Skoleemblemerne
Historien om skoleemblemerne af Kirsten Stallknecht. Udgivet 1999 i et samarbejde mellem Dansk Sygeplejehistorisk Museum og Dansk Sygeplejeråd. Her kan du læse netversionen af det skrift, der blev trykt i 1999.
I denne pjece fortælles om en del af den store samling af emblemer fra sundhedsvæsenet, som Dansk Sygeplejehistorisk Museum rummer.
Det drejer sig om de emblemer, der knytter sig til sygeplejerskernes grunduddannelse i dette århundrede. Denne samling fortæller om mange små uddannelsessteder, der bliver til mere koncentrerede skoler, enten en i et amt eller nogle ganske få ved årtusindskiftet.
Den er også fortællingen om et stykke sygeplejekultur, som er blevet og fortsat langt overvejende bliver værdsat af fagets udøvere, unge som gamle.
Samlingen, der startede småt, er vokset til en ganske betydelig størrelse, takket være de mange enkelte sygeplejersker, nogle afdøde sygeplejerskers familiemedlemmer og ganske fremmede, som har vist interesse for at skabe samlingen og viden om emblemerne ved at give eksemplarer og oplysninger om emblemerne til den historiske samling. At museet har en så flot og repræsentativ samling, skal der lyde en varm tak for.
Arbejdet med at få samlet emblemerne, få dem registreret og oplysningerne udbygget bedst muligt godt to år, men det har været en morsom opgave, som forfatteren har været glad for at få lejlighed til at gennemføre. Jeg skylder en stor tak til Dansk Sygeplejeråd for hjælpen i arbejdet, gennemfotograferingen af emblemerne og ikke mindst konstruktiv vejledning og kritik undervejs.
Det er håbet, at offentliggørelsen af samlingen vil stimulere interessen, så eventuelle manglende emblemer vil komme frem, og at en øget oplysningsmængde vil tilgå museets historikere, så beskrivelsen kan udbygges på et senere tidspunkt.
Kirsten Stallknecht, marts 1999
Dansk Sygeplejeråds emblem - det fælles samlingsmærke
At sygeplejersker tidligt har været opmærksomme på, at ydre tegn i form af emblemer eller armbind var af betydning, dokumenteres bedst gennem historien om Dansk Sygeplejeråds emblem. Tilsyneladende var det en udbredt skik i slutningen af det 19. århundrede, at såvel faglige som kulturelle foreninger havde et emblem. Emblemet fremstod i de sammenhænge som et kendemærke for medlemmerne indbyrdes og dermed også ved manglende emblem, som kendetegn for, hvem der ikke var eller kunne være omfattet af emblemets bærerkreds.
Stifterne af Dansk Sygeplejeråd var fra starten klar over, at der skulle findes et ydre tegn, som dels kunne fungere som samlende symbol for sygeplejerskerne selv, dels overfor omverdenen kunne signalere, at her var en sygeplejerske, med alt hvad det indebar.
Ved det første bestyrelsesmøde efter den stiftende generalforsamling i oktober 1899 drøftedes emblemets udformning, og resultatet blev det emblem, som i dag 100 år efter stadig er i fuld funktion (1). Der foreligger ikke nogen beskrivelse eller fortolkning af emblemets udformning fra 1899, men en gang i 1940'erne besvarer Dansk Sygeplejeråd en forespørgsel med den første fortolkning, idet Dansk Sygeplejeråd svarer: ”Firkløveret i Dansk Sygeplejeraads Emblem er i sin tid valgt, for at det skulde bringe Foreningen lykke”. Senere udbygges fortolkningen med: ”Firkløveret betyder lykke i vort arbejde for patienten. Det røde betegner, at kærligheden må være baggrunden for alt vort arbejde, om det skal lykkes. Den røde og hvide farve i emblemet sammen skal vise - at vi er danske”.
DSR-emblem fra 1934
Emblemet er i hele sin 100-årige historie blevet fremstillet hos hofjuveler Hertz i København, og der har i hele tidsforløbet været en stram administration af emblemet. Allerede i år 1900 udformedes således et emblemregulativ, og emblemet er fortsat Dansk Sygeplejeråds ejendom, som skal afleveres ved udmeldelse af foreningen eller ved død. Alle emblemer er mærket, i en periode med autorisationsdato, men nu med medlemsnummer.
