Debat: God sygepleje begynder i praktikken – men den bliver stadig overset

Dette indlæg er skrevet af Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde for Dansk Sygeplejeråd, og er bragt 5/5-2025 i Sundhedsmonitor. 

Regeringens nye uddannelsesreform på professionsuddannelsesområdet er et vigtigt skridt mod en stærkere sygeplejerskeuddannelse, da der blandt andet afsættes midler målrettet praktikstederne. For praktikken er et kardinalpunkt i enhver sygeplejerskers uddannelse.

Derfor var det også enormt positivt at høre i forbindelse med Danske Regioners topmøde, at arbejdsgiverne er enige i vigtigheden af praktikken – og at der er brug for massive investeringer i praktikdelen af professionsuddannelserne.

Men det må ikke blive ved de gode intentioner. 

Vi skylder de sygeplejestuderende – og i sidste ende patienterne – at løfte den kliniske del af uddannelsen, så forløbene bliver fagligt endnu stærkere. 

For realiteten i dag er, at mange studerende står alene i en presset klinisk hverdag, hvor tid til læring og vejledning ofte er en knap ressource.

Praktikken er mere end et praktikophold

For sygeplejestuderende er praktikken ikke blot et supplement til det teoretiske pensum. Den udgør op til halvdelen af uddannelsen. 

Det er her, de studerende udvikler deres kliniske faglighed, lærer at prioritere, samarbejde og navigere i komplekse situationer. Det er her, de møder patienten og konfronteres med virkelighedens mange lag – fra akutte indlæggelser til langvarige forløb.

Sygeplejerskeuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor praktik og teori skal hænge tæt sammen. Det er styrken.

Men samtidig ved vi, at det netop er i praktikken, at mange studerende beslutter, om de vil fortsætte på uddannelsen. 

Uhensigtsmæssige praktikforløb er en af de største frafaldsårsager på sygeplejerskeuddannelsen. Det bør være et kæmpe advarselstegn – ikke mindst i en tid, hvor vi kæmper for at rekruttere og fastholde tilstrækkeligt med sygeplejersker, og hvor ansøgertallet til uddannelsen er for lavt.

Kliniske vejledere skal have tid og rum

En af de mest afgørende faktorer for en god praktik er kvaliteten af vejledningen. Men det er ikke nok at uddanne vejlederne, hvis der ikke samtidig skabes rammer, hvor deres vigtige kompetencer kan bruges i praksis.

Det kræver, at kliniske vejledere får tid sat af i normeringen til at vejlede. 

I dag bliver alt for mange vejledere presset af, at de jo også har mange patientnære opgaver, så der ikke er den fornødne tid til refleksion og feedback. Det går ud over kvaliteten og kan i sidste ende mindske den studerendes faglige udvikling og trivsel.

Der skal investeres i mere tid og bedre arbejdsvilkår for de kliniske vejledere. 

Refusionstaxameter og uddannelseshospitaler

Hvis vi for alvor vil styrke praktikken, skal der altså økonomi bag. 

Et helt konkret initiativ er indførelse af et refusionstaxameter til praktikstederne. Det kendes allerede fra andre professionsbacheloruddannelser, hvor praktikstederne honoreres økonomisk for deres indsats med at uddanne studerende. Det giver både motivation og mulighed for at prioritere vejledningsopgaven.

Desuden er det oplagt, at sygehuse etablerer sig som egentlige uddannelseshospitaler – med dedikerede afdelinger, pædagogiske profiler og fysiske rammer, der understøtter læring. Uddannelseshospitaler – som dem vi ser gode erfaringer med på Amager/Hvidovre Hospital og i Frederikssund – skaber både bedre praktikforløb og stærkere brobygning mellem studie og arbejdsliv.

Samarbejde på tværs af sektorer

At praktikken som område ofte falder mellem to stole – med Uddannelses- og Forskningsministeriet som ansvarlig for uddannelserne og Sundhedsministeriet for praksis – er uheldigt. 

For vi kan ikke tillade os, at det administrative snit spænder ben for en reform, der skal løfte hele sygeplejerskeuddannelsen.

Vi har brug for, at alle relevante aktører – regeringen, regioner, kommuner, professionshøjskoler og faglige organisationer – sætter sig sammen og finder løsninger. Det gælder både i forhold til finansiering, organisering og faglig kvalitet.

Praktikken skal være en prioriteret del af den samlede uddannelse

For at løfte den samlede uddannelse er det helt afgørende, at praktikken prioriteres på lige fod med resten af uddannelsen. Praktikken skal være planlagt, pædagogisk forankret, have fokus på læring og sammentænkes med den teoretiske del af uddannelsen. Alt andet er uambitiøst – og uansvarligt, hvis vi vil sikre et stærkt sundhedsvæsen i fremtiden.

Nu har vi muligheden for at sætte retningen. Regeringen har åbnet døren, og Danske Regioner har tonet rent flag og indikeret, at flere midler til praktikken er en del af de kommende økonomiforhandlinger. 

Lad os sammen gribe den mulighed og sikre, at næste generation af sygeplejersker og andre velfærdsuddannelser får den praktik, de har brug for – og som patienterne har krav på.