Debat: Et godt beredskab er mere end bare krudt og kugler

Indlægget er skrevet af Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde i Dansk Sygeplejeråd, og er bragt i Avisen Danmark 7. marts 2025.

Danmark står over for en ny virkelighed. Forsvar, forsyningssikkerhed og beredskab er på alles læber, og kriser er ikke længere noget, som vi kan spekulere i, men noget vi har oplevet på nært hold. Spørgsmålet er ikke, om vi bliver ramt af en ny krise, men hvordan vi bliver det.

En ny pandemi? Et cyberangreb, der lægger vores IT-infrastruktur ned? Eller måske et kemisk angreb for at forurene drikkevandet?

Vi skal passe på det danske samfund. På dét, som er sammenhængskraften. Et velfærdssamfund, hvor man kan få den rette hjælp, når man har brug for den. Derfor handler forsvar og beredskab ikke kun om kampfly og soldater. Det er også vores evne til at beskytte befolkningen mod kriser – og her spiller sundhedsvæsnet en helt central rolle.

For uanset hvilken form for krise vi står overfor, vil sundhedsvæsnet blive berørt eller have berøring med krisen. Og håndteres det ikke forsvarligt, kan det få konsekvenser.

I disse dage er det fem år siden, at covid-19 lukkede Danmark ned. Pandemien står som et lysende klart eksempel, hvor det manglende pandemiberedskab kostede dyrt. Sundhedspersonalet i frontlinjen stod i en utryg situation uden de fornødne ressourcer, og konsekvenserne var til at tage og føle på for både patienter, medarbejdere og samfundet.

Hver femte sygeplejerske fik under pandemien mindre lyst til at blive i faget grundet det overordentligt store pres, mens det har taget flere år at bringe ventelisterne ned på det niveau, som vi kendte til før corona. Lad det være en påmindelse om, at vi skal have et robust beredskab på tværs af sektorer.

Den aktuelle debat om oprustning og forsvarets budget er vigtig. Vi skal være forberedte på de sikkerhedstrusler, der kan ramme os. Men diskussionen bør bredes ud: Hvordan klæder vi Danmark bedst muligt på til de mange forskellige udfordringer, som vi kan stå overfor?

Det traditionelle forsvar er en del af løsningen, men vi må ikke glemme, at vi også skal kunne håndtere en ny pandemi, hybridkrig eller naturkatastrofer. Vi skal have et solidt totalberedskab, hvor sundhedsvæsnet er en central brik. Det er ikke et spørgsmål om enten-eller. Sundhed og forsvar hænger uvægerligt sammen.

For at nedbringe ventelister og bringe sundhedsvæsenet tilbage på ret køl efter covid-19, er der politisk gjort store indsatser med for eksempel akutpakker, et tiltrængt lønløft og bedre økonomiaftaler. Det er positivt, men jeg har min tvivl om, hvorvidt det er nok.

Sundhedsvæsnet skal have kapacitet til at håndtere de ekstra byrder, en krise vil medføre. Det betyder nok sundhedspersonale, gode arbejdsforhold og en infrastruktur, der kan modstå kriser.
Kommuner og regioner har allerede beredskabsplaner, men skal de planer kunne udføres, kræver det et robust sundhedsvæsen. For i en stor krise vil sundhedspersonalet være nødt til at arbejde under massivt pres over længere tid.

Samtidig er vores sundhedsvæsen og velfærdssamfund en del af Danmarks sammenhængskraft. Det er netop det, som vi skal beskytte i en krise. Derfor skal vi også passe på velfærdssamfundet i vores forberedelser på fremtidige kriser.

Når vi diskuterer, hvordan vi beskytter Danmark bedst muligt, skal vi huske, at et robust sundhedsvæsen ikke er en luksus – det er en nødvendighed. Et sundhedsvæsen, der fungerer, er en afgørende del af vores beredskab. Et beredskab er mere end bare krudt og kugler. Vi har ikke råd til at overse det.