Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Nyhed

Kampvalg om posten til forperson

Fristen for at stille op som kandidat til posten som DSR-forperson er udløbet. Medlemmerne har nu frem til den 29. september til at beslutte sig for, hvem af de fem kandidater, de vil stemme på.

Publiceret: 

23. august 2023

Senest opdateret: 

25. august 2023

Af:

Mai Brandi Ludvigsen

mlu@dsr.dk
60734330

Foto:

Nikolai Linares

Der bliver kampvalg om posten til at blive Dansk Sygeplejeråds næste forperson. Det står klart efter fristen for at stille op udløb i dag, den 23. august. I alt fem kandidater har meldt sig på banen og skal nu i valgkamp.

Det drejer sig om:

  • Anne Marie Holst Sommer, kredsforkvinde i Kreds Sjælland
  • Camilla Duus Guldberg Smith, 1. kredsnæstforperson i Kreds Syddanmark
  • Dorthe Boe Danbjørg, næstforkvinde i DSR
  • Irene Hesselberg, forkvinde i Lederforeningen i DSR
  • Thomas M. Sørensen, sygeplejerske og kredsbestyrelsesmedlem i Kreds Hovedstaden

Medlemmerne bestemmer
Det er medlemmerne, der bestemmer, hvem af de fem kandidater, der skal overtage posten efter Grete Christensen. Alle aktive medlemmer af DSR har stemmeret. 

Hvem der bliver ny forperson offentliggøres den 29. september, hvor de elektroniske stemmeurner lukker kl. 8, og stemmerne tælles op. Der kan stemmes fra den 15. september.

Læs mere om kandidaterne

Her kan du møde kandidaterne

Sådan foregår valget