Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Nyhed

Gode intentioner i regeringens ældreudspil

Dansk Sygeplejeråd hilser de gode intentioner og en række af initiativerne i regeringens ældreudspil velkomment. Men så længe sundhed ikke er tænkt ind, er der ikke tale om en helhedsløsning.

Publiceret: 

30. januar 2024

Senest opdateret: 

22. februar 2024

Af:

Trine Baadsgaard

tba@dsr.dk
ældrepleje

Overordnet set er der mange gode intentioner i regeringens ældreudspil mener Dansk Sygeplejeråd og er bl.a. begejstret for tankerne om mindre bureaukrati, mere tid til kerneopgaven og ikke mindst de penge, der følger med. 

”Men hvis man vil lykkes med at indfri de gode intentioner, så er man nødt til at indtænke sundhed, den kommunale sygepleje og det, der ligger inden for rammerne af sundhedsloven ind i ældreloven”, siger Dansk Sygeplejeråds 1. næstforperson Harun Demirtas og fortsætter:

”Helhedspleje uden sundhed giver ikke meget mening, når vi ved, at over halvdelen af de +80-årige har brug for sygepleje og at mere end hver 3. over 80 har brug for kommunal sygepleje mindst tre gange om ugen,” siger Harun Demirtas.

Ifølge en analyse fra KL, var de +80-årige desuden indlagt tre dage kortere i 2022 end i 2007.

”Sundhedsfagligt og sundhedsøkonomisk giver det god mening, men det understøtter pointen om, at kommunerne rent faktisk igennem flere år har fået flere sygeplejefaglige opgaver i forhold til opfølgning og behandling, når ældre patienter udskrives,” siger Harun Demirtas.

Dansk Sygeplejeråd har en række bud på, hvordan sundhed kan tænkes sammen med ældreområdet:

De sygeplejefaglige kompetencer skal styrkes

Når flere og mere komplekse opgaver flyttes ud i kommunerne stiller det krav om øgede kompetencer hos de kommunale sygeplejersker indenfor koordination af komplekse forløb og inden for bl.a. i.v.-behandling, hjemmedialyse, kemobehandling, palliation mv.

Kompetenceløftet skal blandt andet ske ved at uddanne og ansætte flere sygeplejersker med specialuddannelse i borgernær sygepleje og de såkaldte APN-sygeplejersker. Gennem et helhedsorienteret blik på den ældre har de særlige kompetencer til at forebygge sygdom og styrke sammenhæng i de mest komplekse forløb.


Prioritering af af faglig ledelse

Lederne skal, udover en viden om sundhedsvæsenets organisering og tværfagligt samarbejde, have indsigt i den komplekse sygepleje, som de ældre har brug for. Og så skal ledelsesspændet mindskes – som også den tidligere Ledelseskommission pegede på allerede i 2018. Det kan ske ved at reducere nationale og lokale krav og give plads til deres faglighed, lokale løsninger og arbejdsglæde.


Forbeholdt virksomhedsområde skal implementeres

Det forbeholdte virksomhedsområde, hvor sygeplejersker har mulighed for at udføre flere behandlinger på egen hånd, uden at en læge nødvendigvis skal involveres, bør hurtigst muligt implementeres i kommunerne. Dette vil medvirke til at forebygge unødvendige indlæggelser og frigøre et betydeligt antal timer, som kan bruges på de ældre frem for at vente på godkendelse fra lægen.


Bedre sammenhæng og gode overgange

Mere datadeling og adgang til sparring med det specialiserede sundhedsvæsen, som f.eks. 72-timers behandlingsordningen er et eksempel på. Dette skaber bedre sammenhænge mellem de instanser, der er i kontakt med de ældre og vil forhindre unødvendige indlæggelser.

”Alt i alt er værdierne bag ældreudspillet om helhedspleje, livskvalitet og mere værdige og bedre ældreliv gode. Men der er muligheder for at indtænke sundhed langt mere, og de muligheder vil vi opfodre politikerne til at tage med ind i den kommende tids arbejde med at udforme en ny ældrelov,” siger Harun Dermirtas.

DSR’s 5 principper for udviklingen af ældreområdet