Ledende sygeplejerske i Robusthedskommissionen:
Der blev lyttet rigtig meget til mit kendskab til klinisk virkelighed og min erfaring

LEDELSESMAGASINET FORKANT - INTERVIEW - af Malene Mølgaard, journalist

En augustdag sidste år ringede Bodil Overgaard Akselsens telefon. Det var en medarbejder i Sundhedsministeriet, som kontaktede den erfarne chefsygeplejerske, fordi der var peget på hende med som ekspertmedlem i Kommissionen for robusthed i sundhedsvæsenet, som regeringen nedsatte i sommeren 2022 i forbindelse med aftalen om en sundhedsreform.

”Og det var jeg da selvfølgelig meget beæret over og spurgte også lidt til, hvordan man havde fået øje på ’lille mig’ i hele det danske sundhedsvæsen,” siger den vestjyske chefsygeplejerske ydmygt.

Stemmen i telefonen fra Sundhedsministeriet forklarede, at hun jo havde vist nogle flotte resultater, som ledende sygeplejerske for det medicinske område i Gødstrup.

”Og at der var nogen, der havde tænkt, at med det kendskab, jeg har til sundhedsvæsenet og med de mange års ledererfaring, så var jeg den rette at pege på som ekspertmedlem. Det er jeg meget glad for i dag, for hold da op, hvor har det været spændende!”

Ingen hvem som helst

Det skal understreges, at Bodil Overgaard Akselsen slet ikke er nogen lille og betydningsløs person. Til november har hun 40års jubilæum som sygeplejerske og har i mange år været på diverse ledelsesniveauer i sundhedsvæsenet. Hun har været chefsygeplejerske for den samlede medicinske siden 2008, hvor hun er chef for otte medicinske specialer og cirka 500 medarbejdere.

”Det har også en ret stor betydning i det her kommissionsarbejde, at min spændvidde for ledelse er så stor,” siger hun og forklarer, at det både handler om at være chef for mange medarbejdere og en stor berøringsflade og samarbejde med såvel praktiserende læger og de seks kommuner i Gødstrup-klyngen.

Sammen med næstforkvinde i DSR, Dorthe Boe Danbjørg, der siden er valgt til ny forkvinde i DSR, var Bodil Overgaard Akselsen det eneste kommissionsmedlem med sygeplejefaglig baggrund.

”Jeg fik direkte at vide: Du er udpeget på baggrund af dine personlige egenskaber. Søren Brostrøm sagde, at det er ret vigtigt, at ekspertmedlemmerne ved, at de ikke skal repræsentere et hospital eller skal ud og opsøge og høre mange andres stemmer ind i det her. Vi er udpeget, fordi vi i den her sammenhæng har brug for deres ekspertstemme,” siger hun højtideligt om det opdrag, hun har fulgt, og som blev fremhævet første gang kommissionsmedlemmerne mødtes.

”Allerede på første møde i Robusthedskommissionen sagde Søren højlydt til samtlige medlemmer og tilstedeværende, at min stemme var særlig vigtig, fordi jeg var den eneste, der kom ude fra en klinisk virkelighed. Og det følte jeg virkelig også på samtlige møder, at der blev lyttet rigtig meget til mit kendskab til klinisk virkelighed og min erfaring,” siger hun både stolt og selvsikkert, men også ydmygt over sin rolle.

”Det, jeg har bragt ind, er mit store kendskab til klinikken. I hele mit sygeplejevirke har jeg erfaring fra det kirurgiske område og det ortopædkirurgiske område, jeg har erfaring fra operationsafdeling, de medicinske specialer og samarbejde med kommuner. Så når vi snakker om ting i Robusthedskommissionen, så kan jeg omsætte det til, hvad betyder det så i en klinisk virkelighed? Og hvad skal vi være opmærksom på, og hvilke perspektiver kunne vi ellers se på," ridser hun op.

Anbefalinger baseret på erfaringer

Mandag 11. september kl. 11 præsenterede Robusthedskommissionen sine 20 nye anbefalinger, der skal fremtidssikre et vaklende sundhedsvæsen. For snurrende kameraer og tændte mikrofoner ved et pressemøde i Eigtveds Pakhus med tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm i front. På en række til højre for ham stod en udvalgt gruppe af kommissionens ekspertmedlemmer – blandt andet Bodil Overgaard Akselsen – for at bakke op og svare på spørgsmål fra pressen.

