Sundhedsreformen – hvad er det, og hvad betyder den for dig?

Når opgaver flyttes fra kommunerne til regionerne, følger medarbejderne som udgangspunkt med.

Læs mere om virksomhedsoverdragelse generelt her.

Dansk Sygeplejeråd og de øvrige organisationer har dog indgået centrale tilpasningsaftaler med Regionernes Lønnings- og Takstnævn om vilkårene for de overdragne medarbejdere.

De centrale aftaler betyder, at du fra overdragelsen følger de regionale aftaler, men er sikret din kommunale nettoløn i overenskomstperioden (frem til den 31.3.2029).

Nej. Du bliver ikke sagt op.

Du følger med opgaven, og din ansættelse fortsætter i regionen.

Kun hvis din stilling ændres væsentligt, kan der ske varsel – og da med dit sædvanlige opsigelsesvarsel.

Regionen bliver din nye arbejdsgiver som følge af lovgivningen.

Ændringer kan ske inden for de samme rammer, som din nuværende arbejdsgiver har – og inden for gældende regler.

Det betyder, at du fx godt kan få varslet ændringer i arbejdstid eller andet med udgangspunkt i reformen. Hvis dette sker, så tag fat i din TR eller kreds.

Se din TR og kreds.

Dine løn og ansættelsesvilkår er som udgangspunkt beskyttet af virksomhedsoverdragelsesloven, men regionen overtager også den almindelige ledelsesret, når du overflytter, og kan derfor ændre arbejdsforhold inden for samme rammer som kommunen, fx ændring i arbejdstid.

Løn eller ansættelsesvilkår kan dog kun ændres med varsel svarende til dit opsigelsesvarsel – og altid inden for overenskomstens regler.

Hvis dette sker, så tag fat i din TR eller kreds.

Se din TR og kreds.

 Ja, både din opsigelses- og lønanciennitet. Din anciennitet fortsætter uændret ved overgangen.

Du vil blive indplaceret på de regionale overenskomster og lokale aftaler. Tilpasningsaftalerne betyder dog, at du er garanteret den samlede nettoløn, du ville have haft, hvis du var fortsat i kommunen, herunder også lokalt aftalt løn. Garantien løber frem til og med den 31. marts 2029.

1. januar 2027 overgår du til de regionale arbejdstidsregler. Det vil sige, at din arbejdstid planlægges og honoreres efter den regionale arbejdstidsaftale.

Hvis du har haft vagtarbejde i kommunen i første halvår af 2026, får du en kompensation for overgangen til den regionale arbejdstidsaftale. Kompensation vil på din lønseddel fremgå som vagttillægget.

Hvis du i kommunen har en centralt aftalt højere pensionsbidrag end i regionen, så er det aftalt i tilpasningsaftalerne, at du tager det højere pensionsbidrag med over i regionen. Det højere pensionsbidrag fortsætter også efter 1. april 2029, men fastfryses, indtil det regionale pensionsbidrag har indhentet det kommunale pensionsbidrag.

Ja. Du er sikret din løn, som den var aftalt på overdragelsestidspunktet – herunder også lokalt aftalt løn.

Regionen indtræder i rettigheder og forpligtelser over for dig. Det betyder, at alt, hvad du har opsparet hos kommunen til og med d. 31. dec. 2026, overgår til din regionale ansættelse.

Indtil 31. marts 2029 optjener du seniorvilkår som efter de kommunale seniorvilkår. Herefter gælder de regionale seniorvilkår. 

Du beholder alle dine rettigheder, og aftaler om tilbagevenden gælder fortsat.

Ja. Du skal modtage et nyt ansættelsesbrev senest én måned efter overgangen.

Danske Regioner har oplyst, at nye breve udsendes senest december 2026 til alle sygeplejersker, der overdrages.

Som ledende sygeplejerske får du en særlig rolle i forbindelse med overgang til den nye sundhedsstruktur.

• Du skal sikre, at dine medarbejdere kan overgå til den nye struktur på en god måde – og samtidig med øje for hver enkelt medarbejder og for arbejdsmiljøet.
  
  
• Samtidig befinder du dig i en situation, hvor de nye ting, rutiner og strukturer ikke automatisk er afklarede og ligetil at indarbejde. En krævende situation også som leder.
  
