Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Kontaktudvalg

For at fremme samarbejdet mellem DSR, kredsene og Seniorsammenslutningens medlemmer kan der nedsættes et kontaktudvalg i hvert valgområde.

Valg til Seniorsammenslutningens kontaktudvalg

Hvis du som pensioneret sygeplejerske ønsker indflydelse på kontaktudvalgets arbejde, så stil op til de kommende valg i kredsen.

Der er valg til de i alt 15 kontaktudvalg i kredsene i foråret i lige år. Valgperioden er 2 år, og genvalg kan finde sted.

Kontaktudvalgets sammensætning

I hvert valgområde (svarene til DSR's opstillingskredse) består kontaktudvalget af 3-7 medlemmer.

I det valgområde, hvor landsbestyrelsesmedlemmet hører til, er pågældende automatisk medlem.

Kontaktudvalgets opgave

De 15 kontaktudvalg afholder medlemsmøder med bl.a. foredrag af faglig karakter og temadage. Arrangementerne omtales i fagbladet Sygeplejersken under ”Kurser, Møder og Meddelelser”.

Kontaktudvalgenes opgave er:

  • at tage initiativ til og medvirke ved tilrettelæggelse af aktiviteter for Seniorsammenslutningens medlemmer, herunder møder, studiekredse, temadage, foredrag, udflugter m.m.

  • at have kontakt til Seniorsammenslutningens landsbestyrelse og DSR.

Kontaktudvalgets medlemmer

Klik på et menupunkt for at se kredsens medlemmer.