Månedens bog om ledelse:
GENERATIONEN DER SKAL REDDE VERDEN ...MED LIDT HJÆLP FRA OS ANDRE... 

Denne måneds bog:
Generationen der skal redde verden … med lidt hjælp fra os andre.
Forfatter: Emilia van Hauen

299,95 kr. 288 sider. Gyldendal

Af Tom Ekeroth

DE VIL IKKE HAVE VORES (ARBEJDS) LIV 

Generation Z betegner de unge, som er født mellem 1995 og 2010. I disse år er de for alvor ved at indtage arbejdsmarkedet. Og de  vil ikke have vores (arbejds)liv.

Farvel til hierarkier, traditioner -  de er så markant anderledes end boomere, X’er og Y’ere. Det skal vi som ledere kunne håndtere.

Til gengæld er der så også store gevinster at hente - vi kan lære meget af dem.

”Dit liv? Dit liv vil jeg da ikke have!”  siger den unge mandlige medarbejder til sin højt placerede chef, partner i firmaet, da denne har fortalt sin ung kollega, at ved hårdt  arbejde i en del år, vil den unge, kunne opnå samme liv som sin chef.  Man forstår da godt – hvis man er boomer som jeg – at det udløser noget i retning af sorg hos den ældre, nærmest som hvis ingen af børnene vil have fødegården.

Med denne lille historie indleder kultursociologen Emilia van Hauen ”Generationen der skal redde verden – med lidt hjælp fra os andre”.

Med indsigt, humor og skriveglæde tager hun os med på safari på generationssletten i en bog, som ganske vist handler om ledelse, men om meget mere.

Bogen er blottet for generationsbashing, men en grundig invitation til at forstå og være med i det, som van Hauen kalder generationsdynamikken og beskriver sådan:

”Generationsdynamikken er så smuk, fordi den går begge veje, og lige nu er der mange generation Z-mænd og -kvinder, der lærer deres (og andres) fædre og mødre at have fokus på mere menneskelighed, bedre balance og større transparens”. 

Hvem er det så de unge, som blev efter Murens fald? Betegnelsen ”snefnug” er ofte brugt negativt om Z’erne, men for mange af dem er sårbarhed både positivt og negativt. Det ses som en mulighed or at være mere autentisk, transparent og ærlig.  

Det viser en indre styrke, men det opleves også som en særlig uønsket skrøbelighed. For de er udfordret af mistrivsel sammensat af faktorer.

De er den mest fællesskabsorienterede generation af unge nogensinde, også i forhold til demokratisk engagement. De er vokset op i familier, hvor de blev hørt og set, og i en skoler som også – trods mange kritiske røster – var i forandring med nedbrud af hierarkier og en stigende vægt på kreativitet.

Netop hierarkierne er et negativt begreb hos generation Z. For dem er tanken om at skulle ”arbejde sig om fra bunden” det rene gakgak.

Forfatteren sammenligner tidligere generationers vej ind i arbejdsmarkedet med en skakspil: regler, systemer, forskel i roller, et langt sejt træk. Z’ernes forventning til voksenverden, mener van Hauen, er en vildmark.

Et sted, som har en stor grad af biodiversitet, og hvor alt kan vokse frit. Hvis man oversætter det til en organisation er det et sted, hvor der er plads til diversitet, inklusion, kreativtet, relationer på kryds og tværs. Hvor det styrende princip er at skabe liv.

Det kan du bruge bogen til:

Medmindre du vil fremstå som en agterudsejlet boomer, er du nødt til at forholde dig til generationsledelse. Og Emilia van Hauens bog giver indsigt i generationsdynamikken på en begavet og indsigtsfuld måde.