Rigsrevision kritiserer behandling af udenlandske sygeplejersker

To procent af sygeplejerskerne og ti procent af lægerne i Danmark er allerede udenlandske statsborgere. Og fra politisk hold er der efterspørgsel efter endnu mere udenlandsk arbejdskraft til det danske sundhedsvæsen.

Alligevel venter det udenlandske personale i lang tid på at kunne få deres autorisation, så de kan arbejde i det danske sundhedsvæsen.

I en ny rapport retter Rigsrevisionen og Statsrevisorerne hård kritik af Indenrigs- og Sundhedsministeriets forvaltning af autorisationen af udenlandsk sundhedspersonale, heriblandt sygeplejersker.

Undersøgelsen viser, at det for ansøgere fra tredjelande i gennemsnit tager cirka fem et halvt år at få autorisation i Danmark, mens det for EU-borgere i gennemsnit tager et halvt år.

"Køen af udenlandske sygeplejersker, som bare venter på at komme i arbejde i Danmark, bliver kun længere og længere. Så det virker paradoksalt, at regeringen nu vil investere mange millioner kroner i at invitere eksempelvis indisk sundhedspersonale til landet, før man har styr på dem, som i forvejen venter," fastslår Harun Demirtas, 1. næstforperson i Dansk Sygeplejeråd, som fortsætter:

”Desuden er det grundlæggende forkert at gå på strandhugst i fattigere landes sundhedsvæsener, som i forvejen har færre sygeplejersker end os.”

Afskaffelse af sprogkrav har haft konsekvenser

I rapporten kritiseres det desuden, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet har afskaffet sprogprøvekravet for sygeplejersker fra tredjelande, hvilket ifølge Statsrevisorerne er sket ”uden at vurdere konsekvenserne”.

"Som den eneste faggruppe skal udenlandske sygeplejersker ikke gennem en sprogprøve, når de søger autorisation, og det skriger mildest talt til himlen. For kan man ikke tale et ordentligt og forståeligt dansk, kan det udgøre en risiko for patientsikkerheden," siger Harun Demirtas.

Netop sprogbarrieren fremhæves i Statsrevisorernes gennemgang, hvor det fremgår, at ”nogle sygeplejersker taler så dårligt dansk, at de har udgjort en risiko for patientsikkerheden, mens de var i en evalueringsansættelse.”

Med den manglende sprogprøve er det op til den enkelte arbejdsgiver at sikre, at de udenlandske sygeplejersker taler godt nok dansk til, at de kan varetage deres arbejde. En stor opgave at lægge på en afdeling, hvis kerneopgave er at yde sygepleje, ikke sprogundervisning.

Harun Demirtas kommer derfor med en klar opfordring til regeringen:

”Helt grundlæggende bør man aflaste de enkelte afdelinger ved at genindføre sprogprøven, indføre en fagprøve og i det hele taget få skabt sammenhængende forløb for de udenlandske ansøgere,” afslutter han.