STOPPESTEDER OG PSYKOLOGISK TRYGHED ER NØGLEN TIL FÆRRE KONFLIKTER 

LEDELSESMAGASIN FORKANT - Tema
Tekst: Journalist Malene Mølgaard, forkant@dsr.dk

Har I husket den faglige sparring og debriefing i dag?

På Aalborg Universitetshospitals intensive afdelinger er spørgsmålet ikke bare en høflig påmindelse – det er en del af en kultur, der har vendt en negativ spiral til et positivt arbejdsmiljø.

På stuerne ligger nogle af hospitalets mest kritisk syge patienter omgivet af pårørende i livets måske sværeste øjeblikke. På grund af den følelsesmæssige belastning har chefsygeplejerske Tina Seidelin Rasmussen i samarbejde med de ledende oversygeplejersker i afdelingen gjort det til en rutine, at kolleger dagligt stopper op, reflekterer og taler sammen, før små gnidninger bliver til store konflikter.

Det begyndte i én afdeling, NOTIA (Neuro og Traume Intensiv Afsnit), hvor hun som afdelingsledende sygeplejerske satte fokus på, at konflikter skal håndteres tidligt, og at det kræver en kultur, hvor man taler åbent om det, der er svært.

På kort tid blev sygefraværet reduceret drastisk fra et gennemsnit på 26 til 6 dage om året, og afdelingen fik en af regionens bedste trivselsmålinger.

Startskuddet var, at hun stillede medarbejderne et simpelt, men afgørende spørgsmål: Hvad ville I prioritere, hvis I selv kunne bestemme? Ønskerne blev omsat til konkrete initiativer – blandt andet faste faglige oplæg, temadage og ti minutters refleksion med en kollega om noget, der havde været svært og noget, der havde været godt i løbet af dagen. Resultaterne var tydelige: markant lavere sygefravær, høj trivsel, stabile medarbejdergrupper og en gennemsnitsanciennitet på over 11 år. 

I dag er Tina Seidelin Rasmussen chefsygeplejerske for alle universitetshospitals intensive afdelinger i Aalborg og Thisted. Selvom hun nu er leder for lederne, arbejder hun stadig målrettet på at sikre, at konflikter tages i opløbet.

I sin nye rolle har hun taget erfaringerne med og gjort det til et fælles fokus på tværs. Dermed er kulturen løftet op på tværs af hele Aalborg Universitetshospitals intensivafdelingen, hvor succes ikke kun måles på patientforløb og kapacitetsudnyttelse.

Afdelingernes fælles strategikompas har én bærende sætning: Succes er, når vi lykkes sammen.

Det betyder, at hjælpekultur på tværs er en selvfølge – også når det indebærer at tage en vagt på en anden afdeling for at for at hjælpe kolleger – næste gang kan det være ens egen afdeling, der har brug for hjælp. For at alle skal føle sig trygge, sikrer en samarbejdsaftale, at medarbejderne ved, hvad det indebærer.

Daglig mental debriefing

En central del af kulturen er redskabet ’Stoppestedet’, som er korte, mentale debriefinger i løbet af dagen. Her tager man fem-ti minutter med den kollega, man har været på stue med og vender en situation eller oplevelse, der har været svær i løbet af dagen.

"Det handler om at få talt tingene igennem, så man ikke går hjem med en fyldt rygsæk. Refleksion, debriefing og supervision er helt afgørende for at undgå, at små ting vokser til konflikter," forklarer Tina Seidelin Rasmussen.

"Når vi hører hinandens oplevelser, lærer vi – og vi forstår bedre hinandens perspektiver. Det styrker både relationer, trivsel og arbejdsmiljø," siger hun og understreger, at lederne har en aktiv rolle i at holde ’Stoppestedet’ i live med nudging.

”I en travl hverdag kan det være fristende at springe over. Derfor bruger vi små påmindelser som: ”Har I husket den faglige sparring og debriefing i dag?” Det virker, fordi det sender et signal om, at vi ledelsesmæssigt prioriterer det,” fortæller chefsygeplejersken, som også forventer, at hendes ledere besøger ’Stoppestedet’ med jævne mellemrum og deltager i debriefinger.

"Hvis vi vil have, at vores medarbejdere skal gøre det, skal vi turde gøre det selv som ledere. Det skaber psykologisk tryghed – og det er afgørende i en afdeling som vores."

Fra monofaglig til tværfaglig

I begyndelsen foregik debriefinger monofagligt – sygeplejersker for sig, læger for sig, men i dag er formatet udvidet til tværfaglige sessioner.

Her inviteres læger, sygeplejersker, portører, serviceassistenter og andre faggrupper til at deltage, når en svær hændelse kræver opfølgning. Som regel bliver de planlagte debriefinger efter særligt svære hændelser faciliteret af sygehuspræsten. Det giver en tryg ramme og hjælper deltagerne til at få talt situationen igennem på en konstruktiv måde.

"Nogle gange opdager man, at en kollega har oplevet situationen helt anderledes. Det åbner for refleksion og læring – og for, at man kan runde oplevelsen af sammen," siger Tina Seidelin Rasmussen.
På intensiv er samarbejdet tæt – især i akutte situationer, hvor beslutninger skal træffes hurtigt, og ting kan opleves forskelligt. Det gør det ekstra værdifuldt at høre hinandens perspektiver bagefter, tilføjer hun.

"Det giver noget særligt, når vi kan dele oplevelserne på tværs. En læge sagde til mig efter en debriefing: ‘Hold da op, det var godt. Jeg troede ikke, jeg havde brug for at være med – men det havde jeg’," fortæller chefsygeplejersken tilfreds.

Læs mere: 

Eksperterne: Sæt ind i tide, før konflikter går i hårdknude. Her kan relationer, dialog og en kop kaffe være din bedste ledelsesstrategi. Sådan siger Susi Trolle og Keld Kunze, der har speciale i trivsel og arbejdsmiljø blandt andet inden for sundhedssektoren. Læs artiklen her!

Stoppesteder: Chefsygeplejerske Tina Seidelin Rasmussen har løftet konfliktforebyggelse fra én afdeling til hele intensivafdeling – med stoppesteder, tværfaglige debriefinger og tid til refleksion. Læs artiklen her!

Konflikttræning: En grundig vejledning skal være med til at styrke ledernes konfliktkompetencer på Rigshospital og træne ledere i at tage fat, før det hele brænder på. Læs artiklen her!