Baggrunden for denne meget resolutte administration var oprindeligt, at kun sygeplejersker, der opfyldte foreningens krav til medlemskab om en 3-årig sygeplejerskeuddannelse og et godt skudsmål, kunne opnå medlemskab af foreningen. Et forhold, som gav anledning til ganske mange diskussioner på et tidspunkt, hvor hovedparten af de sygeplejersker, der fungerede i det daværende sundhedsvæsen, ikke formelt opfyldte foreningens faglige krav. Ikke desto mindre havde foreningen som hovedmål at opnå en højnelse af standen gennem en anerkendt 3-årig uddannelse. Så længe det mål ikke var fuldt opfyldt, måtte foreningen selv gennem ord og handling stå for kvaliteten i sygeplejen, og dermed blev emblemet et symbol på en veluddannet sygeplejerske. Imidlertid blev foreningens ledelse snart klar over, at et oprør blandt sygeplejerskerne lurede. Samtidig var væksten i medlemsskaren og dermed vægten bag foreningens ord også af betydning, og den stramme fortolkning blev lettet noget. Men det er en anden historie. Hovedmeldingen var imidlertid klar og utvetydig: "Emblemet forudsætter Dygtighed samt et pligtopfyldende og hæderligt liv".
Emblemsamlingen ved Dansk Sygeplejehistorisk Museum
I forbindelse med fremstillingen af historien om Dansk Sygeplejeråds emblem opstod ideen om at tilvejebringe oplysninger om den emblemsamling fra landets 33 sygeplejeskoler, som Dansk Sygeplejeråd modtog som gave fra de undervisende sygeplejerskers sektion ved flytningen af hovedkontoret fra Fensmarksgade til Vimmelskaftet 38 i København i 1961.
Gaven blev oprindeligt udstillet i opgang A, og i Tidsskrift for Sygeplejersker 15. februar 1971 hedder det "Nålene glæder nu de besøgende, der har ærinde i opgang A. Her er nålene anbragt i en glasmontre på trappen. De er sat fast i hvide "silkemedaljer” med gylden ramme og hænger på baggrund af røde og dybblå glasplader, hvori er indgraveret sygeplejeskolernes navne". I forbindelse med en restaurering af opgangen nedtoges udstillingen, og emblemerne fik en mindre fremtrædende plads og ophængning.
Det viste sig imidlertid i 1996, da nålene blev taget frem for at blive registreret i den sygeplejehistoriske samling, at der faktisk ikke forelå oplysninger om emblemerne i Dansk Sygeplejeråds arkiv. Det viste sig også, at der i mellemtiden var dukket flere emblemer op, end der oprindeligt havde været i samlingen, ligesom der på forskellig vis dukkede emblemer op med eller uden historie, når Dansk Sygeplejeråd modtog effekter til den historiske samling.
Der forelå således i foråret 1996 ca. 50 emblemer, så det forekom at være en overskuelig opgave at skaffe de manglende oplysninger som led i arbejdet med den historiske samling. Imidlertid stod det hurtigt klart, da søgelyset blev sat på emblemerne, at omfanget af emblemer i sygeplejen og blandt andre beslægtede og samarbejdende organisationer i sundhedsvæsnet var væsentlig større end umiddelbart antaget.
Ved åbningen af Dansk Sygeplejehistorisk Museum rummer samlingen således 158 emblemer, der knytter sig direkte til grunduddannelsen af sygeplejersker, og dertil kommer en række andre emblemer, ca. 100 som er knyttet til sygeplejen eller til andre fag, som er nært forbundet med sygeplejerskernes virksomhed. Denne redegørelse handler alene om den del af emblemsamlingen, der er relateret til sygeplejerskernes grunduddannelse.
Indsamling af viden
For at skaffe oplysninger om den oprindelige emblemsamling rettedes i efteråret 1996 henvendelse til rektorerne for det nu væsentligt lavere antal sygeplejeskoler end de oprindelige 33 med anmodning om, at de var behjælpelige med oplysninger. Disse første henvendelser satte en række reaktioner i gang.
En kontakt i forbindelse med emblemerne fra Fyns Amt indikerede, at der tilsyneladende var langt flere emblemer fra området end de to-tre stykker, samlingen rummede.
En telefonisk kontakt til rektor ved Ringkøbing Amts Sygeplejeskole gav oplysning om, at samlingen, ud over at få svar på forespørgslen om to emblemer, kunne forvente at få oplysninger om - og eksemplarer - af seks andre emblemer fra det geografiske område.
