Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Nyhed

Debat: "Import af udenlandske sygeplejersker er ikke en oplagt løsning"

Debatindlæg fra 18. oktober af Dorthe Boe Danbjørg og Harun Demirtas, forkvinde og næstforperson i Dansk Sygeplejeråd.

Publiceret: 

19. oktober 2023

Senest opdateret: 

19. oktober 2023

Af:

Lotte Dahlmann

ldh@dsr.dk

Information

I en leder tidligere på ugen argumenteres der her i Information for, at udenlandske sygeplejersker er en oplagt løsning på rekrutteringskrisen i sundhedsvæsenet. Der opfordres til at blandt andet fagbevægelsen dropper den automatiske modstand, og det mere end antydes, at Dansk Sygeplejeråd kun er imod, fordi det svækker vores lønkamp. Det er næsten provokerende.

Sygeplejersker arbejder mange steder under et ekstremt pres, og ingen er mere interesserede i at få flere kollegaer end sygeplejerskerne selv.

Når vi mener, at det er en forkert løsning, er det af flere grunde. Men det har hverken noget med automatreaktioner, udlændingepolitik eller lønkamp at gøre. Først og fremmest er det fordi, de oplagte løsninger er nogle helt andre.

Lige nu arbejder ca. 5.000 sygeplejersker uden for faget og særligt inden for de seneste år, har rigtig mange sygeplejersker forladt sygehusene. De har fundet bedre løn- og arbejdsvilkår andre steder. Det er altså ikke fordi, der ikke er nogen sygeplejersker, men fordi det ikke attraktivt nok at arbejde i det offentlige sundhedsvæsen. En ny undersøgelse viser, at to ud af fem faktisk gerne ville vende tilbage, hvis løn og arbejdsvilkår blev bedre. Skulle vi ikke hellere gør noget ved det?

Derudover har vi allerede en stor gruppe iranske sygeplejersker, som er kommet til Danmark på et arbejdsvisum. De vil virkelig gerne arbejde, men det er gået ekstremt langsomt med at få dem i gang. Var det ikke også mere oplagt at få dem, og andre som kommer til Danmark på et arbejdsvisum, integreret i sundhedsvæsenet, inden vi begynder at tiltrække flere?

Som sagen med de iranske sygeplejersker kan vejen ud på arbejdsmarkedet være lang, når man kommer med en uddannelse fra et andet land og ikke kan sproget. En ting er bureaukratiet, men for arbejdspladsen og kollegaerne kræver det også noget ekstra.
Derudover er der den etiske dimension. Skal vi virkelig bare sidde overhørig, når WHO og den internationale sygeplejeorganisation, ICN fraråder, at højindkomstlande rekrutterer sygeplejersker fra fattigere lande, der selv mangler sygeplejersker? Det mener vi ikke.