Lærebøger i sygepleje i Danmark

Det var Florence Nightingales fortjeneste, at sygepleje blev noget, der kunne og skulle læres - at udøvelsen af professionel sygepleje fordrede en faglig og teoretisk uddannelse. Hun var derfor primus motor i etableringen af den første egentlige sygeplejeskole ved Sct. Thomas Hospital i London (1860), og hun skrev og udgav lærebogen "Notes on Nursing" i 1859. Det er så vidt vides den første lærebog i sygepleje skrevet af en af fagets udøvere. Allerede i 1861 kom bogen i dansk oversættelse.

Florence Nightingale opfattede sygepleje som en kunstart - "Nursing is an art; and if it to be made an art, it requires as exclusive a devotion, as hard a preparation, as any painter´s or sculpture´s work. For what is the having to do with dead canvas or cold marble compared with having to do with the living body - the temple of God´s spirit? It is one of the fine arts; I had almost said, the finest of the fine arts."

Veiledning i Konsten at pleie Syge 1876

I 1876 udkom "Veiledning til Konsten at pleie Syge", der var oversat af Selma Lüttichau fra den engelske sygeplejebog Handbook for Hospitals Sisters af Florence Lee.

Selma L. Lüttichau (1838-1927) var uddannet sygeplejerske ved Diakonissestiftelsen i Kaiserswerth og ved Nightingale Training School for Nurses i London og arbejdede i 1870erne som rådgiver ved omlægningen af sygeplejen ved Kommunehospitalet i København. Hun vendte tilbage til London for at arbejde som matron ved et hjemmeplejedistrikt for fattige syge efter at hun havde afslået en stilling som plejemoder på Københavns Kommunehospital.

Haandbog for Sygeplejersker af Holger Jacobæus og Aage E. Kiær

Den første egentlige sygeplejeuddannelse startede på Københavns Kommunehospital i 1876. I begyndelsen var uddannelsen udelukkende praktisk og foregik som mesterlære ude på afdelingerne. Fra midten af 1890'erne blev der indført en vis mængde teoriundervisning, som blev givet af to af hospitalets læger, Holger Jacobæus og Aage Kjær.

I 1904 udkom den første egentlige lærebog for sygeplejeelever, Håndbog for Sygeplejersker. Den var skrevet af Holger Jacobæus og Aage Kjær på grundlag af det kompendium, de havde udarbejdet i forbindelse med undervisningen af sygeplejeeleverne.

Som indledning til afsnittet om "Almindelig Sygepleje" skrev de bl.a.. "I vor Tid er Sygeplejen en Kunst, der kræver en Del Viden, megen Erfaring og Indøvelse i forskellige tekniske Færdigheder, som intet Menneske har uden gennem Undervisning" (3).

Det var den mest brugte lærebog på hospitalerne indtil 1926, hvor den fik konkurrence af Lærebog og Haandbog i Sygepleje, udgivet af Dansk Sygeplejeråd.og Nyt Nordisk Forlag.

Dansk sygeplejeråd udgiver lærebøger

Håndbog for Sygeplejersker af Salzwedel

I 1910 udgav Dansk Sygeplejeråd for første gang en lærebog. Bestyrelsen var utilfreds med Jacobæus og Kjær's bog, især hvad angik sygeplejeteori og -etik. Derfor udgav Dansk Sygeplejeråd en mere omfattende "Haandbog for Sygeplejersker", der var skrevet af professor Salzwedel fra Charité Hospital i Berlin og oversat af den tidligere redaktør for Tidsskrift for Sygepleje, Elisif Fiedler.

Bogen fik ikke nogen større udbredelse, og den var en økonomisk belastning for den Dansk Sygeplejeråd, der dengang var en purung forening (4).

Medicinske Fagudtryk 1911

Anderledes populær blev en lille bog, Medicinske Fagudtryk, der udkom første gang i 1911. De første udgaver indeholdt også en instrumentfortegnelse. Den var den gang på 50 sider. Det viste sig at være en særdeles langtidsholdbar bog. Den bliver fortsat solgt 100 år efter af Nyt Nordisk Forlag, sidste udgave er fra 2009 og er vokset til 868 sider.

Lærebog og Haandbog i Sygepleje

I 1922 gik DSR så i gang med at forberede en decideret dansk lærebog, ’Lærebog og Haandbog i Sygepleje’. Den udkom på Nyt Nordisk Forlag i 1926, var på tre bind og blev hurtigt udsolgt.

Den var redigeret af forstanderinden på Bispebjerg Hospital, Charlotte Munck, og overlæge Frode Rydgaard, der underviste på sygeplejeeleverne på Rigshospitalet 1921-26.

Bogen skabte røre, fordi store grupper af læger kritiserede den. Kritikken gik på, at den var for omfattende og for svær for eleverne. Omdrejningspunktet i diskussionerne gik på, hvor lidt eleverne kunne nøjes med for at kunne arbejde som sygeplejersker. Sygeplejersker skulle ikke lære så meget, at de gik lægerne i bedene (4).

Det førte til, at næste udgave blev skåret ned til to bind. De afsnit, der var skåret ned på, var primært afsnittet om anatomi og fysiologi. Det afspejlede lægernes frygt for, at sygeplejerskerne skulle bevæge sig for meget ind på deres område (4). I 1941 kom lærebogen igen op på tre bind.

