DIT HUMØR SMITTER...
Spejlneuroner i vores hjerne afkoder og afspejler vores indre tilstande overfor hinanden. Særligt lederen smitter andre med stress såvel som med godt humør. Vores hjerner er designet til at mærke og afkode andres følelsesmæssige tilstande, længe før vi når at tænke over dem, forklarer psykolog.
LEDELSESMAGASIN FORKANT - AKTUELT
Tekst: Journalist Thomas Davidsen, forkant@dsr.dk
En omfattende dansk DTU-undersøgelse af 250.000 medarbejdere i 17.000 virksomheder over 12 år har vist, at depression, angst og stress kan sprede sig ... nærmest som virus på arbejdspladser.
Forskerne har dokumenteret, at hvis man ansætter en medarbejder, der har en diagnose, så stiger risikoen for, at andre på arbejdspladsen også får stress, angst eller depression i løbet af de næste tre år.
Hvis medarbejdere kommer fra en arbejdsplads med meget mistrivsel, kan de bære negative mønstre med sig, som påvirker det nye sted.
Forskerne er stadig i gang med at analysere på, hvordan overføringen af følelser finder sted. Er den påvirket af alder, køn eller typen af arbejdsopgaver? Hvilken rolle spiller relationernes styrke, hvor tæt man arbejder sammen, eller hvor længe man har været en del af organisationen?
Der er endnu ikke klare svar på disse spørgsmål, men én ting stikker foreløbig helt ud i resultaterne: Lederen er den, der påvirker kollegerne mest – hvad enten det er med en positiv eller negativ indre tilstand.
Gennem kropssprog og tonefald overføres uro og nervøsitet såvel som engagement og motivation mellem mennesker.
Det energiregulerende system
For at forstå hvordan det kan gå til, at vi smitter hinanden med vores følelser, skal vi interessere os for spejlneuronerne i vores hjerne, som italienske forskere opdagede i starten af 1990erne.
De kan afkode og afspejle følelsesudtryk hos andre mennesker helt ned til en lille tic i ansigtsmuskulaturen.
Gennem kropssprog og tonefald overfører de uro og nervøsitet såvel som engagement og motivation mellem mennesker. Hvis blot én i rummet trækker vejret hurtigt og overfladisk, begynder andre at gøre det samme. Og de fleste kender til fænomenet, at er der én, som gaber, så spreder det sig.
Bag de velkendte hverdagsobservationer ligger der en kompleks og videnskabelig forståelse af, hvordan mennesker uden at være klar over det påvirker hinandens følelsesliv, fortæller neuroaffektiv psykolog Susan Hart,
”Vi har tre grundlæggende organiseringsniveauer i vores nervesystem, som tilsammen kan forklare, hvorfor følelser smitter, og hvorfor nogle mennesker påvirker os mere end andre," siger hun, og fortsætter:
"Det første niveau er det sansende og energiregulerende system, som er ren fysiologi. Et gab er et godt eksempel på en automatisk mekanisme, der regulerer det autonome nervesystem. Når én gaber, retter andre ubevidst ind på samme frekvens."
"Det samme gælder de mikrosignaler, der styrer vores rytme, tempo og opmærksomhed. Vi er hypersociale flokpattedyr, og helt nede på dette fysiske niveau tilpasser vi os hinanden for at skabe synkroni i flokken,” forklarer Susan Hart, som i 2024 udkom med bogen ’Følelser’ (Politikens Forlag).
Vores nervesystem og vores hjerner er designet til at mærke og afkode andres følelsesmæssige tilstande, længe før vi når at tænke over dem. Én kollegas frustration kan brede sig i en afdeling, ligesom en anden persons entusiasme kan løfte et helt team,” siger psykolog Susan Hart.
Vi er hierarkiske af natur
Det næste niveau er det følelsesmæssige pattedyrsniveau, hvor regulering af glæde, vrede, frustration og tristhed finder sted, fortæller Susan Hart.
