Arbejdsgiverne må løfte ansvaret for udenlandske sygeplejerskers danskkundskaber: "Nogle gange forstår de ikke, hvad jeg siger"

Klumme i Berlingske af Harun Demirtas, næstforperson i DSR

Iran, Thailand, Sri Lanka, Philippinerne.

Oprindelseslandet varierer, men kompetencerne skulle meget gerne være de samme, når patienter på henholdsvis Rigshospitalet i København og Glostrup møder en sygeplejerske.

Siden juli har Region Hovedstaden ansat 70 udenlandske sygeplejersker i såkaldt evalueringsstillinger, som varer seks måneder. I den periode skal sygeplejerskerne vise deres kompetencer for at opnå autorisation fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Vi skal naturligvis give sygeplejersker, som kommer her til Danmark på et arbejdsvisum, en fair chance for at bruge deres kompetencer til gavn for patienter og kolleger. Ellers giver det ikke mening at have en ordning med arbejdsvisum.

Derfor blev jeg berørt, da jeg sidste år hørte, at rigtig mange sygeplejersker fra især Iran havde søgt til Danmark på et arbejdsvisum og knoklede med at bestå sprogkravene, før de kunne begynde at arbejde.

Tidligere i år lempede regeringen og regionerne så sprogkravet for udenlandske sygeplejersker , så der ikke længere er et lovkrav om at bestå en danskprøve for at få en autorisation i Danmark. Det er arbejdsgiverens ansvar at sikre, at en ansat sundhedsperson har danskkundskaber på et tilstrækkeligt niveau, skriver Styrelsen for Patientsikkerhed. Det har sat skub i tingene.

Hathaichanok Simma, der er uddannet sygeplejerske i sit hjemland, Thailand, og arbejder i en evalueringsstilling, sagde for nylig til Politiken : »Nogle gange forstår de ikke, hvad jeg siger, eller også forstår jeg ikke lige dem. Men til enhver tid kan vi søge hjælp hos en kollega.«

Jeg kan sagtens forestille mig, at sproget er en udfordring. Kommunikation er omdrejningspunktet for alt, vi laver i sundhedsvæsenet. I sygeplejen er det helt centralt at være i tæt dialog med patienter på sygehusene mange gange i døgnet, så vi kan observere og vurdere patienternes tilstand og udviklingen i et sygdomsforløb.

Hvis jeg spørger fru Hansen, hvor hun har ondt, er jeg dybt afhængig af, at jeg forstår, hvad hun siger til mig, så jeg kan vurdere hendes tilstand. For hendes svar tæller i den samlede vurdering af, hvad jeg beslutter, der skal ske.

Vi ved også, at det er utrolig vigtigt for tilliden og trygheden hos patienter og borgere, at de oplever, de bliver hørt og forstået. Føler man sig misforstået, kan det blive meget stressfuldt at være patient, fordi man oplever, at man ikke kan være helt sikker på, at man får den rigtige behandling.

Det er arbejdsgivernes ansvar at afsætte ressourcer til at vurdere kompetencer og sproglige færdigheder. Og det er arbejdsgivers ansvar at evaluere og vurdere, om en udenlandsk sygeplejerske er god nok til sit fag og til dansk til at blive fastansat efter en vurderingsansættelse.

Alligevel kan jeg blive bekymret for de andre sygeplejersker. Det giver sig selv, at man hjælper sin nye kollega med at falde til og med at forstå det danske sprog. Men når man tænker på, hvor travlt der er på mange afdelinger, kan det være sin sag for den enkelte sygeplejerske at være den støtte, de nye kolleger har behov for, uden at der går tid fra de andre opgaver.

Som samfund skylder vi patienterne og sygeplejerskerne, uanset hvor de kommer fra, at der er rene linjer om krav og forventninger, og at arbejdsgiverne løfter ansvaret for udenlandske sygeplejerskers vej ind det danske sundhedsvæsen.