  
• Og endelig kan du måske også føle en usikkerhed for, hvordan din egen situation vil blive i den nye struktur.

Via Lederforeningen i DSR kan du vende dine konkrete overvejelser, udfordringer og spørgsmål med en ledelseskonsulent.

Kontakt Lederforeningen via lederforeningen@dsr.dk – eller telefonisk via LEDERhotline på 4695 3900.

Se også dsr.dk/lederforeningen.

Ja. Aftalen mellem Forhandlingsfællesskabet og Danske Regioner nævner specifikt kun TR’er (og dermed også FTR’er), men gælder også for AMiR.

I forbindelse med sundhedsreformen er der blandt parterne igangsat såkaldte tilpasningsforhandlinger med det formål at forsøge at skabe en bedre beskyttelse af medarbejderne end den, der alene ligger i virksomhedsoverdragelsesloven, samt en nemmere administrerbar løsning for regionerne. 

Forhandlingerne foregår i tre trin:

Trin 1: Der er allerede landet en central aftale i Trin 1 mellem Forhandlingsfællesskabet og Danske Regioner, som sikrer medarbejderne nettolønnen (Grundløn samt lokale og centrale funktions- og kvalifikationstillæg) i overenskomstperioden (frem til 1. april 2029).

Trin 2: Der er desuden landet en central Trin 2-aftale mellem DSR og Danske Regioner. Trin 2-aftalen omhandler de centrale særvilkår, som medarbejderne tager med over fra de kommunale aftaler

Trin 3: Næste skridt er de lokale Trin 3-drøftelser. Trin 3 er de lokale drøftelser og handler om den enkelte medarbejders nye lønsammensætning og vilkår i regionen.

Overgangsloven (lov om overgangen til ny sundhedsreform) fastlægger rammerne for sundhedsreformen, der træder i kraft 1. januar 2027, hvor en række kommunale sundhedsopgaver flyttes til regionerne, og Region Sjælland og Region Hovedstaden sammenlægges til Region Østdanmark

Som led i sundhedsreformen skal kommunerne pr. 1. januar 2027 overdrage en række nærmere afgrænsede sundhedsopgaver til regionerne. Det omfatter akutsygepleje, rehabilitering, patientrettet forebyggelse og sundheds-og omsorgspladser.

I den forbindelse skal der også ske en overførsel af medarbejdere fra kommunerne til regionerne. Flytningen af opgaver vil få betydning for en gruppe kommunalt ansatte ikke- ledende og ledende sygeplejersker
 
Overgangsloven fastsætter de overordnede rammer for denne proces, herunder reglerne om, hvordan opgaver og ansatte skal overføres fra kommunerne til regionerne i forbindelse med reformens gennemførelse.

En delingsaftale er en aftale mellem kommune og region, der fastlægger hvilke medarbejdere, opgaver og funktioner der deles eller overføres, når sundhedsreformen implementeres.​

Den bruges særligt i de situationer, hvor reformen betyder, at kommunale opgaver flyttes til regionalt ansvar, og der skal skabes klarhed over hvem der følger med opgaven. ​

Det vil sige, at delingsaftalen både fastlægger hvordan opgaver deles, og hvilke sygeplejersker der skal virksomhedsoverdrages fra kommunerne til regionerne.

Du kan se nærmere på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside, hvor der er udarbejdet en FAQ, der omhandler delingsaftaler:

Se FAQ om delingsaftaler.

I tilfælde, hvor kommunen efter regionens beslutning fortsætter driften af en sundhedsopgave på vegne af regionen, overføres alene de medarbejdere, som arbejder med myndighedsopgaver, fx tilsyn og kontrol. Medarbejdere knyttet til den praktiske drift bliver i kommunen.

En aftale med en region og en kommune om, at kommunen på regionens vegne varetager driften af en eller flere af de opgaver, som den 1. januar 2027 overføres fra kommunen til regionen. 

Samarbejdet gør det muligt at udføre driftsopgaver på tværs, uden at sygeplejerskerne virksomhedsoverdrages.

Se nærmere på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside, hvor der er udarbejdet en FAQ om dette emne:

Se FAQ'en.

