SITUATIONEN TÆLLER: LEDELSE MED FILOSOFFEN LØGSTRUP
Løgstrups filosofi er ikke kun relevant for det professionelle omsorgsarbejde. Hans tænkning rummer også en stilfærdig, men skarp ledelsesfilosofi. Det mener to ledelseskonsulenter, og forklarer hvorfor i dette debatindlæg.
LEDELSESMAGASIN FORKANT - DEBATINDLÆG
Tekst: Frederikke Winther og Tommy Kjær Lassen
Foto: Prv.
Mange ledende sygeplejersker kender allerede deres Løgstrup fra omsorgsetikken – ikke mindst via Kari Martinsens arbejde. Hans etiske fordring – at vi altid holder noget af den andens liv i vores hånd – er allerede en integreret del af den faglige rygrad i sundhedsvæsenet. Men Løgstrups filosofi er ikke kun relevant for det professionelle omsorgsarbejde. Hans tænkning rummer også en stilfærdig, men skarp ledelsesfilosofi.
Løgstrup skrev om livet selv. Især tre steder kan hans filosofi udfordre og berige hverdagens ledelse: i opbygningen af en smittende tillidskultur, i kunsten at lede med indlevelse og nærvær, og i respekten for den enkeltes urørlighedszone. Her vil vi dvæle ved det midterste: indlevelsen – eller det, man kunne kalde ’situationelt nærvær’ – altså kunsten at være spontant til stede med den anden.
Løgstrups filosofi tager afsæt i det mikrosociale. Hverken i individet eller i samfundets makroperspektiver. Han insisterede på, at situationen, dvs. stedet og tilstedeværelsen tæller. Situationen tæller på en anden måde end ’systemet’, forstået som procedurer, tidsstyring og målsætninger. Løgstrup anbefalede at vi bliver bedre til at løfte blikket fra tiden, der styrer os – til stedet, der folder sig ud. Stedet er generøst, mens tiden ofte er det modsatte. Han skrev om rummelige øjeblikke, hvor nye muligheder kan opstå. Rummet er gavmildt, det kommer os til undsætning.
Løgstrup skrev om den etiske fordring som et modlys, der skinner fra selve situationen. En klarhed fra situationen selv, der nogle gange kan konflikte med de planer, idealer og rutiner, vi måtte have på forhånd. At lede med Løgstrup er at kunne lade sig oplyse af modlyset, selv når det forstyrrer vores planer.
Faglighedens rutinerede og professionelle blik er selvfølgelig nødvendig. Men nogle gange skal fagligheden suppleres med saglighedens spontane og udforskende blik. Hvor fagligheden ser kriterier, handlinger og procedurer, ser sagligheden sagen, situationen og mennesket – i et alment perspektiv.
I et sundhedsvæsen, der med rette er gennemsyret af kontrol, risikovurdering og ansvar, kan det virke vovet at slippe styringen. Men måske er der mere albuerum til spontanitet, end vi ofte tror – også der, hvor ansvaret vejer tungt. Ofte kræver det ikke mere tid at være til stede, men blot at vi et øjeblik lægger dagsordenen fra os.
Løgstrup gav sjældent færdige løsninger. I stedet stillede han gode spørgsmål. Her er fire spørgsmål til dig om ledelse a.la. Løgstrup:
Hvornår har du sidst ladet situationen – ikke kalenderen – bestemme, hvor længe et møde med en medarbejder skulle vare?
Hvornår har du senest mærket et modlys: en fornemmelse af, at situationen pegede i en anden retning end din plan? Hvad gjorde du?
Hvad ville der ske, hvis du gav dig selv lov til at blive grebet af et møde, i stedet for at styre det?
Hvad står du egentlig og "holder i din hånd" lige nu, ift. medarbejdere, kolleger eller patienter?
Find de gamle studiebøger frem om Løgstrup og Martinsen og overvej hvordan deres tænkning kan omsættes i hverdagens ledelse.
Ekstra:
Debatindlæggets forfattere tilbyder også kursus i ledelse med Løgstrup. Læs mere på www.dialogakademiet.dk