Debat: Vi kan meget mere end at være lægens assistent

Dette indlæg er bragt i Sundhedsmonitor den 1. maj 2026.

I dag er en særlig dag for fagbevægelsen.

Vi hylder vores fællesskab, fejrer vores sejre – nye som gamle – og hæver fanen for den faglighed, som vi hver især er så stolte af. En faglighed, som vi sygeplejersker historisk har måttet kæmpe for at udvikle – og få anerkendt.

Det har vi ikke kun gjort for os selv. Det er også en kamp, vi har taget for sundhedsvæsenet, fordi der har været et uudnyttet potentiale. Med andre ord: Vi syntes, vi havde mere at bidrage med.

Det gør vi stadig.

Og hvorfor siger jeg så det nu?

Det gør jeg, fordi vi står på tærsklen til massive forandringer i sundhedsvæsenet.

Og en af nøglerne til at nå de gode ambitioner med sundhedsreformen er, at vi udnytter alle sundhedsfagligheder bedst muligt. Herunder sygeplejefagligheden.

Travlhed i klinikken
Det gælder blandt andet i almen praksis, hvor man kan løfte både kapacitet og kvalitet ved at udnytte sygeplejerskers kompetencer bedre.

Der bliver ikke mindre travlt i klinikken, når mennesker med kronisk sygdom får ret til en personlig behandlingsplan inden for 30 dage efter opstart af behandling. Eller når demensudredning, opfølgning efter kræftforløb og basal palliation også rykker ind i det almenmedicinske tilbud. Derfor er der politisk fokus på at få 1.500 flere almen medicinere.

Men hvorfor ikke lade konsultationssygeplejersker få et større ansvar for tidlig opsporing af de folkesygdomme, som kan forebygges? Og hvorfor ikke lade sygeplejersker varetage den koordinerende opgave for mennesker med kroniske sygdomme, som har behov for indsatser fra flere steder i sundhedsvæsenet?

Så får lægerne mere tid til de mest syge patienter.

Færdig som lægens assistent

På den måde gavner det alle i vores sundhedsfaglige familie at vi tager et kritisk blik på, om vores fagligheder kan bruges bedre.

Nogle gange skal man sætte sig ned ved spisebordet med sin familie. Måske indkalde til et husmøde. Og tage en snak om, hvem der gør hvad, og hvordan vi løser de fælles opgaver bedst muligt. Med det vi kan hver især.

Og nogle gange bliver man nødt til at markere sig og fortælle, hvad man kan. Hvis nu de andre i familien ikke skulle være opmærksomme på det.

Det er vi sygeplejersker vant til. Sådan må det være, når man har været kendt som ’lægens assistent’.

Vi er ikke læger. Vi er sygeplejersker, og vi kan meget mere end at være lægens assistent. Det havde vi ikke fået lov til uden kamp for større anerkendelse af sygeplejerskers faglighed.

Tag nu bare de øgede beføjelser med forbeholdt virksomhedsområde. Det har givet os mulighed for at træffe flere beslutninger og udføre flere opgaver på eget initiativ. Det er en af de kampe, vi har taget. Fordi det giver mening.

Nærhed i sundhedsvæsenet = tæt samarbejde

Med knappe ressourcer i sundhedsvæsenet og store politiske ambitioner er der brug for, at vi blæser til sundhedsfaglig samling.

Det er det, der skal til, hvis vi skal lykkes med både at skabe mere sammenhæng og nærhed i sundhedsvæsenet. Og når den specialiserede viden fra hospitalet skal kobles med den nærhed til borgeren, som den kommunale sygeplejerske har.

Så bliver vi nødt til at etablere et tættere samarbejde omkring patienten og borgeren.

Og udnytte alle fagligheder bedst muligt. For eksempel indgår den kommunale sygeplejerske allerede i et etableret nært samarbejde med både ældreplejen, praktiserende læge, akutsygeplejersken, rehabilitering og genoptræningstilbuddet.

Sygeplejersker kan i endnu højere grad være med til at skabe sammenhæng i sundhedsvæsenet. Blandt andet ved at tage det kliniske lederskab og koordinere de forskellige indsatser for borgeren.

Gå til sygeplejerske

Lad os bruge forandringerne i sundhedsvæsenet til at skabe en ny virkelighed i sundhedsvæsenet, hvor vi udnytter alle fagligheder bedst muligt og taler om sundhedsdækning i stedet for lægedækning. For det er det, der er brug for, hvis vi skal i mål med ambitionerne i sundhedsreformen.

Der er brug for alle sundhedsfagligheder. Og vi er som sygeplejersker klar til at bidrage med mere og kan tage mere ansvar i forhold til at løfte ambitionerne med sundhedsreformen. Og sundhedsvæsenet i det hele taget.

Og danskerne er allerede ved at vænne sig til at gå til sygeplejerske.

Næsten en tredjedel af konsultationerne i almen praksis bliver foretaget af sygeplejersker, viser en Megafon-undersøgelse. Og samme undersøgelse viser, at langt størstedelen af befolkningen føler sig helt trygge ved, at sygeplejersker tager endnu flere konsultationer i almen praksis.

Det kan de også roligt gøre. Sygeplejerskerne har både fagligheden og kompetencerne til at skabe et sundere samfund. Det er bare et spørgsmål om at få lov til at gøre det.

Den kamp fortsætter. Ikke mindst i dag på 1. maj, hvor jeg hæver fanen for vores faglighed.

Rigtig god 1. maj!