Chefsygeplejerske om feedback:
DET ER EN MÅDE AT SPILLE HINANDEN GODE PÅ

LEDELSESMAGASIN FORKANT - AKTUELT
Tekst: Journalist Heidi Nielsen, forkant@dsr.dk 

Der er ikke noget, man ikke kan få sagt, hvis bare man siger det på en ordentlig måde. 

Det er mantraet hos chefsygeplejerske Signe Kragelund, når hun taler om feedback.

“Hvis vi har en relation og kender hinanden godt, så kan man sige det meste. Jeg kan ikke lide, at der er en elefant i rummet. Vi skal fortælle hinanden, hvis der er noget, der påvirker os. Det er en måde at spille hinanden gode på,” siger Signe Kragelund, leder på Aalborg Universitetshospitals Afdeling for Kræftbehandling.  

Hun har været chefsygeplejerske i 7 mdr. Før det var hun ledende oversygeplejerske på intensiv.  

Signe Kragelund har ikke sat feedback i system, men giver det ad hoc hen ad vejen og i de situationer, det er relevant. Men glemmer hun det i situationen, eller kommer hun i tanke om noget positivt, der er sket, noterer hun det i en lille notesbog, så hun husker at vende tilbage til det. 

“Jeg synes, vi skylder hinanden at gøre opmærksom på, når det går godt. Så er det nemmere at henvende sig, hvis der sker noget uhensigtsmæssigt en anden gang. Den positive feedback er lige så vigtig som den mindre positive. Det kan for eksempel være at rose, hvis der er en, der har lavet en klar dagsorden, eller hvis nogen har haft en god patientkontakt,” siger Signe Kragelund. 

Dialog hjælper på forståelsen 

Når det kommer til den mindre positive feedback, sørger Signe Kragelund for at indbyde til dialog frem for at virke belærende. 

“Det ligger mig meget på sinde at finde derhen, hvor vi kan forstå, hvad den anden forstår. Feedback skal være en hjælp, og vi hjælper ikke hinanden ved at belære om en bestemt adfærd. Vi udvikler os bedst, hvis vi har respekt for det ståsted, vi hver især har,” siger hun. 

Signe Kragelund arbejder selv på hverdage og i dagtimerne. Så hvis der opstår en situation, hvor hun ikke er til stede, går hun altid ud fra, at det var den bedste beslutning ud fra de forudsætninger, der var til stede: 

“Men hvis jeg bagefter kan undre mig over den, siger jeg det åbent, at der er noget, jeg ikke helt kan gennemskue, og om de så hjælpe mig med at forstå, hvad de lagde vægt på i den givne situation,” siger hun og tilføjer: 

“Jeg siger ikke, at det var forkert, for jeg var der jo ikke, men jeg har brug for at blive klogere. Det giver en bedre dialog, end hvis jeg bare gætter,” siger Signe Kragelund. 

Hun erkender, at hun selv synes, det kan være svært at modtage frem for at give feedback. 

“Jeg øver mig virkelig i det. Det er mest, hvis det er positiv feedback, at jeg kan have svært ved at rumme det. Så er jeg bedre til at tage imod, hvis nogen undrer sig over en beslutning, jeg traf, eller hvorfor jeg agerede på en bestemt måde,” siger chefsygeplejersken. 

Mere feedback i fremtiden 

Når Signe Kragelund giver feedback, er det ikke sådan, at alle får lige meget. 

“Så ville det ikke virke oprigtigt, og det ville falde til jorden,” siger hun. 

Hun håber på, at hun med tiden kan blive bedre til at give feedback til dem, hun ikke kender så godt.

“Feedback er også en måde at udvikle relationen på. Vi har alle brug for at blive spejlet i den indsats, vi gør, også når det handler om det svære. For eksempel når en kollega formidler noget komplekst stof på en god måde, så skal det også anerkendes. Det er den slags feedback, der gør os bedre,” siger Signe Kragelund.

Hun kunne godt tænke sig, at det var noget, der kom til at fylde mere i fremtiden:

“Jo bedre relationer vi har, desto mere tilbøjelige er vi også til at reparere dem, når der opstår skår. Hvis vi øver os i at give feedback, også når det er svært, kan vi udvikle samarbejdet og undgå den situation, hvor alle tænker det samme, men ingen siger det. Det er i virkeligheden det, en feedbackkultur kan. Men det kræver også, at vi arbejder mere systematisk med det,” siger hun.