Illustration 2 viser samlingens emblemer fra Ringkøbing Amt. De oprindelige to er blevet til ti emblemer. Alle sygehusene i Ringkøbing Amt minus Lemvig Sygehus var i 1928 godkendt af Dansk Sygeplejeråd til at give en 3-årig uddannelse. For Lemvig Sygehus var der kun godkendelse til at give en 2-årig.
Med forespørgslen om emblemerne til skolerne blev interessen for emblemer kendt i en videre kreds, hvilket affødte, at samlingen modtog en række emblemer, der var fundet af enkeltmedlemmer på loppemarkeder. Der kom også en lille kasse fra et uniformsvaskeri med emblemer, som man i flere år ikke havde vidst, hvad man skulle gøre ved.
På vaskeriet var det et typisk forløb, at hvis Dansk Sygeplejeråds emblem dukkede op, så sendte man det til Dansk Sygeplejeråd, fordi det var nummereret, så ejermanden kunne findes. For de andre emblemers vedkommende afventede man, at ejermanden eventuelt efterlyste sit emblem, så det kunne afleveres, men ellers lå det blot i en skuffe. Den historiske samling modtog dem med besked m: "at hvis I er interesserede, kan I jo gå videre!"
Sidst på året 1996 indrykkedes i Tidsskrift for Sygeplejersker en efterlysning af information om en serie konkrete emblemer. Denne efterlysning gav omgående reaktioner. Dels kom ret mange af de ønskede informationer til veje, dels skrev en række medlemmer, at de havde et emblem. som de gerne ville forære samlingen, hvis der var interesse for det. Netop bemærkningen om, at man vil give samlingen sit emblem, hvis der er interesse herfor, karakteriserer hvorledes sygeplejerskerne opfatter deres uddannelsesemblem. Det betyder noget for dem.
Mange af emblemerne blev afleveret i den originale æske, som de selv havde modtaget til emblemet i 30'erne, 40'erne og 50'erne. Der er blevet passet på emblemerne, men som flere skrev: ”Når det er til sygeplejerskernes museum, vil jeg gerne af med det."
Tidligt i 1997 var samlingen vokset så meget, at der begyndte at tegne sig et billede af, at der ved en lang række hospitaler ud over landet, hvor der var blevet uddannet sygeplejersker fra tidligt i det 20. århundrede også havde været emblemer enten fremstillet for det enkelte sygehus eller af en elevforening.
Fra arkivet fra Frederiksberg Sygeplejerske-Forening dukkede "Vejviser for Sygeplejersker, Massøser og jordmødre m.fl.” fra 1928 op. Den var udarbejdet af kontorchef i Direktoratet for Sygekassevæsenet H. Daniel, og i den hed det: ”Ved et Samarbejde mellem Repræsentanter for Amtsraads- og Købstadsforeningen samt Foreningen af Sygehuslæger blev paa Foranledning af ”Dansk Sygeplejeraad" Sygehusene i Provinsen klassificeret saaledes, at kun Sygehuse med over 50 Senge (eller mindst 11.000 Sygedage aarlig) anses for berettigede til at give en 3-aarig Uddannelse, medens Sygehuse med 15-30 Senge ( eller mindst 4.500 Sygedage aarlig) kun anses berettigede til at give en 2-aarig Uddannelse, således at Eleven andetsteds, under større Forhold, maa søge Uddannelse i det 3. Aar. Elevuddannelsen på Sygehuse med færre Sygedage end 4.500 aarlig anerkendes altsaa ikke af "Dansk Sygeplejeraad”."
I tilknytning til denne information var en liste over uddannelsessteder i hovedstaden både for så vidt gjaldt en 3-årig som en 2-årig uddannelse og en væsentlig mere omfattende liste over sygehuse i provinsen, der faldt ind under de to kategorier. Disse lister blev ledetråden for en mere systematisk efterlysning af emblemer og oplysninger i Dansk Sygeplejeråds medlemsskare via Tidsskrift for Sygeplejersker, men også ved direkte henvendelser til en række medlemmer, som havde tilkendegivet interesse for at medvirke i indsamlingen af emblemer og andre effekter til samlingen.
For så vidt gjaldt oplysninger om og eventuelt eksemplarer af emblemer fra andre organisationer og sammenslutninger, rettedes direkte henvendelse til de konkrete organisationer og stort set alle disse henvendelser gav positive resultater.