Nogle afsnit i ’Lærebog og Haandbog i Sygepleje’ bygger i stort omfang på en amerikansk lærebog, skrevet af Charlotte Muncks forstanderinde og læremester, Anna Maxwell, på Presbyterian Hospital i New York. Den første udgave udkom i 1907, da Charlotte Munck var 2. årselev. Der er ikke noget i kilderne, der viser, at hun havde den som pensum, men det er utænkeligt andet. Den tredje reviderede udgave kom i 1914, og det er tydeligt, at Charlotte Munck har oversat store dele af den i sit kapitel.

Eksempler på dette:

”Practical Nursing” side 1:

”Women who contemplate entering the profession of nursing should give the matter careful consideration, gathering from available sources an intelligent idea of the requirements, the trials, the hardships, and the reward of such exacting work. Women not naturally adapted for the work are almost sure to find it irksome, or, at best, to regard it simply as a means of earning a livelihood and thus miss its most inspiring features.”

”Almindelig Sygepleje” side 1:

”En ung Kvinde, der alvorligt tænker paa at gaa ind til dette arbejde, maa derfor gundigt overveje, om hun nu ogsaa er i Besiddelse af de Egenskaber, de Kræfter og den Udholdenhed, som en saa krævende Opgave fordrer. De, der ikke har medfødte Anlæg, vil sandsynligvis finde Arbejdet kedeligt og trættende og maaske kun tage det som et rent og skært Levebrød.”

Ny lærebogsserie i 1950'erne

I 1952 gik DSR i samarbejde med Nyt Nordisk Forlag i gang med en ny lærebogsserie. Fra da af blev lærebogsserien ændret til en række udgivelser, der handlede om specialiserede emner, fx ’Anatomi og Fysiologi’, 'Plejen af det syge barn’ etc. Det havde længe været et klagepunkt, at lærebogen var et samlet hele, hvor dele af den hurtigt blev forældede.

En anden forandring var også forfatterpanelet. De første lærebøger blev hovedsageligt skrevet af læger. I 1950’erne begyndte sygeplejersker også at skrive, for eksempel blev lærebogen i anatomi og fysiologi fra 1956 til 1972 skrevet af en sygeplejerske.

I 1956 blev sygeplejerskeuddannelsen ensrettet i hele landet ved ’Anordning om sygeplejerskeuddannelsen’. På det tidspunkt var der 27 bind i lærebogsserien, og DSR var stort set alene på markedet for lærebøger for sygeplejeelever.

Lærebøgernes layout fulgte med tiden

Indtil 1970’erne var lærebøgerne i ca. A-5 format med omslag i diskrete farver. Men i 1970’erne blev bøgerne kvadratiske og omslagene mere kulørte. Sygeplejersker, der blev uddannet i de år, vil huske, at de ikke kunne stå ordentligt i reolen, fordi de var så bløde i bindet, at de faldt sammen.

I midten af 1970’erne fik Dansk Sygeplejeråds lærebøger for første gang konkurrence fra forlaget Munksgaard, der gik på banen med en ny serie lærebøger for sygeplejeelever. Senere begyndte også Gads Forlag at udgive bøger for sygeplejestuderende.

1979 - ny uddannelse = nye lærebøger

I 1979 blev sygeplejerskeuddannelsen justeret, og antallet af teoritimer steg med 400 timer til 1900 timer. Der blev også indført en række nye fag.

Ved kongressen i 1980 fik de hidtidige lærebøger hård kritik, og kongressen slog på, at bøgerne var et udtryk for ’apparatfejlsmodellen’ i stedet for at anlægge et helhedssyn på patienten. Det resulterede i, at Anne Vesterdal skrev ’Sundheds- og sygepleje’ i tre bind på i alt mere end 1000 sider.

Professionsbacheloruddannelsen i 2001 førte til nye lærebøger

I 2001 blev sygeplejerskeuddannelsen til en professionsbacheloruddannelse og lærebøgerne skulle på et højere niveau. Anne Vesterdals ’Sundheds- og sygepleje’ blev derfor afløst af ’Sygeplejens Fundament’ i to bind, der blev skrevet af et meget stort forfatterteam. 

Referencer

Artiklen bygger på et udkast til et manuskript om lærebøgerne af Esther Petersen og Grete Lindhardt, Dansk Sygeplejeråd, samt interviews med Grete Lindhardt, der var lærebogsredaktør i Dansk Sygeplejeråd 1984 - 2007.

1. Stinne Glasdam. Uddannelse af sygeplejersker – belyst fra et fagpolitisk perspektiv: Glasdam S og Bydam J. Sygepleje i fortid og nutid – historiske indblik. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2008
2. Ester Petersen. Fra kald til fag - kampen om statsautorisation. Dansk Sygeplejeråd 1989
3. E. Jacobæus og Aage E. Kjær. Håndbog for Sygeplejersker. København 1904
4. Nete Balslev Wingender. Firkløveret og ildsjælene. Dansk Sygeplejeråds historie 1899 – 1999. Dansk Sygeplejeråd 1999.