Du skal have været ansat minimum seks måneder på din arbejdsplads for at kunne blive valgt som arbejdsmiljørepæsentant (AMiR). Har I ikke en AMiR og har du lyst til at stille op til hvervet - selv om du endnu ikke har været ansat i seks måneder - så er der en mulighed for, at din arbejdsgiver kan dispensere for kravet om seks måneder.

Valgperioden er på to år, med mindre man aftaler, at den forlænges til fire år. Genvalg kan finde sted. Man kan ikke frasige sig hvervet i valgperioden. Kolleger kan heller ikke afsætte AMiR, medmindre parterne (arbejdsgiver, AMiR og kollegerne) er enige om det.

Arbejdsgivers ansvar

Det er arbejdsgiver, der er ansvarlig for, at der bliver afholdt valg af arbejdsmiljørepræsentant(er), men arbejdsgiveren har i øvrigt ikke noget at gøre med selve valghandlingen. Derfor har ledelsen i afdelingen ansvar for følgende ved afholdelse af valg:

• Motivere medarbejdere til at stille op til valget
• Sikre at alle medarbejdere er orienteret om valget
• Sikre at valghandlingen bliver gennemført

Som AMiR er man beskyttet mod afskedigelse eller anden forringelse af sine forhold på samme måde som tillidsrepræsentanterne er, og som AMiR følger man de tillidsmandsregler, der er aftalt i overenskomsten.

Hvis du er i tvivl om, hvad der gælder for dig, kan du kontakte din lokale DSR-kreds.

Som AMiR er man valgt af og blandt alle medarbejdere i en afdeling eller et arbejdsområde – uanset fagligt tilhørsforhold. Det vil sige, at er du sygeplejerske, repræsenterer du blandt andre læger, sekretærer, social og sundhedsassistenter, social og sundhedshjælper, portører samt andre faggrupper på din arbejdsplads.

Når du er blevet valgt som AMiR, skal du selv meddele det til din arbejdsgiver fx pr. mail til din leder eller arbejdsmiljøenheden/HR.

Som medlem af Dansk Sygeplejeråd, er det også vigtigt, at du anmelder valget til os. Så har du mulighed for at gøre brug af Dansk Sygeplejeråds tilbud til dig som AMiR og samtidig kan det lette samarbejdet med Dansk Sygeplejeråd om arbejdsmiljøproblematikker på arbejdspladsen.

• Anmeld valg som AMiR til DSR 

Er man fraværende, mens man er valgt som AMiR, fx på grund af orlov eller sygdom i en sammenhængende periode på fire måneder eller mere, kan man vælge en ny AMiR i valgområdet. Nyvalget skyldes, at der ikke vælges suppleanter for AMiR, som kan træde ind i hvervet ved fravær.

Arbejdsskader er en fælles betegnelse for både arbejdsulykker og erhvervssygdomme.

En arbejdsulykke er en pludselig hændelse i forbindelse med arbejdet, som fører til, at en person kommer fysisk eller psykisk til skade. Fx rygsmerter efter en forflytning, knæsmerter efter et fald eller en psykisk reaktion efter vold fra en patient. I praksis er 'en pludselig hændelse' noget der sker inde for maksimalt 5 dage.

En erhvervssygdom opstår almindeligvis over måneder eller år, f.eks. lændesmerter efter mange års plejearbejde, depression efter stor arbejdsmængde eller håndeksem efter hyppig håndvask.

Arbejdsulykke

Du skal være med til at sikre, at ulykken anmeldes efter gældende regler og de procedurer, der er på arbejdspladsen og eventuelt være behjælpelig med at udfylde skadesanmeldelsen. Hvis din kollega har fravær i mere én dag udover tilskadekomstdagen, vil det være en god idé, at du som AMiR er opsøgende i forhold til at sikre, at skaden bliver anmeldt.

Derudover skal du sammen med sin arbejdsleder i arbejdsmiljøgruppen analysere ulykken for at undersøge, om der er brug for at iværksætte forebyggende tiltag, der kan medvirke til at en lignende ulykke gentager sig.

Vær særlig opmærksom på:

Når det lige efter arbejdsulykken er uvist, om arbejdsulykken medfører helbredsproblemer på længere sigt, er det vigtigt at tilskadekomne bliver undersøgt af en læge hurtigst muligt. På den måde er der dokumentation for arbejdsulykken.
Hvis der er begået vold mod tilskadekomne, er det vigtigt at tage stilling til spørgsmålet om politianmeldelse hurtigst muligt og i givet fald politianmelde inden for 72 timer af hensyn til muligheden for at få erstatning efter offererstatningsloven.

Erhvervssygdomme

Erhvervssygdomme anmeldes som udgangspunkt af egen læge eller speciallæger. Hvis læge ikke mener, at der er grund til at anmelde kan du hjælpe din kollega med at anmelde eller sende sagen videre til DSR´s arbejdsskadeteam - via den lokale DSR-kreds.

