Debat: Vil vi nedbringe skolefravær, skal vi tænke sundhed ind i skolen

Dette indlæg er skrevet af Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde i Dansk Sygeplejeråd, og Jeanne Vetterstein, forperson for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, og bragt i Skolemonitor den 16. april 2026.

Skolefravær er blevet en af de største udfordringer i folkeskolen.

Når hver femte elev har et fravær på over 10 procent, er det ikke bare bekymrende. Det er et tegn på, at noget grundlæggende er galt.

Alt for mange børn mistrives i en grad, så de ikke kan møde op i skolen. Og alt for ofte bliver det behandlet som et problem, der udelukkende skal løses i klasselokalet.

Men hvis vi skal lykkes med at knække kurven, kræver det, at vi ser problemet i sin fulde bredde.

Skolefravær handler nemlig ikke kun om faglighed. Det handler i høj grad også om trivsel, sundhed og sociale forhold.

For mange børn starter fraværet med ondt i maven, søvnproblemer eller angst – og kan udvikle sig til længerevarende mistrivsel og funktionelle lidelser.

Derfor er det afgørende, at vi ikke kun leder efter løsninger i klasselokalet. Vi skal turde tænke bredere. Og vi skal sætte ind tidligere.

Her spiller sundhedsplejerskerne i vores optik en nøglerolle.

En overset brik i indsatsen mod skolefravær

Sundhedsplejersker arbejder i krydsfeltet mellem sundhed, trivsel og skoleliv. De er allerede til stede på skolerne og har et sundhedsfagligt blik på de fysiske, psykiske og sociale faktorer, som ofte ligger bag begyndende fravær.

Samtidig nyder de høj tillid hos både børn og forældre, og netop den tillid er afgørende, når de svære samtaler skal tages i tide.

Erfaringerne viser, at det virker.

I Københavns Kommune har projektet ’Kom glad i skole – hver dag’ vist, at en systematisk tværfaglig og sundhedsfaglig indsats kan gøre en reel forskel.

75 procent af de deltagende børn reducerede deres fravær markant inden for 10 måneder. Det er et klart bevis på, at tidlig indsats virker – både for det enkelte barn og for fællesskabet.

Alligevel er sundhedsplejerskernes faglighed og store potentiale alt for ofte en overset brik i indsatsen mod skolefravær.

Hvis vi mener det alvorligt, kræver det et langt tættere og mere forpligtende samarbejde mellem skole, hjem og sundhedspleje. Og det kræver, at der prioriteres tid og ressourcer til forebyggelse. Ikke kun til at håndtere problemerne, når de er vokset sig store og påvirker både barnets trivsel og familiens liv.

For skolevægring har store menneskelige konsekvenser. Men også store samfundsøkonomiske. Tabt læring, mistrivsel og forældre, der må blive hjemme fra arbejde, er dyrt. Både for familierne og for samfundet som hele.

Derfor er investeringer i en tidlig sundhedsindsats ikke bare en ekstra udgift. Det er sund fornuft at investere.

Sundhed i skolen kan give gladere børn

Under folketingsvalgkampen så vi, hvordan flere partier satte fokus på skolefravær og behovet for en styrket indsats.

SF pegede blandt andet på behovet for styrkede indsatser mod ufrivilligt skolefravær og bedre koordinering omkring børnene.

Det fortjener ros. For problemets omfang kalder på politisk handling.

Men hvis ambitionerne skal blive til virkelighed, kræver det, at vi også får sundhedsperspektivet tydeligt med.

For skolefravær opstår sjældent alene i skolen, og det kan derfor heller ikke løses der alene.

Hvis vi skal lykkes med de politiske ambitioner, kræver det, at sundhedsplejerskerne får en tydelig og styrket rolle i arbejdet med at forebygge og nedbringe skolefravær i tæt samspil med skole og hjem.

Vi skal turde tænke sundhed ind i skolen, hvis flere børn skal møde gladere i skole end i dag.