Debat: Sundhedsplejersken har nøglen til at mindske skolefravær

Dette indlæg er skrevet af Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde i Dansk Sygeplejeråd, og Jeanne Vetterstein, forperson i Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, og bragt i Avisen Danmark den 3. november 2025.

Alt for mange børn trives ikke. Det har vi fået konstateret i en række trivselsmålinger, og det kan vi se på antallet af børn, der ikke kommer regelmæssigt i skole.

52.000 børn har ifølge Børns Vilkår og Børne- og Undervisningsministeriet så meget fravær, at det kan betegnes som skolevægring. 

Det er selvfølgelig ikke noget, der øger børnenes trivsel, at de ikke kommer i skole. Ligesom det belaster og bekymrer forældrene, at deres barn har det så dårligt med at komme i skole, at det ikke kan lade sig gøre.

Hvis der ikke bliver taget hånd om årsagen til skolevægringen, risikerer problemet at flytte med ind i ungdommen, slå rod og vokse videre med ind i voksenlivet med de problemer, det giver for børnene selv, deres nærmeste og samfundet.

Det kan være frafald fra uddannelse eller en svag tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det siger jo næsten sig selv, at det kan være svært at gennemføre en uddannelse eller fastholde et arbejde, hvis man igennem folkeskolen har været så meget væk, at man måske har mistet et helt års læring eller mere. Og hvis man i det hele taget har haft det rigtig svært med at komme ud ad døren og være en del af et fællesskab.

Der er rigtig mange gode grunde til at sætte ind mod skolevægring. Både i forhold til det enkelte barn og familiens trivsel og de efterfølgende samfundsudgifter, hvis der ikke bliver gjort noget.

Derfor er det også en virkelig god nyhed, at der med finansloven bliver afsat 120 millioner kroner til at få skolevægrende børn tilbage i skolen.

Der skal blandt andet etableres et nationalt videnscenter for ufrivilligt skolefravær. Det er en god idé, men vi kan også bruge nogle af de erfaringer, som vi allerede har. For der er allerede nogle, der har kastet sig ind i kampen mod skolevægring.

Blandt andet på Nørrebro Park Skole i København. Her var der – desværre ligesom på en række andre skoler – alt for mange elever, der ikke kom regelmæssigt i skole, så skoleleder John Kim Nielsen og sundhedsplejerske Helle Attrup-Christiansen besluttede sig for at sætte gang i en målrettet indsats mod skolevægring.

"Kom glad i skole – hver dag" kaldte de projektet, hvor de systematisk inviterer elever med et bekymrende højt fravær og deres forældre til en række samtaler for at finde ud af, hvad årsagen til fraværet er. Nogle samtaler tages med forældre og nogle uden, da nogle ting kan være lettere at tale om for eleven, når der ikke er forældre eller en lærer til stede.

Målet er at få et helhedsbillede af problemet, og at eleven selv kommer med bud på, hvad der skal til for at få en mere stabil skolegang. Så laver elev, familie og sundhedsplejerske sammen en plan, som skolen følger op på. Og det virker. 

For det første er initiativet blevet modtaget godt af forældrene, der er blevet bedre rustet til at hjælpe deres børn. Lærerne har fået et bedre samarbejde med elever og forældre. Og 75 procent af de elever, der har deltaget i indsatsen, har mindre fravær, end de havde, inden de sagde ja til at være med i "Kom glad i skole – hver dag".

Som sundhedsplejerske Helle Attrup-Christiansen siger, så ligger der bag ethvert fravær en problematik, som skolen kan være med til at løse og dermed forebygge, at problemet vokser sig større. Og den problematik kan sundhedsplejersker være med til at få frem i lyset.

På Nørrebro Park Skole har sundhedsplejerskens helhedsorienterede tilgang til eleven ifølge skoleleder John Kim Nielsen haft en afgørende værdi, og han taler varmt for en udvidelse af indsatsen. Både på Nørrebro Park Skole og på andre skoler. Det har man tydeligvis hørt rundt om i Københavns Kommune, hvor otte nye skoler har koblet sig på ’Kom glad i skole – hver dag’-projektet.

Det er det helt rigtige at gøre, for sundhedsplejersker kan arbejde forebyggende og sundhedsfremmende sammen med børnene og familierne og dermed være med til at forhindre, at dårlig trivsel og fravær bliver til skolevægring med de ødelæggende konsekvenser, det kan have.

Derfor håber vi, at regeringen vil have det her i tankerne, når de 120 millioner kroner skal udmøntes: Der er brug for flere sundhedsplejersker på skolerne. De kan være med til at sikre en stabil skolegang og har generelt fagligheden til at styrke trivslen blandt vores børn og unge.

Fundamentet for god trivsel og et sundt liv bliver støbt tidligt i livet. Jo før, vi kan sætte ind, jo bedre er det for den enkelte, og jo mindre omkostningsfyldt er det for samfundet.