Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Lederforeningen hjælper i de urimelige situationer

Lederforeningen sikrede ledende sygeplejerske en økonomisk kompensation, fordi der var tale om usaglig opsigelse.

stress-artikel

I sagen om afskedigelsen, hvor en arbejdsgiver afskediger den ledende sygeplejerske Helle, der er stressramt på grund af et for stort arbejdspres gennem længere tid, ender sagen med en økonomisk kompensation til lederen.

Det sker efter, at lederen henvender sig til Lederforeningen.

I sagen har Helles egen læge vurderet, at der nok vil gå ca. tre måneder, inden Helle vil være i stand til at vende tilbage.
Men arbejdsgiveren modtager ikke meldingen fra lægen positivt eller med forståelse.

Derfor retter den ledende sygeplejerske henvendelse til Lederforeningen, for at høre hvordan hun skal forholde sig i pågældende situation.
Helle har i øvrigt ikke tidligere været sygemeldt i længere perioder i sine mange år i den pågældende stilling.

En uge senere indkaldes hun pludselig til tjenstlig samtale. Efter at have været sygemeldt få uger.

Lederforeningen går sammen med lederen til den tjenstlige samtale. Arbejdsgiveren indstiller i samtalen Helle til en såkaldt ”påtænkt afsked”. Det sker få uger efter sygemeldingen.

Lederforeningen vurderer dog, at opsigelsen er ikke sagligt begrundet – og derfor begæres der en forhandling med arbejdsgiver i henhold til overenskomsten.

Forhandlingen ender med et forlig med arbejdsgiver og en stor økonomisk godtgørelse for usaglig opsigelse og al ferie udbetalt til den ledende sygeplejerske.

Som medlem i Lederforeningen har du mulighed for sparring med en ledelseskonsulent, der kender dit område - og også kender til de vilkår og regler, som gælder for din lederfunktion.

Du kan for eksempel få sparring vedrørende dine aktuelle arbejdsvilkår.

Læs mere om Lederforeningens ledelseskonsulenter her!

ledelseskonsulent-olav