Debat: Faglighed og nationale standarder skal løfte demensindsatsen

Dette indlæg er skrevet af Harun Demirtas, 1. næstforperson i Dansk Sygeplejeråd, og bragt i Seniormonitor den 17. august 2026. 

Jacob Mark har som noget af det første i sin rolle som ældreminister sat demens på dagsordenen.

Med rigtig god grund. For der er et stort behov for at styrke demensindsatsen og lette livet for både demens-ramte, pårørende og de fagpersoner, der arbejder med demens – herunder sygeplejersker.

Det anerkender vores nye ældreminister også, når han på Facebook skriver, at vi har en mulighed for at ”gøre tingene bedre”, når der skal udarbejdes en ny demensplan. Den mulighed har vi ventet på i Dansk Sygeplejeråd.

For det er der brug for. Det bliver tydeligt, når tre ud af fire kommuner i en Momentum-undersøgelse fortæller, at de oplever stigende udfordringer med udadreagerende eller uforståelig adfærd fra ældre borgere med demens.

Men hvad skal der gøres?

Det har vi nogle bud på i Dansk Sygeplejeråd. Alle med den tilgang, at de rette sundhedsfaglige indsatser er afgørende for mennesker med demens.

Fagligheden skal løftes

Derfor er det også ekstremt vigtigt at sørge for, at alle de sundhedsprofessionelle, der er i kontakt med demensramte borgere og deres pårørende, er klædt på til at varetage opgaven.

Sådan er det ikke i dag. Blandt de sygeplejersker, der møder borgere med demens, siger kun hver tiende i en rundspørge, som Dansk Sygeplejeråd har lavet, at de ’i meget høj grad’ føler sig rustet til opgaven. Det er alt for få.

Faglig viden er afgørende for kvaliteten i demensindsatsen.

For det kræver demensfaglig kompetence at give borgere med demens og deres pårørende et sammenhængende og individuelt tilpasset forløb.  Forløb, som ofte er lange, og hvor der er behov for at skabe de rette rammer for en tryg hverdag og for at kunne håndtere udadreagerende adfærd og aflaste de pårørende.

Derfor mener vi i Dansk Sygeplejeråd også, at alle, der arbejder med mennesker med demens, skal have en vis grad af demensfaglig viden. Også ufaglærte.

Én koordinator og nationale standarder

Og så er det vores klare anbefaling, at der til hver enkelt dementramte borger bliver tilknyttet én fagperson, som koordinerer forløbet for både borger, pårørende og andre involverede fagpersoner.

En demenskoordinator, der skaber tryghed og ikke mindst sammenhæng, da borgere med demens ofte er i kontakt med både almen praksis, kommunal hjemme- og sygepleje samt hospital.

Flere kommuner har fået øjnene op for gevinsten ved demenskoordinatorer, men antallet varierer meget fra kommune til kommune. I Nordfyns Kommune har de for eksempel næsten to demenskoordinatorer pr. 1.000 borger over 65 år. Modsat er de nede på 0,10 i Fredensborg Kommune. Det siger jeg ikke for at hænge sidstnævnte ud, men min pointe er, at der i dag er alt for store forskelle på indsatsen fra kommune til kommune.

Det er der på indsatsen i regionerne. I Region Syddanmark har de for eksempel arbejdet struktureret med at skabe demensvenlige sygehuse startende med et forsøgsprojekt på Odense Universitetshospital. Og i Region Nordjylland har de i flere år arbejdet med en model, hvor almen praksis og kommunale demenssygeplejersker samarbejder om demensudredning.

Det er indsatser, som løfter den faglige kvalitet for borgere med demens. Og de skal udbredes. Derfor er der også brug for at få nogle nationale kvalitetsstandarder for demensindsatsen med i den kommende demensplan, så den ikke afhænger af lokale ressourcer og prioriteringer.

Højere uddannelseskrav og ensartet indsats

Helt overordnet så skal den kommende demenshandlingsplan sætte den demente borgers behov i centrum og sørge for, at der er de rette sundhedsfaglige kompetencer til stede, så borgeren mødes med den omsorg, pleje og faglighed, der skal til for at øge livskvaliteten.

Det kræver blandt andet, at der laves en tydelig beskrivelse af demenskoordinatorernes uddannelseskrav og ansvarsområde plus et nationalt tilbud om efteruddannelse til koordinatorerne. Og at man i den nye demensplan trækker på erfaringerne fra de initiativer, der har vist deres værd.

Indsatsen skal være mere ensartet og bygge på en fælles viden, faglighed og systematisk indsats, så borgere med demens får samme, gode behandling, uanset hvor i landet de bor.

Demensindsatsen skal have et løft. Det er vi meget enige med ældreministeren i. Både for de borgere der lever med demens, deres pårørende og de sundhedsprofessionelles skyld.

Og vi bidrager meget gerne med viden og forslag til den kommende demenshandlingsplan.