Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Samarbejdspartnere

DSR's virksomhed er vidt forgrenet og består i samarbejde med og relationer til andre foreninger, selskaber og virksomheder. DSR har valgt at etablere sig sådan for at skaffe medlemmerne en række supplerende tilbud.

Samarbejde for medlemsfordele

BAUTA Forsikring A/S

BAUTA Forsikring er et forsikringsselskab dannet særligt for sygeplejersker. Formålet er at yde sygeplejersker og andre i sundhedssektoren attraktive forsikringer til konkurrencedygtige priser. Og det bliver ikke meget billigere, hvis dækningen samtidig skal være i orden. Hos BAUTA kan du tegne private forsikringer, der sikrer dig selv, din familie og jeres ejendele.

Læs mere på BAUTAs hjemmeside 

Eller kontakt BAUTA på telefon 3315 1545.

DSR Bank

Få en lønkonto med 3 % i rente. Er du medlem af DSR, kan du blive kunde i DSR Bank, og der er store fordele at hente. Du får 3 % i rente af de første 50.000 kr. på LSB-privat Løn og 0 % på resten. Kravene er, at du, udover at være medlem af DSR, flytter din privatøkonomi til Lån & Spar Bank.

Læs mere på Lån & Spars hjemmeside

Send dem en mail, eller ring til dem på 3378 1927.

Forbrugsforeningen

Som medlem af Forbrugsforeningen får du bonus i ca. 4.500 indkøbsmuligheder i hele landet og kan få helt op til 20 % på dine indkøb. Forbrugsforeningen er en indkøbsforening for medlemmer af en række organisationer, heriblandt DSR. Meld dig ind og få råd til mere.

Meld dig ind via foreningens hjemmeside

Eller bestil indmeldelsespapirer hos Forbrugsforeningen på 33 13 88 22.

A-kasse og Pension

Din Sundhedsfaglige A-kasse (DSA)

DSA forsikrer mere end 64.000 sygeplejersker og er landets billigste a-kasse. DSA har særlig indsigt i sundhedssektoren og har sygeplejersker ansat som karrierekonsulenter. DSA sikrer medlemmerne dagpenge under ledighed og ferie, orlovsydelser og efterløn. Og hjælper med råd og vejledning ved langvarig sygdom, arbejdsløshed, sygedagpenge, revalidering, fleksjob og førtidspension.

Læs mere på DSA's hjemmeside 

Pensionskassen for sygeplejersker

Sygeplejerskernes pensionskasse under PKA er oprettet for overenskomstansatte sygeplejersker. Som medlem følger dine indbetalinger de aftaler, som indgås i overenskomsten med arbejdsgiverne. Aftalen giver medlemmerne en god pension herunder alderspension, invalidepension, ægtefælle- og børnepension og ydelser ved kritisk sygdom. Er du selvstændig eller privatansat, har du også mulighed for at få pension i PKA.

Læs mere på PKA's hjemmeside

Nye delegerede i pensionskassen

PKA er et medlemsdemokrati, hvor 155 delegerede bl.a. er med til at beslutte, hvordan pensionsordningerne skal se ud. Der er valg hver 4. år, senest i efteråret 2022.

Læs mere om medlemsdemokratiet i PKA og se seneste valgresultat

Hotel Koldingfjord

Hotel Koldingfjord ejes af PKA. Hotel Koldingfjord ligger på nordsiden af Kolding Fjord. Et tidligere sanatorium og julemærkehjem med et slotsagtigt ydre i naturskønne omgivelser, som nu er indrettet til hotel- og kursusvirksomhed.

Se mere på hotellets hjemmeside

Forhandlingssamarbejde

Sundhedskartellet

Sundhedskartellet er en forhandlings- og samarbejdsorganisation for knap 100.000 beskæftigede i sundheds- og socialsektoren. Sundhedskartellet blev dannet i september 1997 og har til formål at sikre medlemmerne i de 11 faglige organisationer størst mulig indflydelse på forhandlingsforhold til gavn for medlemmerne i social- og sundhedssektoren.

Læs mere på Sundhedskartellets hjemmeside 

Drives af DSR

Sygeplejerskernes Fritidsboliger A/S

Gennem fritidshusordningen i DSR kan du og din familie leje et sommerhus nær de danske kyster til en god pris året rundt. Sygeplejerskernes Fritidsboliger udlejer sommerhuse til medlemmer af DSR, og sommerhusene annonceres jævnligt i Tidsskrift for Sygeplejersker.

Læs mere om sommerhusudlejningen på:
www.dsr-fritidsboliger.dk og dsr.dk/fritidsbolig

Dansk Sygeplejehistorisk Museum

Bag museets tilblivelse ligger mere end 12 års arbejde med at indsamle effekter, arkivmateriale, billeder og litteratur. Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse besluttede i 1990, at der i året for Dansk Sygeplejeråds 100 års jubilæum skulle etableres et museum, der kunne vise sygeplejens historie og kultur, uddannelsesforhold og praksis gennem tiderne.

Besøg museets hjemmeside

Sygeplejeetisk Råd

Sygeplejeetisk Råd er et uafhængigt organ, hvor ingen af medlemmerne eller suppleanterne må beklæde andre tillidsposter i Dansk Sygeplejeråd. Sygeplejeetisk Råds opgave er bl.a. at overvåge og fremme sygeplejerskers faglige/etiske standard, samt at afgive udtalelser om faglige/etiske spørgsmål, som indbringes for rådet af Dansk Sygeplejeråds medlemmer eller af Dansk Sygeplejeråd.

Læs mere på Sygeplejeetisk Råds hjemmeside

Internationalt samarbejde

Dansk Sygeplejeråd samarbejder desuden med en lang række internationale organisationer for at fremme sygeplejerskers vilkår og faglighed på tværs af landegrænser. 

Læs mere om internationale samarbejdspartnere