Nyhed
DEBAT: Sygeplejersken er nøglen til tryghed i det nære sundhedsvæsen
Tre ud af danskere ville føle sig mere trygge ved at have pårørende på plejehjem, hvis der var ansat flere sygeplejersker. Så ansæt flere, lyder det fra DSR-forkvinde Dorthe Boe Danbjørg.
Publiceret:
2. oktober 2025
Senest opdateret:
21. oktober 2025
Foto:
Joachim Rode
Dette indlæg er skrevet af Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde for Dansk Sygeplejeråd, og er bragt d. 2. oktober 2025 i Kommunal Sundhed.
En blodansamling på skinnebenet. En tallerken med livretten, der slet ikke er spist op. Manglende lyst til at komme ud af sengen.
Forandringer, der let overses i en travl hverdag. Men i det kommunale sundhedsvæsen og i særdeleshed på plejehjem, er det præcis den slags ændringer, der kan være første tegn på, at en borgers sundhed er ved at forværres. Hvis de bliver overset, kan konsekvenserne være alvorlige.
Derfor er det afgørende, hvem der ser borgerne. Og hvem der ved, hvad de skal stille op.
Desværre er det i stigende grad ufaglært personale, der i de fleste hverdagssituationer møder borgerne i ældreplejen. Det betyder, at faglige observationer kan gå tabt, og at mulighederne for at sætte tidligt ind med behandling glider os af hænde.
En ny befolkningsundersøgelse, som vi i Dansk Sygeplejeråd har fået lavet, viser, at 74 pct. af danskerne ville føle sig mere trygge, hvis der var flere sygeplejersker på plejehjemmene. Og 62 pct. mener, at det bør være en politisk prioritet.
Sygeplejersker leder og løfter
Sygeplejersken er ikke nødvendigvis den, der har den daglige kontakt med borgerne.
Det er ofte social- og sundhedshjælpere- og assistenter, som udfører et overordentligt vigtigt arbejde i det daglige møde med borgerne. Men sygeplejersken er som oftest den, der vurderer, koordinerer, tager det kliniske lederskab og handler på sygepleje og behandling.
Det er sygeplejersken, der samarbejder med læger og gennem tværfaglige teams, og det er sygeplejersken, der griber ind i tide, når situationen ændrer sig.
Men det kan kun lade sig gøre, hvis en sygeplejerske faktisk er til stede – og som ikke blot fører tilsyn på afstand.
Vallensbæk viser vejen
Vallensbæk Kommune besluttede for år tilbage, at hver plejehjemsafdeling skulle have sin egen faste sygeplejerske. Ikke på deltid, ikke som bagvagt, men som en integreret del af dagligdagen.
Det har givet tydelige resultater. Kommunen har i dag en af landets laveste andele af ufaglærte i sosu-stillinger, et lavt sygefravær blandt personalet og markant færre akutte indlæggelser blandt plejehjemsbeboerne.
Når sygeplejersker er fysisk til stede og kan tage ansvar for og handle på det kliniske og koordinere med øvrige faggrupper, får borgerne ikke bare bedre kvalitet og kan undgå en unødig indlæggelse. De bliver også mere trygge.
Eksemplet fra Vallensbæk viser, at flere sygeplejersker på plejehjem ikke er en ekstra udgift. Det er en investering i kvalitet, tryghed og en bedre sundhedsøkonomi.
Tendensen med færre akutte indlæggelser ses dog ikke kun på plejehjem. En helt ny analyse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets benchmarkingenhed viser, at hvor der er relativt mange kommunale sygeplejersker, der har de ældre også færre akutte sygehusophold i det sidste leveår af borgerens liv.
Flere borgernær sygeplejersker
Hvis vi skal sikre tryghed og forebygge indlæggelser, skal der være flere sygeplejersker til stede på plejehjemmene, også i ledelsesfunktioner.
De skal have mulighed for at bruge hele deres faglighed, herunder det forbeholdte virksomhedsområde, så behandlinger kan sættes i gang hurtigt og sikkert.
Samtidig skal flere have adgang til specialuddannelse i borgernær sygepleje, så vi styrker kvaliteten i den kommunale sygepleje bredt. Og vi skal styrke den forebyggende indsats, blandt andet gennem systematisk hygiejnearbejde og et velfungerende tværfagligt samarbejde.
Alt det ved vi. Og befolkningen bakker op.
Tryghed kræver fagligt ansvar
Tryghed handler ikke kun om, hvem der er tættest på borgeren. Det handler om, hvem der har det faglige ansvar. Sygeplejerskens rolle er ikke at aflaste, men at sikre retning, kvalitet og sammenhæng i indsatsen.
Hvis vi mener det alvorligt, når vi siger, at sundhed skal tættere på borgerne, så må vi også være villige til at rykke sygeplejefagligheden med. Ikke på deltid. Ikke som støtte. Men som bærende kraft.
Vi ved, hvad der virker. Det er på tide, vi gør det.