Hele samlingen kan ses i Dansk Sygeplejehistorisk Museum, men pladshensyn og overskuelighed betyder, at kun meget få oplysninger om det enkelte emblem fremtræder dér, indtil samlingen bliver digitalfotograferet og kan indlægges i museets databaser og dermed gøres tilgængelig for et større publikum.
Uddannelsesemblemerne fortæller historie
Som det tydeligt fremgår af billedet af emblemerne fra Ringkøbing, fortæller sygeplejerskernes uddannelsesemblemer en del af historien om udviklingen i det danske sygehusvæsen. Fra sygehuse til amtssygehuse, fra amtssygehuse til centralsygehuse. Om en udvikling fra mange små uddannelsessteder til store centrale enheder. Sygeplejerskeuddannelsens historie i Danmark kan opdeles i perioder.
Perioden frem til 1933 hvor Statsautorisationen blev lovfæstet
I den periode finder uddannelsen af sygeplejersker sted ved landets sygehuse, og det er i den periode, kampen står om etableringen af en generalistuddannelse som grundlag for al virksomhed af personen, der kan bære titlen Sygeplejerske.
Fra den periode beskriver H. Daniels optagelsesbetingelserne som følger: ”Forinden Optagelsen kan ske, maa der som regel indsendes Ansøgning direkte til vedkommende Hospital eller Sygehus; til affattelsen af Ansøgningen udleveres i Almindelighed et af ”D.S.R." udarbejdet Skema, hvori der kræves forskellige Oplysninger om Ansøgerens forhold, ligesom en Lægeattest af ny Dato ogsaa fordres, ofte på særskilt Skema. Personlig Fremtræden inden Optagelsen forlanges ogsaa. Eleverne maa være i Besiddelse af et godt Helbred, almindelig Dannelse og Modenhed samt Lyst til og Anlæg for Sygeplejen.”
Perioden frem til 1958-reformen
Det ældste emblem i samlingen, der med sikkerhed kan tidsfæstes, er fra denne periode og stammer fra Rigshospitalet, og det bærer på bagsiden inskriptionen K H. 1919. Illustration herunder viser øverst det ældste emblem, og neden under vises emblemer af senere dato.
Rigshospitalet blev taget i brug 30. august 1910, og hospitalet antog elever til uddannelse fra begyndelsen. Frem til gennemførelsen af Kgl. Anordning i 1958 var der tale om en hospitalsuddannelse, men skolen etableres på et formelt grundlag i 1958.
Emblemet er grundlæggende det samme, helt frem til det gives for sidste gang i 1997. Emblemernes grundfarve er rød emalje med Rigshospitalets RH og krone i varierede sving. Varianterne er, at der i det første ingen prik er, i 1920'erne findes der én prik og i 1960'erne eller 70'erne indføres tre prikker i emblemet.
Ganske få af samlingens øvrige emblemer kan tidsfæstes før 30'erne og 40'erne. I København falder således emblemet fra De Gamles By i København ud med gennemførelsen af statsautorisationen, idet institutionen var klassificeret i den kategori, der alene kunne give en 2-årig uddannelse i listen fra 1928. Det har imidlertid nok taget nogen tid, inden omlægningerne var gennemført, for i samlingen findes et emblem med inskriptionen Fanny Mikkelsen 17.4. 1936. De Gamles By anvendtes stadigt efter statsautorisationens gennemførelse i en meget lang årrække som praktiksted, men kunne ikke selv give en uddannelse.
Selv om det var ved Københavns Kommune Hospital, at den tidligste uddannelse af sygeplejersker begyndte, er det ældste emblem fra Københavns Kommune, der kan tidsfæstes til 1923, fra Bispebjerg Hospital. Det er udformet med det for emblemerne fra alle byens sygeplejeskoler karakteristiske motiv. Byens tre tårne på en sølv baggrund og med motiv, bølger og bogstaver i blåt. Det bærer bogstaverne B.H.H. og er mærket på bagsiden PK: 308 1923.
Bispebjerg Hospital blev åbnet den 19. september 1913, og det blev det første danske hospital, der fik en forstanderinde, der var ansvarlig for sygeplejen og elevuddannelsen. Museet er i besiddelse af en håndført protokol over hospitalets elever over en ret lang årrække, så det er muligt, at den oprindelige ejermand af emblemet kan identificeres ad den vej 3.
