DSR insisterer på navnesløring: Det er med til at skabe tryghed

To ud af tre sygeplejersker føler sig utrygge ved, at patienter og pårørende har adgang til deres fulde navne. Desværre med god grund, da mere end hver sjette sygeplejerske har oplevet, at de selv eller deres familie er blevet truet verbalt af patienter eller pårørende.

Det skriver Kristeligt Dagblad i dag og retter dermed fokus på et problem, som Dansk Sygeplejeråd har italesat længe: At sygeplejersker ikke i tilstrækkelig grad har mulighed for at få sløret deres navne.

”Det er et kæmpe problem, at arbejdsgiverne ikke tager ansvaret på sig og sørger for, at deres medarbejdere føler sig trygge, når de går på arbejde,” siger Harun Demirtas, 1. næstforperson i Dansk Sygeplejeråd til avisen.

“Navnesløring er med til at skabe tryghed, og derfor forstår jeg virkelig ikke, hvorfor arbejdsgiverne ikke plukker den lavthængende frugt,” fortsætter han.

Først sløring efter chikane

Dansk Sygeplejeråd er blot én af syv faglige organisationer, der i Kristeligt Dagblad kritiserer arbejdsgiverne for ikke at beskytte de mange tusinde mennesker, der arbejder i det danske sundhedsvæsen.

Regionerne giver faktisk sygeplejersker og andet sundhedspersonale mulighed for navnesløring. Men det kan først lade sig gøre, når de har været udsat for trusler, chikane eller vold. Eller når der er en begrundet frygt for det. Derefter gælder sløringen i 90 dage og kun over for den enkelte patient.

Og det er ikke nok, understreger Harun Demirtas.

“Vi skal ikke vente på, at en patient chikanerer en sygeplejerske, før man kan få navnesløring. Vi er nødt til at være forebyggende”.

Drop efternavnet

Muligheden for at sløre sygeplejerskers navn har ellers været der siden 2021, hvor lovgivningen blev ændret, så det ikke længere er påkrævet at have fuldt navn på ID-kortet.

Dansk Sygeplejeråd har længe foreslået en model, hvor medarbejdere identificeres med fornavn, tjenestenummer og tjenestested, da det ikke er afgørende for relationen mellem sygeplejerske og patient, at patienten kender sygeplejerskens fulde navn.

I dag kræver det kun et fuldt navn og en søgning på internettet at finde private oplysninger om sygeplejersker og andre offentligt ansatte, og navnesløring skal forebygge, at sygeplejersker kontaktes på mail, messenger, privatadresse eller via andre kanaler, der ikke har noget med arbejdet at gøre.

Det handler både om at værne om sygeplejerskers privatliv, men også om at minimere risikoen for chikane, trusler eller vold fra frustrerede patienter eller pårørende.

De andre faglige organisationer bag kritikken i Kristeligt Dagblad er: FOA, Danske Fysioterapeuter, Ergoterapeutforeningen, Danske Bioanalytikere, Jordemoderforeningen og Radiograf Rådet.