Debat: Forebyggelse bliver kun til virkelighed, hvis vi prioriterer faglighed og tidlig handling

Dette indlæg er skrevet af Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde i Dansk Sygeplejeråd, og bragt i A4 den 26. august 2026. 

FOREBYGGELSE, FOREBYGGELSE og mere forebyggelse.

Sundhedsminister Ida Auken peger i et interview med A4 Sundhed på forebyggelse som et af de politiske aftryk, hun allerhelst vil sætte på sundhedsområdet.

Det glæder mig.

For et godt sundhedsvæsen skal selvfølgelig kunne behandle os, når vi bliver syge. Men det er også nødvendigt for både den enkelte og vores fælles sundhedsvæsen, at vi kan sætte ind, før sygdom opstår eller forværres.

Det kræver, at vi ikke kun spørger, hvordan vi behandler mennesker bedst, når de bliver alvorligt syge. Vi skal også spørge, hvordan vi opdager problemerne tidligere, hjælper mennesker med kronisk sygdom til at leve godt med den og skaber rammer i samfundet, der gør det lettere at leve sundt – for eksempel ved at begrænse adgangen til tobak og nikotin og gøre det billigere at købe frugt og grønt.

Det er også forebyggelse.

Tid til at opdage forværringen

Forestil dig et menneske med KOL, som gradvist får det dårligere.

Måske bliver vejrtrækningen mere besværet. Måske spiser vedkommende mindre eller får sværere ved at tage sin medicin.

En sygeplejerske, der kender borgeren og har tid til at reagere, kan opdage, at noget er på vej i den forkerte retning.

Den tidlige indsats kan være enkel: kontakt til lægen, justering af behandling eller støtte til medicinen. Men hvis ingen opdager forværringen, før den bliver akut, kan resultatet være en indlæggelse, som måske kunne være undgået.

Det er præcis her, forebyggelsen skal leve. Ikke kun i strategier og politiske målsætninger, men i mødet mellem borgeren og den sundhedsprofessionelle.

Sygeplejersker arbejder hver dag med netop dét. I kommunerne, på plejehjemmene, i almen praksis, på hospitalerne, i psykiatrien og hjemme hos borgerne selv. Hvis vi vil mere forebyggelse, skal rammerne være i orden, så fagligheden kan bringes i spil.

Forebyggelsen begynder tidligt

Det samme gælder i begyndelsen af livet, som lægger fundamentet for sundhed langt ind i voksenlivet.

Her spiller sundhedsplejersker en helt særlig rolle. De møder næsten alle børn og familier og arbejder med alt fra søvn, kost og bevægelse til tidlig opsporing af sygdom og mistrivsel.

I øjenhøjde kan de spørge til både fysisk og mental trivsel og reagere, når ondt i maven måske handler om mere end maven.

På en række københavnske skoler har man brugt den faglighed i et særligt projekt mod bekymrende skolefravær. Her blev sundhedsplejersker sat i front for at bekæmpe skolevægring og tale med børn og familier, undersøge hvad der ligger bag fraværet og sammen med familien og skolen lægge en plan.

På Nørrebro Park Skole fik tre ud af fire deltagende børn reduceret deres fravær markant.

Ét projekt giver selvfølgelig ikke alle svarene. Men det viser noget vigtigt: Når en fagperson tæt på barnet er tilgængelig, får tid til at skabe relationer og afdække, hvad der egentlig er på spil, kan problemer opdages, før de vokser sig større.

I en tid, hvor mistrivsel blandt børn og unge og presset på børne- og ungepsykiatrien fylder, bør det perspektiv veje tungt.

Forebyggelse skal prioriteres

Udfordringen er, at forebyggelse ofte bliver svær at prioritere rent politisk, fordi gevinsten ikke nødvendigvis kan aflæses på næste års budget.

For når forebyggelsen lykkes, er resultatet ofte det, der ikke sker eller ikke kan måles.

Borgeren med kronisk sygdom, der ikke bliver akut indlagt. Barnet, hvis mistrivsel ikke udvikler sig. Familien, der får hjælp, før problemerne bliver uoverskuelige.

Det er svært at tage et billede af det, der aldrig nåede at gå galt. Men værdien er ikke mindre af den grund.

Derfor er jeg glad for sundhedsministerens fokus på forebyggelse.

Forebyggelsen bliver dog først til virkelighed, når vi prioriterer den faglighed og den tid, der skal til for at handle tidligt.

Det gælder sundhedsplejersken omkring barnet. Sygeplejersken, der hjælper mennesker med kronisk sygdom. Og sygeplejersken, der kommer ind ad døren hos en ældre borger og opdager, at noget har ændret sig.

Så kære sundhedsminister: Vi er helt med på ambitionen.

Nu skal vi sørge for, at forebyggelsen kan mærkes i danskernes hverdag hele vejen gennem livet.