Det ældste emblem i Fanny Mikkelsen samlingen fra 17-4-1936 Københavns Kommunehospital er mærket E.S. 1932. Om det skyldes, at Kommunehospitalet ikke anvendte emblemer tidligere, foreligger ikke oplyst. De tre ældste emblemer fra København er gengivet på illustration 4.Men også i provinsen tages emblemer i brug tidligt. Ved Statshospitalet i Sønderborg, der blev til efter Genforeningen i 1920 som følge af en selvstændig lovgivning om at etablere et Centralsygehus i Sønderborg, anvendtes således fra 1921 til 1960 det blå emblem med guldkrone og bogstaver som fremgår af illustration 5.
Men som det fremgår af illustrationen, fortæller emblemerne i denne del af landet også sygehushistorie. Fra Haderslev vises tre emblemer, ligesom sygehusene Tønder, Aabenraa og Gram er repræsenteret. Alle disse sygehuse er i 1928 godkendt til at give en 3-årig uddannelse. For flere af disse emblemer vides det ikke, hvornår de er taget i brug, men for alle gælder, at brugen ophører med etableringen af Den Sønderjyske Sygeplejeskole i 1960, hvor den samlede sygeplejerskeuddannelse i Sønderjylland overgår til denne skole. Den Sønderjyske Sygeplejeskole indfører det meget smukke emblem i rød/hvide farver og med guldhornene som motiv, og dette emblem er fortsat i brug.
I perioden fra 1933 til Kgl. Anordning af 1958 tages de første lovgivningstrin til en frigørelse af sygeplejerskeuddannelsen fra at være en uddannelse baseret på det enkelte sygehus' behov for og vilje til selv at uddanne arbejdskraft til sig selv og andre, til en sygeplejerskeuddannelse som skal være landsuddannelse, hvor flere sektorers behov dækkes.
De formelle krav til ansøgerne skifter ikke i væsentlige spørgsmål i denne periode, selv om der fra 1927 i stigende omfang satses på, at vordende sygeplejeelever gennemgår et ophold på en sygeplejehøjskole (4).
Uddannelsen er fortsat placeret ved det enkelte sygehus. Det er netop i denne periode, at der tilsyneladende sker en intensivering af indstiftelsen af emblemer fra uddannelsesstederne.
For emblemerne fra denne periode er det meget karakteristisk, at langt de fleste har et motiv, der gengiver et lokalt tema, dvs. et amts- eller byvåben, afhængigt af sygehusets tilhørsforhold. Eksempler på disse motiver, som findes i samlingen, er gengivet på illustration 6.
Fra Sygehuset i Hillerød ses det U-formede emblem med Frederiksborg Amts våben, som blev godkendt ved Kgl. Bestemmelse 29. december 1936. Symbolet er "Kongeslottet som er beliggende i den skovrige egn". Fra Amts- og Bysygehuset i Frederikssund ses emblemet med Frederikssunds byvåben "En fugl omgivet af Grene".
Eksemplet fra Ringsted Sygehus viser tilknytningen til byen Ringsteds historie. En siddende skikkelse, formentlig Dr. Dagmar i midten, en stående kongeskikkelse til højre, en tjenende kvindeskikkelse til venstre og en bedende skikkelse forneden samt en udstrakt hånd i øverste venstre del af motivet.
I emblemet fra Slagelse Centralsygehus er anvendt Slagelse Købstads segl og mærke.
Ved Præstø Amtssygehus I Næstved er Næstved byvåben med en krone og to nøgler over kors hvilende på en linje med midtertop anvendt.
Ved Sygehuset i Kolding anvendtes i perioden 1948 til 1958 det gengivne emblem med Slotsruinen, Koldinghus.
Emblemet fra Århus Kommunehospitaler, der dækker såvel Århus Kommunehospital samt Marselisborg Hospital, bærer Århus byvåben, og det er anvendt i perioden 1947 til 1970.
Centralsygehuset i Hjørring anvendte frem til 1958 Hjørring Amts våben med en krone foroven, hvori er indsat den kristne Katarina, kongedatter, der af den romerske kejser Maxentius blev dømt til at radbrækkes på et hjul og siden halshugges med et sværd. I det øverste felt hviler rigsvåbnets ene løve, der symboliserer Jyllands løve. De ni hjerter i Rigsvåbnet symboliserer de ni sysler, hvorfor Hjørring Amt optog et hjerte som tegn på et syssel, nemlig Vendsyssel. Nederst er et felt med tre tårne, som symboliserer Jyllands nordspids og dermed de tre gamle købstæder Hjørring, Skagen og Sæby.
