Natarbejde
Arbejder du som sygeplejerske om natten, får du på denne side gode råd om, hvordan natarbejde kan tilrettelægges, så søvn og kroppens døgnrytmer forstyrres mindst muligt. Læs, hvordan du kan mindske gener ved natarbejde.
Natarbejde
Hvad er natarbejde? En natperiode defineres som et tidsrum på mindst 7 timer, som omfatter tidsrummet mellem kl. 00.00 og kl. 05.00.
Hvis du arbejder, når andre sover, er det vigtigt at vide, hvordan gener kan mindskes. Det handler bl.a. om tilrettelæggelse af natarbejde og muligheden for helbredskontrol.
Hyppigste gener
Når du arbejder om natten, oplever du måske nogle af de gener, som er velkendte ved natarbejde: Søvnbesvær, fordøjelsesproblemer, almen utilpashed, trykken for brystet eller hovedpine.
Hjertekar-problemer og brystkræft er de hyppigst nævnte helbredsmæssige risici ved natarbejde.
En udredning fra 2009 af sammenhæng mellem natarbejde og øget risiko for iskæmisk hjertesygdom (fx blodprop og forsnævring af hjertets kransåre) viste, at der er begrænset epidemiologisk evidens for sammenhæng mellem natarbejde og udvikling af iskæmiske hjertesygdomme.
Heldigvis forsvinder generne for de fleste, når de ikke arbejder om natten, og det er også muligt at mindske generne.
Helbredskontrol ved natarbejde
Hvis du arbejder mere end 300 timer om året i natperioden, har du ret til gratis helbredskontrol. Formålet med helbredskontrollen er en screening for, om du har symptomer og gener, der hænger sammen med natarbejde.
Gode råd
- Reducer natarbejde
- Undgå lange vagter og tilpas arbejdskravene til vagtlængden
- Undgå korte intervaller mellem to vagter (helst 10 timer eller mere mellem vagter)
- Undgå lange vagter om natten
- Sørg for at vagtplanen er kendt i god tid
- Tal om muligheden for at indføre powernap
Planlæg nattevagterne
Arbejdstilsynet anbefaler at planlægge så få nattevagter som muligt i træk - og højst tre nætter lige efter hinanden. Det er vigtigt, at skiftene mellem forskellige vagttyper roterer med uret (dag, aften, nat), fordi døgnrytmen dermed bliver mindst forstyrret.
På baggrund af en gennemgang af videnskabelige undersøgelser har en gruppe forskere vurderet, at natarbejde kan medføre mindre risiko for ulykker og sandsynligvis mindre risiko for brystkræft, når det tilrettelægges efter følgende anbefalinger:
- Højst 3 nattevagter i træk.
- Mindst 11 timer mellem to vagter.
- Højst 9 timers varighed pr. vagt.
- Maksimalt én nattevagt om ugen for gravide for at mindske risiko for abort og andre graviditetskomplikationer.
Du kan læse mere om forskernes anbefalinger og baggrunden herfor i dette faktaark fra Det Nationale Forskningsinstitut for Arbejdsmiljø:
Læs de forskningsbaserede anbefalinger om tilrettelæggelse af natarbejde.
Vores forhandling om natarbejde
Ved overenskomstforhandlingerne i 2024 var der særligt fokus på udfordringerne ved at natarbejde, som er forbundet med visse helbredsrisici. Parterne aftalte derfor ekstra opmærksomhed på forebyggende tiltag.
Derudover aftalte parterne, at:
Udarbejde informationsmateriale om forebyggende tiltag og helbredsundersøgelser.
De lokale MED-udvalg skal drøfte, hvilke initiativer de kan indføre for at forebygge sundhedsrisici.
Gravide må max have én nattevagt om ugen.
Anbefale, at natarbejde skal planlægges med så få nattevagter i træk som muligt og højst 3 nattevagter i træk. Skift mellem dag, aften og nat bør desuden ”følge urets retning”.
Materialer om natarbejde
Vi har tidligere aftalt med arbejdsgiver, at der skulle udarbejdes særligt materiale om natarbejde for sygeplejersker. Materialet understøtter særligt dialoger mellem ledere, tillidsvalgte og medarbejdere samt i forbindelse med den årlige arbejdsmiljødrøftelse i MED-udvalg.
Materialet består af:
Animationer, der forklarer formålet med materialet.
Pjece, der giver et samlet overblik over gældende regler, særlige helbredsrisici ved natarbejde, praktiske råd samt APV i forhold til natarbejde.
Faktaark om definition og gældende regler vedrørende natarbejde og helbredskontrol.
Plakater, der opfordrer til at sige ja til helbredskontrol og beskriver gode vaner i forbindelse med natarbejde.
Forebyggelseskatalog om, hvordan gener og risici kan reduceres.
PowerPoint-præsentationer, der understøtter den årlige arbejdsmiljødrøftelse i MED-udvalget.
3 anbefalinger til natarbejde
Hurtigt roterende skift med 1-2 på hinanden følgende døgn med nattevagter. Det resulterer i en mindre grad af døgnrytmeforstyrrelse end langsomt roterende skift (3 eller flere på hinanden følgende nattevagter).
Fremadrullende skifteholdsarbejde (fra dag til aften, fra aften til nat, fra nat til dag etc.) giver mindre døgnrytmeforstyrrelse end baglænsrullende skift.
Reduktion af lysstyrken i arbejdslokalet kan muligvis reducere døgnrytmeforstyrrelserne. Ifølge eksperter kan det dog være svært at gennemføre, da det fx kan reducere sikkerheden i arbejdet.
