Navnesløring i regionerne
Her kan du læse om reglerne for navnesløring, og hvad du kan gøre, hvis du som regionalt ansat oplever behov for navnebeskyttelse, når du er på arbejde. Se også, hvad du skal gøre, hvis du ikke er ansat i en region.
Sløring af ansattes navne
Siden marts 2024 har det været muligt delvist at sløre ansattes navne i regionerne på nogle af de platforme, hvor patienten kan se, hvem der har foretaget opslag i deres journal. Der er mulighed for to typer sløring: individuel sløring og afdelingsspecifik sløring.
Individuel sløring
Individuel sløring betyder, at patienten i stedet for sundhedspersonernes navne kan se en kode af numre og bogstaver, en titel og en afdeling, når patienten slår op på visse af de borgerrettede portaler med logning.
Afdelingsspecifik sløring
Ved den afdelingsspecifikke sløring er alle ansatte på afdelingen sløret overfor alle patienter i hele regionen, herunder også de patienter, der modtager behandling på den særligt udsatte afdeling.
I de tilfælde, hvor det er muligt, er det DSR’s opfattelse, at denne type sløring er bedre for de ansatte, fordi den ikke i samme grad individualiserer problemet, hverken i forhold til den ansatte eller i forhold til patienten.
Retningslinjer for brug af navnesløring
Du kan læse mere i retningslinjerne for brug af navnesløring i regioner på regioner.dk, som du finder her:
Gode råd til dig, der har brug for navnebeskyttelse
Hvis du oplever vold, trusler eller chikane fra en patient eller pårørende, kan det være muligt at få dit navn sløret på nogle af de platforme, hvor patienter kan se, hvem der har været involveret i deres behandling.
Sløring betyder, at dit navn erstattes af en kode, titel og afdeling. Ordningen skal godkendes af en leder og gælder som udgangspunkt i en begrænset periode.
Det kan være et vigtigt redskab til at skabe tryghed i en utryg situation.
Det er ofte en fordel at få støtte tidligt i forløbet.
Du står ikke alene. DSR, din tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller leder kan hjælpe dig med at vurdere, om sløring er relevant i din situation.
De kan også:
- Rådgive om mulighederne på din arbejdsplads.
- Hjælpe med dialogen med ledelsen.
- Sikre, at sagen håndteres korrekt og hurtigt.
Sløring er ikke en fuldstændig beskyttelse.
Det er vigtigt at vide, at:
- Sløringen kun gælder på udvalgte platforme.
- Sløringen er tidsbegrænset (typisk op til 90 dage).
- Patienter i nogle tilfælde kan få adgang til navnet via aktindsigt.
Derfor bør sløring ses som ét blandt flere tiltag til at skabe tryghed.
Hvis du oplever utryghed i dit arbejde, er det vigtigt at tage det op – også før situationen eskalerer.
En dialog om navnebeskyttelse kan være med til at:
- Forebygge konflikter.
- Sikre fælles retningslinjer for navnebeskyttelse.
- Integrere løsningen i arbejdspladsens politikker om vold og trusler.
Jo tidligere behovet drøftes, jo bedre kan din arbejdsplads støtte dig.
Ikke regionalt ansat?
Er du ikke regionalt ansat og har spørgsmål til navnesløring, kan du kontakte din lokale DSR-kreds.