Farverne er i langt den overvejende del af emblemerne ret ensartede. Det er således kombinationen rød/hvid med motiv i guld eller sølv eller kombinationen blå/hvid med sølv, der er helt dominerende. Ligeledes er langt den overvejende del af emblemerne cirkelrunde med en diameter på mellem 22 og 26 mm.
Der findes en række afvigelser fra disse kombinationer, hvoraf nogle eksempler kan ses herunder. Ved Odense Amts og Bys Sygehus anvendtes i perioden 1947 til 1951 et "blikagtigt” emblem nærmest udformet som et byvåben eller skjold. Motivet er Knud den Hellige med domkirken i baggrunden.
Ved Nyborg Sygehus brugtes fra 40'erne frem til 1958 et trekantet emblem med runde hjørner. Også Korsør Sygehus havde valgt en trekantet form for det emblem, der blev anvendt indtil 1953.
Maribo Sygehus anvendte et lodret ovalt emblem med en nonne med åbne arme som motiv for det emblem, der anvendtes i en periode op til 1958.
Ved Skanderborg Amt-Sygehus i Brædstrup anvendtes et U-formet emblem med helt hvid bund og grønt og rødt som kontrastfarver. U-formet var også Frederikshavn Sygehus emblem, men her valgte man en hvid bred rand uden om et mørkeblåt midterfelt med motivet en krone og et anker. Alle ovennævnte sygehuse var i 1928 godkendt af Dansk Sygeplejeråd til at give en 3-årig uddannelse.
Figur 7. Motiver fra før 1958
Perioden fra 1958 til Kommunalreformen i 1970
Perioden fra 1958 tilKommunalreformen, der trådte ikraft i 1970, bliver en gennembrudsperiode i sygeplejerskeuddannelsen, og emblemudformningen følger med, samtidigt med at antallet af uddannelsessteder nedsættes drastisk. Med reformen i 1958 indføres forskole enten i form af et tilrettelagt højskoleophold eller ved et forkursus specielt tilrettelagt ved sygeplejeskolerne, som blev oprettet i rask tempo.
Efter reformens gennemførelse er der etableret 33 sygeplejeskoler inklusive en pa Færøerne og de ”private” sygeplejeskoler. At spørgsmålet om emblemer til skolens elever har optaget sindene, fremgår af et usigneret notat fra 1961, hvori en række skoler besvarer en forespørgsel om, hvorvidt skolerne eller elevforeningerne har et emblem, og om motivet er et by- eller amtsvåben eller selvkomponeret.
18 skoler har tilsyneladende besvaret forespørgslen. På det tidspunkt har nogle af skolerne allerede afklaret emblemspørgsmålet, medens andre forventer hurtigt at gøre det. At sagen bliver afklaret, fremgår af den kendsgerning, at Dansk Sygeplejeråd i 1967 modtager et skoleemblem fra alle 33 sygeplejeskoler. For nogle af skolerne bliver det et emblem, som anvendes uændret frem til årtusindskiftet, medens andre forsvinder med ændringerne af amtskommunernes grænser i 1970, og atter andre forsvinder ide efterfølgende år som følge af strukturomlægninger.
Illustration 8 viser de emblemer der er helt uforandrede fra 1953, og som stadig anvendes. Det gælder således Frederiksborg Amts Sygeplejeskole, som viderefører amtets våben. Men fra 1962, da første elevhold uddannes efter reformen, ændres bogstaverne til FAS.
I Ribe Amt etableres sygeplejeskolen i 1958, og emblemet tages i brug i 1961. Her er emblemet domineret af Ribe Amts våben, som er fastsat ved Kgl. Resolution af 1960. Motivet er ruinborgen Riberhus Slot omgivet af tre løver.
Vejle Amt, som havde haft mange mindre uddannelsessteder, samler sygeplejerskeuddannelsen ved Vejle Amts Sygeplejeskole. Det fortælles, at motivet Jellingstenen valgtes som modtræk til motivet med guldhornene, som Den Sønderjyske Sygeplejeskole netop havde valgt. Emblemet i Vejle Amt er fremstillet hos en lokal guldsmed og uddeltes første gang i juli 1958. På illustrationen er medtaget to emblemer, som var med iden oprindelige gave, men som ikke er i brug mere.
