SÆT ORD PÅ DIN TAVSE VIDEN

LEDELSESMAGASIN FORKANT - SOMMER
Tekst: Journalist Thomas Davidsen, forkant@dsr.dk
Fotos: prv. + Colourbox

I et sundhedsvæsen, hvor kunstig intelligens trænger sig på overalt, bliver den tavse viden en meget vigtig kompetence. Det mener Lene Tanggaard. Hun er professor på Aalborg Universitet, og har bedrevet omfattende forskning i læring, kreativitet og innovation.

”AI er langt forud for mennesker, når det gælder de eksplicitte mellemregninger, den foretager. Til gengæld kan kunstig intelligens ikke matche den erfarne klinikers dømmekraft. Maskinen har ikke en krop. Den har ikke erfaringer og ingen intention. Den vil ikke rigtig noget med nogen.”

Det er vigtigt, at vi ikke stoler mere på AI, end vi gør på vores egen dømmekraft, mener hun.

”Hvis der er en stemme, som fortæller os, at der er noget, som ikke ser rigtigt ud, så skal vi lytte til den. Det betyder, at når et AI-system vurderer, at patientens værdier ligger inden for normalområdet, men sygeplejersken ser noget andet, så bør sygeplejersken ikke gå ud fra, at den kunstige intelligens nødvendigvis har set rigtigt, ligesom man også kritisk må udfordre sine egne antagelser. Vi skal udvikle vores faglige dømmekraft – og vi skal øve os i at kunne forklare, hvad den bygger på,” siger Lene Tanggaard.

Når man inden for læringsteori taler om udviklingen fra begynder til ekspert, er forståelsen, at man i starten er afhængig af regler og forskrifter for at kunne agere professionelt. Man er stadig i gang med at lære faget og følger derfor standarderne og procedurerne.

Men efterhånden som erfaringerne hober sig op, sker der i en langsom glidende bevægelse et skifte. Man begynder at arbejde mere intuitivt. Ikke på nogen løs eller tilfældig måde, men med en præcis evne til at overføre erfaringer fra én sammenhæng til en anden.

Hvor begynderen må tænke sig frem skridt for skridt, kan eksperten orientere sig i komplekse situationer og finde den rigtige løsning uden først at skulle analysere alle detaljer, forklarer professor Lene Tanggaard:

”Eksperten genkender mønstre – sandsynligvis uden bevidst at tænke over det og uden, at man nødvendigvis kan redegøre for mellemregningerne. Man besidder en såkaldt ’tavs viden’, som er svær at sætte ord på, netop fordi den er tavs.”

Einstein, Picasso og sygeplejersken

Sygeplejersken kan fornemme, at en patient er ved at blive dårligere, før målingerne viser det.

Måske virker patienten mere stille end normalt. Måske er blikket anderledes, huden har ændret farve, eller der er noget ved vejrtrækningen, som ikke stemmer. En anden patient er på vej til at udvikle en infektion, længe før blodprøverne bekræfter mistanken. Patienten ser måske mere træt ud, taler anderledes eller udviser en uro, som er svær at sætte ord på. Tavs viden er ikke spor mystisk, understreger Lene Tanggaard:

”Det er en kompetence, som er et udtryk for dyb faglighed. Den viser sig i det kliniske blik hos sygeplejersken. På baggrund af tusindvis af tidligere situationer udvikler man en højt kvalificeret dømmekraft. Det er evnen til at vide, om noget ’ser rigtigt ud’, selvom man kan have svært ved at forklare hvorfor. Det er den samme form for ekspertise, man finder hos Einstein, Picasso og den erfarne sygeplejerske.”

Hvor detaljeret kan man være?

Da Lene Tanggaard i et igangværende forskningsprojekt fulgte nogle kokkelever i køkkenet på skolen, bad deres lærer dem om at smage på deres retter og sætte ord på deres oplevelse.

Er sovsen for syrlig? For fed? Mangler den dybde? Er den for salt? Er den for flad i smagen? Mangler den fylde eller rundhed? Er syren og sødmen i balance? Og hvad med konsistens, tyngde, friskhed og harmoni? Understøtter den retten, eller overdøver den?