”Da vi skulle lancere rapporten, så sagde Søren: Nu skal vi finde ud af, hvem der skal være med på pressemødet og lanceringen, og jeg kan lige så godt gentage det, jeg gjorde på første møde: Jeg vil have Bodil med, fordi Bodils stemme er vigtig,” refererer hun kommissionsformanden, som hun konsekvent bare omtaler Søren.

”Hele vejen igennem har han givet mig en særlig rolle, siger hun og tøver to sekunder.

”Og den har jeg også forsøgt at leve op til under samtlige møder.”

For den vestjyske chefsygeplejerske har det været en stor oplevelse at blive peget på, løftet frem og lyttet til med så stor respekt.

”Jamen det har da været fantastisk,” siger hun og bliver i et kort øjeblik en lille smule blufærdig.

”Men også sådan uha, det er også noget af et ansvar, der kommer på ens skuldre. Det har jeg da godt kunne mærke. Og jeg har også haft meget opmærksomhed på, at nu skulle det ikke være min personlige mening, der altid kommer til udtryk, men de oplevelser og de erfaringer jeg har, og det, som jeg oplever, sygeplejerskerne og lederne siger,” forklarer hun om sit take på arbejde i kommissionen, som faktisk har givet hende overskud til at klare sit lederjob, der for tiden kræver mere, end der står i en traditionel jobbeskrivelse for en chefsygeplejerske idet cheflægestillingen er vakant, og hun derfor bestrider begge funktioner.

”Ja, så der er rigeligt at se til… Det er heller ikke et 37 timers job, vil jeg gerne sige.”

Skal skabe bedre arbejdsmiljø

Bodil Overgaard Akselsen tager rapporten med blå forside op foran sig og peger på første side i oversigten over alle 20 anbefalinger, der er delt ind i tre hovedområder.

”Det første er omkring stærkere prioritering og klogere opgaveløsning, hvor vi anbefaler, at der skal et nationalt prioriteringsråd ind og være med til at vurdere, om der er opgaver og behandlinger, vi ikke skal varetage,” ridser hun op.

”Her synes jeg, vi skal være med til i hverdagen at tage dialogen med patienten i forhold til, hvor langt de ønsker, vi går i forhold til udredning og behandling,” forklarer hun.

Hun flytter fingeren ned til næste afsnit i oversigten over anbefalingerne, som hun har en særlig opmærksomhed på:

”Den del omkring attraktive arbejdspladser og kerneopgaven er noget, der særligt har en plads i mit hjerte. Hver dag ser jeg på fortvivlede sygeplejersker, som går hjem og synes, at der er nogle opgaver, de kunne ønske at have haft mere tid til at løse på en anderledes måde. Tid til omsorgen hos den enkelte patient. Der har jeg en mission om at være med til at skabe nogle bedre vilkår for vores sygeplejersker.”

Behov for bedre opgaveløsning

Netop manglen på sygeplejersker og fastholdelse af dem, som endnu er i faget, har været en rød tråd på møderne for Bodil Overgaard Akselsen de seneste 12 måneder. Derfor er hun særligt optaget af anbefalingerne, der handler om attraktive arbejdspladser og tid til kerneopgaven. Konkret lyder de, at flere skal op i tid. Vagtarbejdet skal udtyndes og deles mellem flere. Senere tilbagetrækning for ældre og bedre introforløb til nyuddannede.

”Vi er nødt til at kigge på, hvordan kan vi løse opgaverne på anderledes vis. Er vi gode nok til at bruge teknologien? Det er virkelig en balancegang, fordi vi ønsker at skabe det gode arbejdsmiljø og vilkår. Noget af det, vi påpeger, er medarbejdernes indflydelse på arbejdstilrettelæggelse for simpelthen at nurse dem og holde dem tilknyttet til faget. Det synes jeg også, vi er forpligtet til i forhold til den nye generation, der er på vej ind på arbejdsmarkedet,” forklarer den erfarne chefsygeplejerske og understreger:

”Medarbejderne prioriterer anderledes i dag, og vi er nødt til som arbejdsgivere at kigge på, hvordan vi kan få et sundhedsvæsen, hvor der er trivsel og arbejdsglæde, og hvor arbejdsmiljøet konstant er i fokus, fordi det lønner sig så meget i den anden ende,” siger hun og henviser til en undersøgelse, der peger på, at med bedre arbejdsforhold ville man kunne fastholde op til 40 procent af de medarbejdere, som forlader regionale arbejdspladser.

