Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

NYE FORVENTNINGER TIL LEDELSE

I år kan du som noget helt nyt udvide din inspiratoroplevelse og tyvstarte med XTRA INSPIRATOR den 8. april. I så fald får du to ekstra oplevelser, der nok skal skabe både snak, grin og også refleksion om det at være leder.

Vuust

Har du også oplevet, at der pludselig opstår nye forventninger til din ledelse fra dine medarbejdere? Var der lige en, der krævede fri til torsdags-yoga?

Medarbejdere fra den nye generation på arbejdsmarkedet møder os med helt andre forventninger og krav, end vi er vant til fra mere erfarne medarbejdere. 
De nye medarbejdere kan være både lidt svære at få ombord og forventer også mere 1:1 dialog fra dig som leder.

På XTRA INSPIRATOR den 8. april kigger vi ind i, hvad der har formet de fire forskellige generationer, som nu er repræsenteret på arbejdsmarkedet. Og vi ser på, hvordan de forskellige generationer stiller forskellige krav til vores ledelse.

At lede generationsbevidst hjælper dig som leder til at undgå dine ubevidste bias i din ledelse og hjælper til at skabe en kultur, der er attraktiv for alle dine medarbejdere. 

Karen Christina Spuur er ledelsesrådgiver og forfatter til flere ledelsesbøger. Hun har også deltaget i flere forskningsprojekter omkring ledelse.

Karen

På XTRA INSPIRATOR tager Karen Christina Spuur os med på en rejse fra generation ”Baby Boomers” til den nyeste generation på arbejdsmarkedet, ”Generation Z”.

HVORDAN BLIVER DU HELT GENERELT EN GOD LEDER?

Ifølge professor Peter Vuust handler det at blive en god leder i virkeligheden om tre ting: Lytte, lære, lede.

Vuust2

Peter Vuust er internationalt anerkendt hjerneforsker, jazzmusiker, maratonløber og leder. Peter Vuust er forskningsprofessor og leder Center for Music in the Brain på Aarhus Universitet.

Hans evne til at fusionere træning og disciplin med improvisation og åbenhed har gjort ham i stand til at køre tre succesfulde karrierer på samme tid: Musiker, forsker og leder.

På XTRA INSPIRATOR den 8. april deler Peter Vuust ud af sin viden og erfaring som også indeholder de tre pointer: Lytte, lære og lede.

INSPIRATOR-xtra

Du skal lytte: Træn din lydhørhed, vær til stede i situationen og lyt til kritik.
Du skal lære: Talent er ingenting uden træning, vær god til detaljen med glem aldrig de store linjer.
Du skal lede: Du er komponisten, men du skal slippe kontrollen for at få et godt resultat, og du skal kunne improvisere sammen med dine medarbejdere.

Glæd dig til at møde både Peter Vuust og Karen Christina Spuur, hvis du vælger at starte din INSPIRATOR-oplevelse allerede den 8. april.

Du vælger selv, om INSPIRATOR 24 skal udvides med XTRA INSPIRATOR. Vi lover, at INSPIRATOR 24 bliver årets mulighed for et boost til din ledelse … uanset hvad du ender med at vælge!

Tilmeld dig her!
Læs mere om INSPIRATOR 24 her!