”Her begynder den sociale smitte for alvor at vise sig. Vores nervesystem og vores hjerner er designet til at mærke og afkode andres følelsesmæssige tilstande, længe før vi når at tænke over dem. Én kollegas frustration kan brede sig i en afdeling, ligesom en anden persons entusiasme kan løfte et helt team.”
Mennesker er, udover at være flokdyr, også hierarkiske af natur, understreger Susan Hart.
”Hierarkier etableres lynhurtigt mellem os. Børn retter sig automatisk efter andre børn, de opfatter som højt i hierarkiet.
På arbejdspladser gælder det samme. En leder, der opfattes som stærk og legitim, smitter langt mere med sine følelser end en leder, der ikke nyder respekt. Så det er ikke lederen i sig selv, der er ’superspreder’, men snarere den person, vi kigger hen på for at opnå tryghed, anerkendelse og en fornemmelse af retning.
En uformel leder – den såkaldte ’subtile’ leder – smitter mere med sine følelser end en formel leder, der ikke er respekteret af sine medarbejdere,” forklarer Susan Hart.
En leder, der opfattes som stærk og legitim, smitter langt mere med sine følelser end en leder, der ikke nyder respekt.
Det refleksive niveau
Det tredje niveau i vores nervesystem er det refleksive niveau, hvor vores tanker, sprog og bevidste refleksion hører hjemme, fortæller Susan Hart.
”Her har vi mulighed for at forstå, fortolke og sætte ord på det, der sker. Men dette niveau udgør desværre kun en lille brøkdel af det samlede følelsesmæssige system. De fleste smittes og smitter andre, før de overhovedet når at tænke en tanke om, hvad der foregår.
Fordi så meget af den følelsesmæssige regulering foregår under bevidsthedsniveauet, opdager vi ikke, hvad der former vores humør. Følelserne bevæger sig hurtigere, end vi selv når at opfatte dem, og de organiserer sig i et komplekst samspil mellem fysiologi, gruppedynamik, hierarki og kultur,” siger Susan Hart.
Hvis man som leder ved, at ens indre følelsesmæssige tilstande smitter ens medarbejdere. Og det hele foregår så subtilt, at man sandsynligvis ikke selv bemærker det, hvordan skal man så beskytte sine medarbejdere mod ens egen stress og dårlige humør?
Og hvordan skal man beskytte sig selv mod andres stress og dårlige humør?
Lederen skal tage iltmasken på først
Den evne er en af de første forudsætninger for overhovedet at kunne lykkes som leder, mener Susan Hart.
”Mange af ledernes problemer er strukturelle, for ressourcerne matcher ikke kravene i sundhedssektoren. Men den individuelle regulering af ens nervesystem er i høj grad ens egen opgave.
Derfor skal ledere træne i at grounde sig selv og være nærværende. De skal være gode til at mentalisere og have evnen til at modstå pres og frustration uden at gå i forsvar.”
Før man går ind i rummet til sine medarbejdere, skal lederen kunne kalibrere sit nervesystem, mener Susan Hart, og uddyber:
”Hvor er jeg lige nu?
Hvad sanser jeg?
Hvad er min arousal?
Hvilke følelser sidder fast i mig?"
"Lederen skal, som i flymetaforen, tage iltmasken på først. Før man retter sin opmærksomhed mod sine medarbejdere, tager man sig af sin egen følelsesmæssige tilstand. Det er en vane, man skal oparbejde, hver gang man åbner døren og går ind til dem.”
Mens man står i relationerne, skal lederen kunne fornemme og forstå medarbejdernes tilstand, samtidig med at lederen bevarer sit eget perspektiv, pointerer Susan Hart.
”Det er mentaliseringens kerne at kunne rumme både sig selv og den anden uden at falde ind i forsvar, modangreb eller handlingspres.
Efter fyraften er regulering og refleksion vigtig, så dagens hændelser ikke lagrer sig som ophobet stress, der tages med videre næste dag,” siger Susan Hart