”Det er der, vi skal have fokus,” konkluderer hun.

Besøg i Gødstrup

Robusthedskommissionen har mødtes 12 gange det seneste år, hvor de fleste møder har været afholdt i Sundhedsministeriet i København. Men ifølge Bodil Overgaard Akselsen var det vigtigt for formand Søren Brostrøm, at kommissionen også kom ud i samfundet.

”Der var jeg så heldig, at de alle sammen kom til Gødstrup en hel dag,” siger chefsygeplejersken med stolthed i stemmen, da møderne ellers ofte varede tre-fire timer.

”Søren sagde til mig, at jeg var fri til at sammensætte et program med, hvad jeg synes, der er vigtigt, at vi får øje på og lytter til i kommissionen,” refererer hun og fortæller, at hun inviterede en chefjordemoder, der er dygtig og kreativ i løsninger, så medarbejderne får mest mulig indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse og dermed lykkes med at rekruttere og holde sit personale tilknyttet afdelingen.

”Og så havde vi besøg af en af mine oversygeplejersker fra Sengeafsnit for ældresygdomme, som i stor stil lykkes med at rekruttere rigtig mange sygeplejersker. Hun talte om, hvilken betydning arbejdsmiljøet og trivsel har i en afdeling i forhold til at være i en så positiv situation, at der er uopfordrede ansøgere. De unge står og banker på døren og siger: Må vi godt få ansættelse her hos dig. Det er jo ikke noget, vi har oplevet for år tilbage i en medicinsk afdeling,” siger hun om afdelingen, hvor hovedparten af sygeplejerskerne er i 20’erne og 30’erne.

”Så der opstår simpelthen et godt socialt samvær og en forståelse for hinanden i de livssituationer, de står i. De kærer sig om hinanden, og uanset hvor travlt de har, så sørger de for at holde formiddagspause og frokostpause og har hele tiden øje for, hvordan man kan hjælpe kolleger, der har travlt. Det er absolut ikke, fordi de har bedre tid end så mange andre. Men det er bare noget særligt i det sengeafsnit, og der er bare altid godt humør, når man kommer der,” fortæller chefsygeplejersken og peger på værdien af ledelse.

”Ligesom vi i kommissionen beskæftiger os med ledelse og ledelses betydning, så ser jeg også med min oversygeplejerske i det afsnit, ledelsens betydning i forhold til medarbejdertrivsel,” slår hun fast og peger på, at de unge generationer stiller helt andre krav til personaleledelse.

Ledelse i krydspres

”Lederne skal nurse de unge sygeplejersker på helt anderledes vis, end man har skullet tidligere. De unge sygeplejersker i dag vil ses, de vil anerkendes og de vil have feedback, men de vil også have mulighed for at udvikle sig og blive dygtigere. Så rent ledelsesmæssigt er det en meget stor opgave,” siger chefsygeplejersken.

I forhold til hvilke af kommissionens anbefalinger, som har særlig betydning for ledende sygeplejersker, erkender hun, at ingen af dem forandrer virkeligheden i morgen.

”Der er ingen af de her anbefalinger, der er et quickfix. Så var det jo sket,” konstaterer hun.

Samtidig er rigtig mange ledelsesområder inden for de sidste 10 år blevet større, og mange oversygeplejersker har et større ledelsesspænd end tidligere.

”De ledende sygeplejersker i dag har et af de hårdeste job i sundhedsvæsenet. Fordi de sidder i et krydspres mellem at overholde budgetter og have fokus på nedbringelse af sygefravær samtidig med, at de skal sørge for at personalet trives. Altså ledelse i dag har så stor betydning. Man skal være nærværende og synlig og udstikke rammer og vilkår og tilgængelig for medarbejderne,” ridser hun op.