Når noget tyder på, at en kollega bliver syg af arbejdet, kan du foreslå at vedkommende henvises til en arbejdsmedicinsk undersøgelse. Henvisning hertil skal som udgangspunkt ske via egen praktiserende læge, men DSR har også mulighed for at henvise et medlem til undersøgelse - via den lokale DSR-kreds.

Hvis du bliver bekendt med, at der er forhold i arbejdet indenfor dit område som AMiR, der forårsager erhvervssygdomme, er det vigtigt at I i arbejdsmiljøgruppen undersøger, om der fx er brug for ændringer i arbejdsgange, nye arbejdsrutiner, nye tekniske hjælpemidler eller mere instruktion, ændret arbejdstidstilrettelæggelse eller andet.

Sådan kan du hjælpe en kollega

En arbejdsgiver skal anmelde en arbejdsulykke til Arbejdstilsynet, hvis skadelidte har fravær i mere en dag ud over tilskadekomstdagen. Det skal ske så Arbejdstilsynet eventuelt kan følge op på ulykken fx ved besøg.

Derudover skal en arbejdsgiver anmelde en arbejdsulykke til sin lovpligtige forsikringsordning inden 1 år efter skadedatoen, hvis skadelidte har udgift til behandling eller har haft sygefravær i 5 uger efter arbejdsulykken.

Tilskadekomne har ret til at få en kopi af anmeldelsen. Tilskadekomne kan først være sikker på at en arbejdsskade er anmeldt til en forsikringsordning, når hun/han har modtaget en bekræftelse fra en forsikringsordning. Man skal derfor selv holde øje med, om der kommer et brev fra en forsikringsordning inden for ca. 4 uger, og hvis ikke, kan du tilbyde at undersøge om arbejdsulykken er anmeldt.

En intern anmeldelse registreres alene på arbejdspladsen og formålet med denne er at forebygge, at arbejdsulykker gentager sig. En intern anmeldelse udgør IKKE en officiel anmeldelse.

Tilskadekomne kan søge arbejdsgivers forsikringsordning om betaling af udgift til behandling til medicin, fysioterapeut, kiropraktor og psykolog.

Tilskadekomne kan have brug for at aftale skånehensyn i en periode med daglig leder, og det kan være en god idé at involvere TR, hvis der er brug for en bisidder. Afklar med TR, hvem der gør hvad.

Her kan du hente mere viden

Arbejdstilsynet har udarbejdet denne guide til læring af arbejdsulykker

Branche, Fællesskab, Arbejdsmiljø, BFA, har udarbejdet dette materiale med overblik over arbejdsulykker

Vejledningen handler om, hvordan virksomheder med mindst 35 ansatte kan leve op til reglerne om samarbejde om sikkerhed og sundhed.

Læs Arbejdstilsynets vejledning om arbejdsmiljøorganisationen (AMO) i virksomheder med mindst 35 ansatte. 

I følge loven har arbejdspladsens Arbejdsmiljøorganisation (AMO) pligt til at undersøge ulykker, forgiftninger og sundhedsskader samt tilløb dertil, samt til at gennemføre foranstaltninger, som forhindrer gentagelser.

Når en arbejdsulykke anmeldes skal AMO have en kopi af anmeldelsen. Dette sker blandt andet for, at AMO/ den lokale Arbejdsmiljøgruppe kan analysere ulykken og tage skridt til at forebygge gentagelser.

Arbejdet med at anmelde og analysere arbejdsulykker gribes forskelligt an på forskellige arbejdspladser. Derfor er det vigtigt, at alle på arbejdspladsen sætter sig grundigt ind i arbejdspladsens lokale rutiner for anmeldelse og analyse af arbejdsulykker.

I forbindelse med ulykkesanalyse er det også vigtigt, at MED/Arbejdsmiljøgruppen er helt klar over, hvordan den kan formidle resultater fra ulykkesanalyser videre, hvis det fx viser sig at:

• Viden om ulykker og forebyggelse er noget, som hele organisationen kan have gavn af at kende
• Der er behov for forebyggelsesinitiativer, som den lokale Arbejdsmiljøgruppe ikke selv kan sætte i værk.

Guide til læring af ulykker

Arbejdstilsynet har udarbejdet en Guide til læring af ulykker i denne vejledning. Guiden kan bruges af alle virksomheder og typer af arbejdsulykker. Formålet er at

• afdække den kæde af hændelser, der gik forud for ulykken
• afdække samspillet melælem fysiske og personlige svigt og svigt i planlægningen
• undersøge, om der kan ske tilsvarende ulykker også andre steder på arbejdspladsen
• identificere hvor sikkerheden skal forbedres

Læs Arbejdstilsynets Guide til læring af ulykker her

Arbejdstilsynet har lavet en oversigt over alt, du skal kende til, når du arbejder med arbejdsulykker.

