseres. For derigennem kan vi undgå den
moralske stress, der opstår, når vi igen og igen handler imod vores overbevisninger.
Et eksempel: Hvis en leder ønsker at involvere sine medarbejdere, men gentagne gange ikke har mulighed for det, opstår der typisk selvbebrejdelse og en mental belastning.
3. Dømmekraft
Hvad vurderer vi som bedre end andet i en konkret situation?
Dømmekraft opstår i spændingsfeltet mellem formål og værdier. Det er her, vi afgør, hvad der er det rigtige at gøre.
Dømmekraft er ikke en medfødt egenskab, man enten har eller ikke har. Det er noget, der udvikles og styrkes gennem valg og adfærd.
4. Mod
Det kræver mod at handle på sin dømmekraft, det vil sige at træffe beslutninger med afsæt i formål og værdier, også når det er svært.
Mod er balancen mellem dumdristighed og fejhed.
Det handler om at se, hvad der er det rigtige, turde handle på det og stå ved konsekvenserne, også når man begår fejl.
5. Ansvar
Det bliver lettere at tage ansvar, når de øvrige fire dimensioner er på plads.
Fejl vil ske. Det afgørende er at kunne stå ved dem og for eksempel sige: “Jeg traf en beslutning på et oplyst grundlag, med afsæt i min dømmekraft, så jeg kan med ro i maven tage ansvar for udfaldet.”
Ansvar handler dermed ikke om at være fejlfri, men om at kunne stå på mål for sine valg.
Ikke et luksusgode
Det kræver tid at arbejde med Karakterkompasset. Hvad hvis tiden ikke er der?
"Det er trist og et problem, hvis det er tilfældet. For refleksion er afgørende, hvis der skal ske reel ledelsesudvikling," siger forfatteren og uddyber:
"Uden refleksion risikerer gode og dygtige mennesker at træffe dårlige beslutninger. Det sker ikke af ond vilje, men fordi de mangler tid til at stoppe op. Eller fordi de blot parerer ordre uden at have sig selv med og blot gør, “hvad systemet beder dem om”."
"Refleksion er ikke et luksusgode, men en forudsætning for, at systemet kan hænge sammen," understreger Torsten Conrad.
Han henviser til forskning, der viser, at lederens trivsel ikke kun er vigtig for lederen selv, men også for medarbejdere og patienter.
I den forbindelse peger forfatteren på forskning, der peger på det værdifulde i refleksionspauser:
"White Space Research handler om bevidst at skabe pauser i kalenderen. Det er vigtigt med tid til at tænke, kigge ud ad vinduet og være mentalt til stede. Den tid er afgørende for kvaliteten af vores beslutninger. Det er direkte uhensigtsmæssigt og kontraproduktivt, hvis vi ikke skaber rammer, der giver plads til refleksion."
3 hurtige til Torsten Conrad
1. Hvordan fremmaner man sit mod til at sige fra?
"Vi har en tendens til at gøre mod til en helterolle: den stærke leder, der rejser sig og kæmper mod systemet. Men modet er sjældent et individuelt projekt. Det skal bæres i fællesskab. Når ledere skaber rum for fælles refleksion, kan de sammen insistere på det, der er vigtigt, og lige dér opstår det kollektive mod."
2. Hvorfor kan det være vanskeligt at prioritere sig selv?
"Mange i sundhedsvæsenet har en stærk hjælperidentitet og et oprigtigt ønske om at gøre det bedste for andre. Derfor kan de komme til at tilsidesætte sig selv. Men paradokset er, at de faktisk lykkes bedre at være noget for andre, når man også tager vare på sig selv. Bæredygtig omsorg for andre forudsætter omsorg for én selv."
3. Hvad kan hjælpe en ledende sygeplejerske til at lykkes?
"Forskning peger på, at ledere ofte kommer i problemer, når de overdriver deres egne styrker. Alt med måde. Omsorg er for eksempel en stor styrke, men overgjort bliver omsorg til grænseløshed. Når ønsket om at passe på medarbejderne betyder, at lederen konstant dækker vagter og kompenserer for systemets mangler, bliver hun beskytter frem for leder, hvilket kan føre til udmattelse hos lederen selv og til usikkerhed hos medarbejderne."
Ny bog om karakter og ledelse
Hvordan lever jeg det, jeg tror på, i praksis?
Hvordan tager jeg ansvar, når det koster?
Hvordan leder jeg mennesker med integritet, også under pres?
Sådan lyder nogle af de spørgsmål, som bogen Karakterkompasset – liv og ledelse med karakter inviterer læserne til at finde svar på.
Læs mere om bogen her: https://dafoloforlag.dk/ledelse-og-udvikling/karakterkompasset--8357
Forfatteren er Torsten Conrad, der er direktør i konsulentvirksomheden Anqor og siden 2012 har været ansat på Aalborg Universitet, hvor han underviser, vejleder og forsker i ledelse og organisationspsykologi.
Torsten Conrad er oprindelig uddannet folkeskolelærer og præst.