Hvis din arbejdssituation er påvirket af ligestillingen, sammenlægning af afdelinger, flytning af funktioner osv., kan du rette henvendelse til din TR.

Alternativt kan du rette henvendelse til din lokale DSR-kreds.

Se din TR og kreds.

Udgangspunktet er, at dine nuværende løn- og ansættelsesvilkår videreføres, selvom der sker ligestilling mellem psykiatri og somatikken.

Er du i tvivl om, hvorvidt en ændring påvirker dine vilkår, kan du kontakte din TR eller din lokale DSR-kreds.

Se din TR eller lokale DSR-kreds.

Et sundhedsråd er et regionalt politisk udvalg for et geografisk afgrænset område svarende til et optageområde for et akuthospital.

Udvalget har ikke myndighedsansvar. Derfor kan et sundhedsråd heller ikke have arbejdsgiveransvar. Man kan fx ikke være ansat af et sundhedsråd.

Sundhedsrådene har både regionalt valgte og kommunal valgte politikere, men altid med en ekstra regional repræsentant.

Det betyder, at beslutningskraften i udvalget ligger hos regional side, når de skal stemme om beslutningerne.

Hvert sundhedsråd har det politiske ansvar for strategi og planlægning af driften af det pågældende sygehus samt for udvikling af sammenhængende sundhedstilbud i det nære sundhedsvæsen. Det betyder blandt andet, at sundhedsrådet skal:

• udvikle hjemmebehandlingstilbud
  
  
• udvikle akutsygeplejen
  
  
• drive patientrettet forebyggelse, specialiseret rehabilitering og dele af genoptræningen på avanceret niveau
  
  
• drive og udvikle de midlertidige ophold på de nye regionale sundheds- og omsorgspladser
  
  
• styrke forebyggelse generelt
  
  
• stå for den lokale planlægning og udvikling af praksissektoren
  
  
• nedbringe geografisk og social ulighed i sundhed
  
  
• sikre sammenhængende patientforløb – også på tværs af psykiatri, somatik, social- og familieområdet
  
  
• sætte retning for rekruttering af sundhedspersonale

De regionale repræsentanter kan træffe beslutning i selve udvalget på et delegeret politisk og forvaltningsmæssigt mandat fra regionsrådet.

Men alle sundhedsrådets beslutninger skal derefter ud til formel beslutning i hver af de repræsenterede kommuner.

Den lokale dialog med repræsentanterne i et sundhedsråd har stor betydning for at varetage medlemmernes interesse i et lokalområde. Man kan gå i direkte dialog med de folkevalgte regionsrådsmedlemmer og de kommunalpolitiske repræsentanter. Det kan være ved både formelle og uformelle møder, ved at bede om foretræde for udvalget eller ved at sende henvendelse til udvalget.

Man kan også påvirke via de formelle muligheder for at afgive høringssvar, kommentere på nærsundhedsplanen samt øvrige planer, og når der skal fordeles økonomi til indsatser inden for et sundhedsråds område.

Da sundhedsrådene også varetager nogle forvaltningsmæssige opgaver delegeret fra regionsrådet, så kan man også henvende sig administrativt. Det kan være via regionsadministrationen eller kontakt til det lokale sekretariat, der betjener et sundhedsråd.

De lokale samarbejdsfora og sundhedsfaglige netværker er også en vigtig vej til indflydelse i sundhedsrådene. Her kan man ofte tage udgangspunkt i de konkrete opgaver, som et sundhedsråd har fået ansvar for. Der bør man påvirke de processer og fora, hvor sagerne forberedes. Det kan fx være sager om akutsygeplejen, forebyggelse og sammenhængende borgerforløb, hvor sygeplejersker har meget viden og erfaring på området.

Rådet har ansvaret for driften. Men derigennem får rådet de facto en meget stor afledt betydning for medarbejdere, for nye samarbejdsflader og for ny opgaveløsning.

DSR har fokus på, hvordan sundhedsrådets beslutninger er i overensstemmelse med MED-udvalgets anbefalinger, og om det faglige perspektiv på opgaveløsningen fra både medarbejdere og ledere inddrages i rådets beslutninger.