Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Nyhed

Debat: Forebyg indlæggelser og frigør ressourcer - APN-sygeplejersker er sund fornuft

I et fællesindlæg skriver forkvinde Dorthe Boe Danbjørg og sundhedsprofessor Mickael Bech om vigtigheden af, at der investeres i APN-sygeplejersker. De kan nemlig både forebygge indlæggelser og frigøre ressourcer i et presset sundhedsvæsen.

Publiceret: 

2. maj 2025

Senest opdateret: 

2. maj 2025

Af:

Dansk Sygeplejeråd

dsr@dsr.dk
Dorthe Boe Danbjørg og Mickael Bech

Debatindlæg af Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde i Dansk Sygeplejeråd, og Mickael Bech, professor i sundhedsøkonomi- og politik. Indlægget er bragt i Sundhedsmonitor d. 2. maj 2025: https://sundhedsmonitor.dk/nyheder/debat/article18128055.ece 

Forestil dig en 82-årig kvinde med svær KOL og hjertesygdom. Hun mister hurtigt kræfterne, kan ikke spise ordentligt, og iltflasken er blevet hendes faste følgesvend. Over få uger ryger hun ind og ud af hospitalet, mens kommunen og den praktiserende læge forsøger at følge med. Systemet gør sit bedste – men det er ikke nok.

Det er desværre ikke en enestående historie. Den slags forløb sker hver dag i det danske sundhedsvæsen. Og det koster. For borgeren, der mister livskvalitet. For personalet, der brænder ud. Og for samfundet, der bruger penge og ressourcer på behandling og pleje, som kunne være forebygget.

Vi kender problemet. Men vi kender faktisk også et bud på en del af løsningen: APN-sygeplejersker. 

Specialuddannede sygeplejersker med en kandidat i avanceret klinisk sygepleje, som arbejder tæt på borgerne og sikrer sammenhæng, overblik og rettidig indsats. Det virker – og både forskning og praksis dokumenterer det.

APN-sygeplejersker gør en dokumenteret forskel

APN-sygeplejersker har specialiseret klinisk viden og er trænet i at arbejde tværfagligt og koordinere komplekse forløb. De er uddannet til at identificere risici, handle proaktivt og sikre, at særligt de ældre og mest sårbare borgere får den rette indsats, før det ender med endnu en 112-opkald eller akutindlæggelse.

Et nyt internationalt studie i International Journal of Nursing Studies dokumenterer desuden, at APN-sygeplejersker reducerer sundhedsudgifter, sænker antallet af genindlæggelser og forbedrer både kvaliteten af sygeplejen og patienternes helbred.

Netop den 82-årige kvinde, vi nævnte i indledningen, blev henvist til et kommunalt APN-team. På baggrund af en grundig helhedsvurdering blev der lagt en skræddersyet plan med fem hjemmebesøg, koordinering med egen læge og relevante sundhedsaktører. 

Resultatet? Ingen indlæggelser seks måneder frem. Symptomerne aftog, og flere funktioner blev genvundet.

Og hun er ikke alene. I eksempelvis Aalborg Kommune har man ansat seks APN-sygeplejersker – alle med stor klinisk erfaring og specialiseret uddannelse. Erfaringerne viser tydeligt, at det både giver gevinst for borgerne og samfundet at investere i denne indsats.

Tal fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed viser, at kontakten til almen praksis og den kommunale sygepleje topper omkring en akut medicinsk indlæggelse – og først normaliseres efter op mod seks måneder. Der er altså et oplagt vindue for forebyggende og koordineret indsats, som både kan spare tid for personalet og mindske potentiel sygdomsforværring.

En investering, der giver afkast

Men hvis APN-sygeplejersker skal udgøre en reel forskel i hele landet, kræver det to ting: For det første, at vi anerkender den avancerede sygepleje som en selvstændig og værdifuld faglighed. For det andet, at vi tør investere i uddannelse og organisering, så disse kompetencer kan bringes i spil i den kliniske praksis.

Det nære sundhedsvæsen står i dag med en helt ny type opgaver. Flere og mere komplekse patienter behandles i eller tæt på hjemmet – både med somatiske, psykiatriske og sociale problemstillinger. Det kalder på høj faglighed og stærk tværfaglig koordinering. APN-sygeplejersker er netop uddannet til det.

APN-sygeplejersker taler direkte ind i Robusthedskommissionens anbefalinger

Vi har begge været en del af Robusthedskommissionens arbejde, hvor et centralt fokus var, hvordan vi sikrer et sundhedsvæsen, der er bæredygtigt – både fagligt og personalemæssigt – i fremtiden. 

Her stod det hurtigt klart, at udfordringen ikke kun handler om at skaffe flere medarbejdere, men om at anvende de eksisterende ressourcer langt mere klogt og målrettet.

Netop derfor er det så afgørende, at vi bruger de højtuddannede sygeplejersker (og uddanner flere), vi allerede har – og giver dem mulighed for at bruge deres kompetencer til gavn for borgerne. 

APN-sygeplejerskerne repræsenterer en måde at styrke det nære sundhedsvæsen uden nødvendigvis at opfinde nye strukturer eller oprette endnu en parallel indsats. De bygger videre på kendt sygeplejefaglig praksis – bare på et mere specialiseret niveau.

Derfor er investering i APN-sygeplejersker ikke blot et isoleret tiltag. Det er en direkte opfølgning på de indsigter og anbefalinger, vi selv har været med til at formulere.

En opfordring til beslutningstagerne

Kommuner som Aalborg, Esbjerg og Aarhus har vist vejen. Men mange kommuner har endnu ikke kapacitet til selvstændige APN-teams. Derfor er det oplagt, at de nye sundhedsråd eller eksisterende tværkommunale samarbejder tager stafetten.

Vores opfordring til regioner, kommuner og sundhedsråd er klar: Brug det, vi allerede ved, virker. Opret APN-teams. Udbred det, der allerede gør en forskel. Vi har ikke råd til at lade være – hverken menneskeligt eller økonomisk.