Læreren var meget optaget af, at eleverne skulle sætte alle de ord, de kunne komme i tanke om, på deres sanseindtryk, fortæller Lene Tanggaard.

”Det var ikke fordi sproget i sig selv ville gøre dem til bedre kokke, men fordi det at sætte ord på hjalp dem med at udvikle og bevidstgøre dem om deres faglige dømmekraft og deres fags begreber og viden."

”Netop fordi de ting, vi sanser, kan virke lidt diffuse, hvis de ligger til grund for faglige vurderinger, er det vigtigt også for sygeplejersker, at de bliver gode til at sætte ord på deres tavse viden, pointerer hun.

”Hvor præcist kan man beskrive de observationer, man har gjort sig? De har lagret sig som en mavefornemmelse eller en intuition, men de består faktisk af nogle helt konkrete iagttagelser. Den tavse viden er ofte ubevidst, men den er ikke irrationel eller tilfældig. Hvis den ligger til grund for en faglig vurdering, som skal deles med kolleger og dokumenteres, bliver man nødt til at sætte ord på den. Hvis det virker svært, må man, som kokkeeleverne, øve sig i det.”

Hold den tavse viden i bevægelse

Tavs viden er ikke en kompetence, man én gang for alle opbygger og derefter kan tage for givet, understreger Lene Tanggaard.

”Netop fordi ens erfaringer er grundlaget for den tavse viden, kan man tage fejl, hvis man stivner i gamle antagelser. Måske genkender man et mønster, som engang var der, men som ikke længere passer til virkeligheden. Man tror, man ved, hvad man ser, fordi situationen ligner noget, man har oplevet før.”

Den tavse viden skal holdes i bevægelse, mener hun.

”Den fungerer bedst, hvis der er den særlige opmærksomhed, hvor man er åben, nysgerrig og modtagelig over for det, der ikke passer ind i de kendte kategorier. På den måde løber den tavse viden ad mange af de samme mentale kanaler som kreativitet. Begge dele handler om evnen til at forbinde erfaringer, se mønstre og samtidig opdage det, der bryder mønstret. På samme måde som en kunstner kan miste evnen til at skabe noget nyt, kan en sygeplejerske stivne fagligt, hvis gamle erfaringer og antagelser ikke bliver udfordret. Den erfarne fagperson må hele tiden spørge sig selv: Er situationen virkelig, som den ser ud, eller er der noget nyt på spil?”

Når tempoet presser dømmekraften

Den tavse viden er mere sårbar, end man måske forestiller sig, vurderer Lene Tanggaard.

”Når mennesker kommer under pres, bliver tænkningen ofte mere snæver og mere fokuseret på det kendte og kontrollerbare. Vi søger mod sikre løsninger, faste procedurer og hurtige konklusioner. Det kan være nødvendigt i korte perioder, men hvis det bliver en permanent tilstand, svækkes den opmærksomhed, som den tavse viden lever af.
Man ser stadig mønstre, men man bliver mindre opmærksom på det, der bryder mønstret. Man handler fortsat, men med en mindre nuanceret dømmekraft.”

Den tavse viden kræver et vist mentalt råderum, mener hun.

”Man skal have mulighed for at gå lidt omkring situationen, mærke efter og samle de mange små signaler sammen til noget, der giver mening. Hvis alt skal gå hurtigt, og hvis man samtidig hele tiden skal registrere, dokumentere og leve op til systemets krav, bliver der mindre plads til den form for faglig fordybelse. Hvis man er forhastet, overser man vigtige ting. Det er et overset aspekt af tidspres, at det går direkte ud over den kvalitet i arbejdet, som den tavse viden repræsenterer. I en tid, hvor stadig mere viden kan digitaliseres, standardiseres og automatiseres, bliver evnen til at bruge – og sætte ord på – den menneskelige dømmekraft meget vigtig,” siger Lene Tanggaard.