Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

DSR's 5 lokale kredse

DSR har 5 lokale kredse. Her kan du læse om kredsenes opbygning, og se, hvilken kreds du tilhører.

Politisk ledelse i DSR's 5 kredse

DSR har 5 lokale kredse, og hver kreds har en politisk valgt kredsforperson, nogle kredsnæstforpersoner og kredsbestyrelsesmedlemmer. De vælges alle for 4 år ad gangen af DSR's medlemmer.

Kredsbestyrelsens opgaver

Kredsbestyrelsen arbejder lokalt for at realisere Dansk Sygeplejeråds formål, som er beskrevet i vores love §2.

Læs DSR's love og vedtægter.

Kredsbestyrelsen har politisk ansvar og kompetence i alle lokale spørgsmål og skal sikre sammenhæng mellem dine interesser som medlem og de lokalpolitiske prioriteringer, strategier og indsatser.

Kredsbestyrelsens opgave er at være tæt på medlemmerne og opfange signaler, der bringes i spil i forhold til politiske indsatser og beslutninger lokalt og landsdækkende på tværs i Dansk Sygeplejeråd.

Kredsbestyrelsen skal indgå i gensidig forpligtende involvering og inddragelse af medlemmer, tillidsrepræsentanter og øvrige organisationsvalgte.

Valg til kredsene

I efteråret 2025 er der valg af politikere til de 5 kredse i DSR.

Du kan følge med i kredsbestyrelsesvalget på vores hjemmeside og stemme på dem, der stiller op. Valget foregår hvert 4. år.

Opstilling i en opstillingskreds

Stiller man selv op, er det inden for en opstillingskreds, du kan stille op som kredsbestyrelsesmedlem. Din opstillingskreds afgøres af, hvor din arbejdsplads ligger.

Kredsene er inddelt i et antal opstillingskredse:

•    Kreds Hovedstaden: 4
•    Kreds Midtjylland: 4
•    Kreds Syddanmark: 4
•    Kreds Sjælland: 3
•    Kreds Nordjylland: 2

I hver opstillingskreds vælges der 1 kredsbestyrelsesmedlem pr. påbegyndt 800 stemmeberettiget medlem, dog så der er mindst 2 kredsbestyrelsesmedlemmer fra hver opstillingskreds. 

Særligt om kredsnæstforpersoner

Hver kreds har et fast antal kredsnæstforpersoner:

•    Kreds Hovedstaden: 4
•    Kreds Midtjylland: 3
•    Kreds Syddanmark: 3
•    Kreds Sjælland: 2
•    Kreds Nordjylland: 2

Alle i kredsen kan stille op og stemme på dem, der stiller op som kredsnæstforperson.

Følg med i valget 2025.

DSR's emblem tæt på.

Foto:

Lizette Kabré

Find din kreds

Se, hvilken kreds i DSR du hører til. Din kreds kender til de lokale forhold og hjælper tæt på dig.

Emblem fra Dansk Sygeplejeråd.
Bliv medlem og få adgang til alle fordelene
Meld dig ind ligesom flere end 75.000 af dine kolleger. Med et medlemskab af Dansk Sygeplejeråd står du langt stærkere som sygeplejerske og får adgang til alle fordelene ligesom dem.