Debatindlæg af Dorthe Boe Danbjørg, næstforkvinde i Dansk Sygeplejeråd. Bragt i A4 Medier. 

Det er ingen hemmelighed at personalemanglen i sundhedsvæsenet koster. Det store arbejdspres slider på medarbejderne og fagligheden bliver sat under pres. Samtidig rammer det patienterne i form af længere ventetider og dårligere patientsikkerhed.

Der er helt åbenlyst brug for løsninger på manglen på sygeplejersker, og ny teknologi hører til på viften af løsningsmuligheder.

Ingen tvivl om, at potentialet er stort, og der er mange eksempler på, at nye teknologier og kunstig intelligens allerede og i stigende grad ændrer arbejdsgangene i sundhedsvæsenet.

Det gælder for eksempel kunstig intelligens, hvor computere kan analysere patientdata og symptomer for at hjælpe læger med at stille mere nøjagtige diagnoser og udvikle behandlingsplaner. Det bruger man eksempelvis i behandlingsforløb for patienter med tarmkræft på Sjællands Universitetshospital i Køge, hvor det har givet færre komplikationer, kortere indlæggelser og reduceret risiko for genindlæggelser. Det er altså både en gevinst for patienterne, og det sparrer tid for sygeplejerskerne.

Kunstig intelligens kan også bruges til at overvåge og administrere medicin til patienter, herunder identificere potentielle medicininteraktioner og give påmindelser til patienter om at tage deres medicin. Et andet område er overvågning af patienterne, hvor kunstig intelligens kan bruges til at identificere ændringer i patienters tilstand, så forværring og komplikationer kan forebygges.  

Teknologier kan også styrke arbejdsmiljøet
Det kritiske spørgsmål er, hvordan vi sikrer, at teknologiske løsninger er fordelagtige. For eksempel ved at frigøre tid og forbedre medarbejdernes arbejdsvilkår, men uden at vi går på kompromis med den sygeplejefaglige kvalitet.

Dosisdispensering er et eksempel på en teknologisk løsning, der både styrker arbejdsmiljøet, patientsikkerheden og frigiver tid. Ifølge en analyse fra Dansk Sygeplejeråd oplever næsten 60 procent af de kommunalt ansatte gener eller smerter ved arbejdet med blisterpakket medicin. Ifølge KLs beregninger kan dosisdispensering frigøre 900 årsværk i kommunerne, og samtidig styrker det patientsikkerheden.

Ny teknologi kan medvirke til at styrke sikkerheden og trygheden i arbejdet, men det kan også virke modsat. Med de elektroniske patientjournaler og udviklingen på internettet, er private oplysninger om de ansatte ikke mange klik væk. Knapt hver tredje sygeplejerske er bange for, at de eller deres familie kan blive opsøgt i fritiden, viser tal fra Dansk Sygeplejeråd. Lige nu har vi derfor behov for en effektiv teknisk løsning, som muliggør pseudonymisering af sundhedsprofessionelles fulde navne i patientjournaler.

Inddragelse, implementering og kompetenceudvikling er afgørende
Potentialet af de nye teknologier afhænger af, hvor klogt de bliver udvalgt og implementeret.

Det er ingen hemmelighed, at nye teknologiske løsninger også kan skabe stor frustration, fordi de besværliggør arbejdsgange og giver en oplevelse af tab af mening i arbejdet. Derfor skal implementering og kompetenceudvikling prioriteres på lige fod med indkøb af ny teknologi. 

Det personlige møde med borgeren eller patienten og det relationelle omsorgsarbejde er et centralt element i sygeplejerskers arbejde. Derfor skal det være en faglig vurdering, som danner grundlag for nye digitale løsninger i sundhedsvæsenet. Og netop derfor er det afgørende, at sygeplejerskerne inddrages i både udviklingen og implementeringen af ny teknologi.

Sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle har et indgående kendskab til den kliniske praksis, nye teknologier skal anvendes i, og de kan derfor være med til at sikre, at en ny teknologi giver mening at anvende og får værdi for patienterne.

Derudover er det vigtigt, at vi som faggruppe medvirker i vurderingen af, om en digital løsning giver værdi i det sygeplejefaglige arbejde, og vi skal klædes tilstrækkeligt på til at kunne håndtere nye digitale systemer og redskaber.  Med teknologiforståelse kan sygeplejersker forholde sig til teknologierne i de konkrete situationer, de anvendes i, hvilket er væsentligt for at imødekomme den enkelte patients behov – ikke alle patienter er ens.

Det er alt sammen forudsætninger, hvis medarbejderne skal kunne tage nye teknologier til sig og dermed også indfri dets fordele og potentialer til gavn for borgerne og patienterne.