Debat: Kommuner kan løfte trivslen blandt børn og unge – med ensartede indsatser

Dette indlæg er skrevet af Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde i Dansk Sygeplejeråd, og bragt i Kommunen.dk den 14. juni 2026.

Meget snart skal der forhandles om en akutplan for børne- og ungdomspsykiatrien. Det var et af de første løfter fra vores nye sundhedsminister, Ida Auken.

Det er godt. For det viser, at mistrivslen blandt børn og unge står højt på ministerens dagsorden.

Sådan en plan kan dog ikke stå alene i indsatsen mod børn og unges mistrivsel, for problemerne opstår ofte lang tid før, at psykiatrien bliver involveret. Der er brug for, at vi griber ind tidligere.

Hvis vi gør det – med en målrettet indsats – kan vi i nogle tilfælde helt undgå, at barnet ender i psykiatrien. Vi kan i hvert fald gøre forløbet i psykiatrien kortere og mindre indgribende.

Vi ved, at den tidlige, forebyggende indsats virker, når det handler om børn og unges mistrivsel – og her er kommunerne helt afgørende, for det er kommunerne, der har kontakten til børnene igennem de institutioner, de møder igennem barn- og ungdommen.

Sundhedsplejersker til kamp mod skolefravær

Det vil kræve den rette indsats og faglighed, hvis mistrivsel skal opdages tidligere.

Tag for eksempel skolevægring. På alt for mange skoler i Danmark er fraværet steget markant, og i alt for mange tilfælde er fraværet blevet til skolevægring.

Det har selvfølgelig alvorlige konsekvenser, når børn ikke kommer i skole over længere tid. Både socialt, fagligt og sundhedsmæssigt. Skolevægring kan udvikle sig til mistrivsel og i nogle tilfælde være begyndelsen på et forløb, der ender i psykiatrien.

Heldigvis er der allerede en række gode eksempler på, hvad der sker, når man med succes sætter ind tidligt.

På en skole i Københavns Kommune er man lykkedes med at reducere langtidsskolefraværet med hele 75 procent i løbet af 10 måneder ved at lade sundhedsplejersker indgå i samarbejdet med barnet, familien og med skolen.

Sundhedsplejerskerne arbejder i krydsfeltet mellem sundhed, trivsel og skoleliv og er allerede til stede i børns hverdag, hvor de kan identificere både fysiske, psykiske og sociale faktorer bag begyndende fravær. Samtidig nyder de høj tillid hos både børn og forældre, hvilket gør det muligt at tage de svære samtaler tidligt.

Derfor giver det rigtig god mening at bruge sundhedsplejersker i kampen mod skolevægring og mistrivsel.

Forskellige kommuner, forskellige indsatser

Udfordringen er, at der er store forskelle mellem kommunerne.

Vi ved desværre fra undersøgelser blandt de ansatte sundhedsplejersker, at det som oftest er sundhedsplejersken, der først prioriteres væk, når en kommune er presset på både økonomi og kapacitet.

Indsatsen varierer betydeligt fra kommune til kommune og organiseres forskelligt. Det betyder, at hjælpen til børn i mistrivsel og deres familier i alt for høj grad afhænger af, hvor i landet man bor.

Samtidig er snitfladerne mellem skole, socialområde og sundhedsområde ofte uklare. Det betyder, at børn risikerer at blive sendt frem og tilbage mellem systemer, mens ansvaret i flere tilfælde ender hos forældrene, der selv må koordinere indsatsen – med risiko for yderligere belastning og mistrivsel i familien.

Udbred de gode indsatser og udnyt fagligheden

Hvis vi skal sikre børn og unges trivsel, så kræver det for det første en markant prioritering af den tidlige forebyggende indsats i kommunerne.

For det andet skal indsatsen tættere på barnets hverdag, hvor mistrivsel opstår og kan opdages i tide.

Derudover skal de gode indsatser udbredes.

Og så skal den faglighed, der allerede er i kontakt med børnene, udnyttes langt bedre.

Det er i min optik en vigtig opgave for kommunerne i fællesskab. For fagprofessionelle tæt på barnet har et unikt udgangspunkt for at identificere begyndende mistrivsel tidligt, men deres viden og position udnyttes ikke systematisk nok. Potentialet i det tværfaglige samarbejde mellem sundhedspleje, dagtilbud og skole er fortsat langt fra indfriet.

Det håber jeg, at vores nye sundhedsminister vil sætte sig i spidsen for, når regeringen skal løfte trivslen blandt børn og unge.