Læs Arbejdstilsynets oversigt over arbejdsulykker her

Du kan supplere læsningen med Branche, Fællesskab, Arbejdsmiljøs, BFA´s oversigt 

Læs BFA oversigt over arbejdsulykker 

Sidder du i MED-udvalg, kan du være med til at sikre, at problemer med arbejdsmiljøet bliver behandlet på møderne ved at rejse et eller flere af følgende spørgsmål/drøftelser for at følge op på arbejdspladsvurdring, APV, og trivselsmålinger:

• Hvordan ser vores resultater ud ift. rapportens?
• Hvad er status for arbejdet med handlingsplanerne og forbedrende tiltag?
• Har tiltagene den ønskede effekt, eller er der behov for yderligere initiativer?

Med udgangspunkt i viden om f.eks. vikarbehov, fravær, patientoptag og arbejdsopgaver kan I blive klædt på til at drøfte, om der er tilstrækkelig god sammenhæng mellem arbejdsmængde og personaleressourcer. Og en drøftelse af, hvordan ressourcerne kan fastholdes eller skaffes.

• Hvordan virker vores retningslinjer til at forebygge og håndtere stress - er der behov for ændringer?
• (Hvordan) gør vi brug af viden ift. utilsigtede hændelser i arbejdsmiljøsammenhæng?
• Hvordan sikrer vi, at de forandringstiltag der skal gennemføres fører til kvalitet og skaber værdi og at tidspunktet tilpasses øvrige større indsatser og projekter i organisationen?
• Hvordan kan vi understøtte et godt psykisk arbejdsmiljø fra planlægning til gennemførelse og forankring af nedskæringstiltag?

Vær i øvrigt opmærksom på, at ledelsen i regionens øverste MED-udvalg skal redegøre for budgettets konsekvenser for arbejds- og personaleforhold. Dette skal ske i forbindelse med budgetforhandlinger i regionen, og der skal særligt redegøres for, om budgettet medfører konsekvenser i forhold til sammenhængen mellem ressourcer og arbejdsmængde (jf.aftale om trivsel og helbred § 7) (hvad skal der linkes til her?).

Dialogen kan f.eks. føre til aftaler om:

• Gennemførelse af undersøgelser, der kan belyse det psykiske arbejdsmiljø.
• Nedsættelse af arbejdsgruppe(r), som arbejder videre med handlingsforslag med henblik på fælles beslutning.
• Iværksættelse af specifikke initiativer, der kan understøtte og styrke arbejdet med arbejdsmiljø i organisationen.

Husk ved behov at aftale, hvordan, hvornår og hvem der står for forløbet og evt., hvilke interne eller eksterne aktører der kan involveres undervejs.

Arbejdsmiljø, kvalitet og patientsikkerhed er faktorer, som gensidigt påvirker hinanden.

Forhold dig til arbejdsmiljøet

Social kapital på arbejdspladsen

Social kapital er et begreb, der dækker over de ressourcer, som findes i relationerne mellem mennesker. På arbejdspladsen sikrer den sociale kapital, at ledelsen og medarbejderne i fællesskab kan løse kerneopgaverne. Tanken er, at jo mere social kapital der er på arbejdspladsen, des bedre bliver kerneopgaven løst. Samtidig vil den enkelte medarbejder opleve en større arbejdstilfredshed.

Definition

I arbejdsmiljøforskningen defineres social kapital som:

”Den egenskab som sætter organisationens medlemmer i stand til i fællesskab at løse dens kerneopgave”.

Tillid og retfærdighed er positive ressourcer

Tillid og retfærdighed er forudsætninger for det gode samarbejde og omvendt. Samarbejde, tillid og retfærdighed spiller derfor en vigtig rolle i social kapital på arbejdspladsen. De opfattes som positive ressourcer, der kan udvikles, hvis de sættes på dagsordenen og prioriteres.

Her kan du læse mere

Branche, Fællesskab, Arbejdsmiljø, BAF´s, webportal Arbejdsmiljøweb har udarbejdet redskaber, materiale og inspiration til at udvikle den sociale kapital på arbejdspladsen.

Det bør I overveje

• Hvordan er sygefraværet generelt i afdelingen eller på hele arbejdspladsen?
• Hvad viser arbejdspladsvurderingen, APV, vedrørende sygefravær?
• Hvilke retningslinjer har MED lavet for fremlæggelse og opfølgning på sygefraværet jf. ’Aftalen om trivsel og sundhed’?
• Handler I i overensstemmelse med de aftaler, Forhandlingsfællesskabet har indgået om socialt kapitel?

Forhandlingsfællesskabets aftaler: "Rammeaftalen om socialt kapitel", 

Sygefravær i APV

Sygefravær skal indgår i APV, det er et lovkrav, og det hjælper arbejdspladserne til at identificere og fjerne de arbejdsmiljøproblemer, som påvirker sygefraværet.

Læs om de vigtigste regler fra Arbejdstilsynet her