Natarbejde og brystkræft
Der er mange risikofaktorer, når det gælder brystkræft. Natarbejde af én af dem. Derfor er det også væsentlig at have fokus på forebyggelse.
I 2012 kom en ekspertgruppe bestående af 12 danske og udenlandske forskere med forskningsbaserede anbefalinger til at mindske generne for dem, som arbejder i nattevagt.
Læs anbefalingerne i Scandinavian Journal of Work, Environment & Health.
Gode råd til forebyggelse af brystkræft
Mammografiscreening
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinder mellem 50 og 69 år deltager i tilbuddet om mammografi-screening hvert andet år. Ekspertgruppen fraråder på nuværende tidspunkt at indføre tidligere og mere intensiv mammografiscreening for kvinder med natarbejde.
Melatonin som tablet
Lys om natten hæmmer udskillelsen af søvnhormonet melatonin. En relativ mangel på melatonin formodes at spille en rolle for de negative helbredseffekter af natarbejde. Melatonintilskud i tabletform kan i fremtiden vise sig at få en plads i forebyggelsen af brystkræft hos kvinder med natarbejde, men mere forskning er nødvendig, før der på et oplyst grundlag kan tages en beslutning.
Undgå natarbejde, hvis du har brystkræft
Kvinder, som er i behandling for brystkræft eller i aktiv kontrol for tilbagefald af sygdommen, rådes til at undgå natarbejde. Resultater fra dyreforsøg viser samstemmende, at melatoninmangel accelererer væksten af en svulst. Kontrolperioden for tilbagefald af sygdom varer normalt 5 år.
Risikofaktorer for at udvikle brystkræft
Forskere har sammenlignet risikoen blandt natarbejdere og ikke-natarbejdere i forhold til brystkræft.
- P-piller øger risikoen med 10 %
- Overvægt efter overgangsalderen øger risikoen med 30-40 %
- Fravær af børnefødsler øger risikoen med 40 %
- Natarbejde øger risikoen med 40 %
- Brug af hormonbehandling ved overgangsalderen fordobler risikoen
Natarbejde og graviditet
Som gravid må du højest have en nattevagt på en syv dages uge.
Læs mere i "Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om arbejdets udførelse".
Arbejdsgiver skal senest 14 dage efter kendskab til din graviditet sørge for, at du ikke udfører natarbejde mere end én gang om ugen.
Arbejdsgiver er forpligtet til at finde andre passende vagter/arbejdsmønstrer fx aften- eller dagvagt.
Du skal derfor være opmærksom på, at det kan betyde, at du i en kortere periode skal tåle ændringer i din ansættelse begrundet i din graviditet.
Regionalt ansat
Reglerne for gravide, der arbejder i en region, trådte i kraft pr. 1. april 2024.
Kommunalt ansat
Reglerne for gravide, der arbejder i en kommune, trådte i kraft pr. 1. oktober 2024.
Dansk Sygeplejeråd mener
- At arbejdspladserne bør udarbejde tjenestetidsplan med afsæt i nye forskningsbaserede anbefalinger
- At MED-udvalg skal sørge for at sætte natarbejde på dagsordenen
- At medarbejderne i højere grad skal gøre brug af tilbuddet om helbredskontrol ved natarbejde
Mere viden om at planlægge natarbejde
Her kan du finde links til mere viden om forebyggelse af gener ved natarbejde.
Natarbejde kan være forbundet med visse helbredsrisici for den enkelte medarbejder, og der skal være en særlig opmærksomhed på forebyggende tiltag.
DSR og Danske Regioner anbefaler derfor, at der i forbindelse med arbejdstilrettelæggelsen bør være en særlig opmærksomhed på:
- længden af nattevagterne
- ophold mellem to vagter
- at det generelt anbefales, at arbejdet tilrettelægges med så få natteskift som muligt med højest tre nattevagter i træk
- løbende information om tilbud af helbredsundersøgelser
Hvis du arbejder mere end 300 timer i nattevagt i løbet af 12 måneder, har du ret til gratis helbredskontrol via din arbejdsplads.
Pjecen "Helbredskontrol ved natarbejde", der er udarbejdet af Sundhedskartellet, beskriver rammer og indhold for helbredskontrol.
I denne pjece får du:
- en fysiologisk beskrivelse af døgnrytme, sammenhæng mellem natarbejde og fx helbred, ulykker og privatliv.
- gode råd til, hvad arbejdspladsen og du selv kan gøre for at mindske gener ved natarbejde.
- En kort beskrivelse af lovgivningen om skiftearbejde og helbredskontrol i forbindelse med natarbejde.
Pjecen er udarbejdet at Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Se pjecen "Natarbejde – Hvad gør det ved dig, og hvad gør du ved det?"
På portalen "Viden på Tværs" kan du læse mere om, hvordan du tilrettelægger nattevagter, så arbejdet giver færre gener.
Du kan finde en pjece og fire videoer, der henvender sig til dem, som er med til at sikre rammerne for natarbejdet på hospitaler eller i døgntilbud – dvs. ansatte, ledere, planlæggere, konsulenter eller medlemmer af arbejdsmiljø- eller MED-organisationen.
Besøg "Viden på Tværs" og få inspiration til bedre og sundere nattevagter.
En pjece udarbejdet af Dansk Sygeplejeråd (2004) fortæller ganske kort om powernapping som en metode til at reducere belastninger ved natarbejde.