Bedre fordeling af opgaverne

Derfor bakker chefsygeplejerskens fuldt og helt op om kommissionens anbefaling om en bedre og mere fair fordeling af vagtarbejde som et punkt, der kan lette lederne, men også sygeplejerskerne, betydeligt:

”En anden arbejdstilrettelæggelse har betydning for de ledende sygeplejerskers arbejde. Det handler om, hvordan vi kan fordele vagter blandt langt flere, så man som sygeplejerske måske kun skulle arbejde hver 3. eller 4. weekend. Og hvordan kan vi kompetenceudvikle vores meget dygtige social- og sundhedsassistenter til at tage større del i de sygeplejefaglige opgaver, så der kunne være en anderledes fremmødefordeling mellem sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Det tænker jeg, vi er forpligtet til at kigge på. For der kommer altså ikke flere sygeplejersker,” konstaterer hun og retter igen fokus mod arbejdsmiljøet.

”Noget er vi forpligtet til at gøre noget ved her og nu, og det, som vil have en effekt, er lige præcis omkring arbejdsmiljø og vilkår,” siger hun og fortæller, at hospitalet er i gang med at udvikle et styringsværktøj, hvor man kan score hver enkelt patient i forhold til den pleje, omsorg og behandling, der skal foregå ved patienten.

”Sådan at man kan fordele ressourcerne bedre og tilføre flere medarbejdere til de sengeafsnit, som har en høj plejekompleksitet blandt deres patienter end de sengeafsnit, hvor der er flere selvhjulpne patienter. For det er jo ikke, fordi der står 50 sygeplejersker herude på markerne omkring Gødstrup og banker på vores dør. Så vi er nødt til at se på, hvordan vi kan løse opgaverne smartere med de ressourcer vi har. Og hvordan vi kan samarbejde langt mere tværfagligt med fysioterapeuter og ergoterapeuter og servicepersonalet og i langt højere grad se det som en fælles opgave.”

Anbefalinger skal ikke samle støv

Samlet set er den erfarne chefsygeplejerske ikke nedtrykt over de mange udfordringer i sundhedsvæsenet, hun som medlem af Robusthedskommissionen har været med til at give bud på, hvordan vi kan løse.

”Jeg bliver tændt af, når der er noget at arbejde med,” griner hun let og fortsætter:

”Jeg har en mission om, at den her rapport og anbefalingerne skal simpelthen ikke få lov til at ligge og samle støv på hylderne. Fordi sundhedsvæsenet braser altså sammen, hvis vi ikke får arbejdet med det her og får kigget ind i en forandring i forhold til måden, vi er organiseret på og måden, som opgaverne bliver løst på. Og forandringer i forhold til, hvilke opgaver kommunerne skal varetage, og hvilke opgaver vi hospitaler skal varetage,” siger hun og henviser til, at det skal den nye strukturkommission arbejde videre med.

”I starten, da jeg sad i Robusthedskommissionen, var der mange, der sagde til mig: Når nu man ser nogle problemer rundt omkring, så bliver der nedsat en eller anden kommission. Nu havde man jo også lige haft Lønkommissionen, der virkelig er blevet kritiseret. Sådan oplever jeg faktisk ikke Robusthedskommissionens anbefalinger. Jeg synes, de er blevet taget rigtig godt imod i medierne og også her på min egen arbejdsplads,” siger Bodil Overgaard Akselsen, som senere på dagen skal holde oplæg på hospitalet om anbefalingerne.

Desuden vil hun holde gryden i kog i de tværsektorielle samarbejdsfora, hvor hun sidder som formand, i diverse netværk for Region Midtjylland, ligesom hun har fortalt om anbefalingerne til møder på direktørniveau.

”Men der er i hvert fald meget opmærksomhed på det lige nu, og det tænker jeg, at jeg skal sørge for, der bliver ved med at være. Uanset om vi snakker koncernledelse, regionsråd og os, som er ledere på hospitalerne, har vi en opgave i at arbejde med det her. Fordi det er jo os, der oplever problemerne i hverdagen, med at vi mangler medarbejdere og hele tiden skal være kreative for at få løst opgaverne. Og her tænker jeg, at anbefalingerne hjælper til at man får et indblik i, hvor der foregår nogle ting, som jeg måske også kunne gøre brug af på mit hospital, så hverdagen ville se anderledes ud.”

Find rapporten fra Robusthedskommissionen her!