Bornholms Amts Sygeplejeskole blev etableret i 1958, og de første elever blev optaget i januar 1959 efter at have gennemgået forskole på Rødkilde Højskole.
Kun Bornholm Amts Sygehus havde siden 1928 haft godkendelse fra Dansk Sygeplejeråd til at give en 3-årig uddannelse, medens sygehusene i Åkirkeby og Nexø havde tilladelse til at give en 2-årig uddannelse. Bornholms Amts Sygeplejeskole blev etableret i 1958, og de første elever blev optaget i januar 1959 efter at have gennemgået forskole på Rødkilde Højskole. Motivet i emblemet er Bornholm Amts våben, en grif dvs. en lindorm. Oprindeligt blev det givet til eleven ved afslutningen af uddannelsen, men dette ændredes i 1985, således at det blev givet efter forskolens afslutning. I 1993 drøftedes, at Bornholms Amt skulle have nyt logo. Det blev ikke til noget, og skolen ophørte med at anvende emblemet.
Frederiksberg Hospital etablerede uddannelse af sygeplejersker allerede i 1918, og i 1958 etableredes den formelle sygeplejeskole. Emblemer fra dette uddannelsessted blev taget i brug i 1946 og anvendtes uforandret til skolens nedlæggelse 1. april 1992. hvor uddannelsen overgik til Diakonissestiftelsens Sygeplejeskole.
Figur 8. Emblemer der forblev helt uforandrede fra 1953 til mindst 1999
Kommunalreformen betyder nye emblemer mange steder
Siden Kommunalreformen i 1970, hvor en række af de gældende amtsgrænser ændredes, og de mange sygehuse bliver samlet under de 14 amter og København og Frederiksberg Kommuner, er der sket en lang række ændringer i uddannelsesforholdene for sygeplejersker. Dette afspejler sig også i emblemsamlingen. Det gennemgående træk er, at man sammenlægger skoleaktiviteterne i en skole i hvert amt.
Rigshospitalet og Københavns Kommunes Sygeplejeskoler er det mest markante eksempel på denne udvikling. De smukke gedigne gamle sølvemblemer fra disse institutioner blev i 1998, hvor samtlige skoler i området blev lagt ind under badgelignende plastikovertrukket skilt i hvidt og med signaturen H:S i grønne og blå farver, som vist nedenfor.
Figur 9. Sygeplejerskeuddannelsen Hovedstadens Sygehusfælleskab H:S
At omstillingerne har været særligt voldsom i større amter ses bedst ved en sammenligning af ændringerne i henholdsvis Roskilde Amts og i Århus Amts emblemer.
I Roskilde Amt anvendtes i perioden 1947 til 1958 et lille blåt emblem med bogstaverne RABS dækkende Roskilde Amts og By Sygehus. I perioden fra 1958 til århundredskiftet har emblemet været uforandret med tårnene på Roskilde Domkirke som motiv, men teksten er blevet forandret i 1970 og igen i 1990. Roskilde Amts Sygehus var på listen fra 1928 godkendt til at give en 3-årig uddannelse, medens sygehuset i Køge kun kunne godkendes til at give en 2-årig. Der er ingen kendskab til, at der har eksisteret et emblem ved Køge Sygehus. (Siden er der indkommet et emblem fra Køge Sygehus graveret 26/3 41.).
I Aarhus Amt var følgende sygehuse, der ligger indenfor de idag gældende amtsgrænser, godkendte til at give en 3-årig uddannelse i 1928. Aarhus Amtssygehus, Aarhus Kommunehospital, Grenaa Sygehus, Odder Sygehus. Randers Sygehus, Silkeborg Sygehus, Skanderborg Sygehus, Tranebjerg Sygehus på Samsø og Ørsted Sygehus. Sygehuset i Ebeltoft kunne alene give en 2-årig uddannelse. Aarhus Amts Sygehus anvendte i perioden 1947 til 1967 et lyseblåt og hvidt emblem med bogstaver som motiv.
Aarhus Kommunehospital anvendte i næsten samme periode et rødt/hvidt emblem med Århus Byvåben som motiv.
Også Randers Centralsygehus anvendte i perioden 1944 til 1961 et rødt/hvidt emblem med byens vartegn, en statue af Niels Ebbesen.
Ved Odder Sygehus blev et stiliseret emblem med bogstaver på rød baggrund brugt fra engang i 40'erne.
Ørsted Sygehus valgte et motiv, der symboliserer Randers Fjord og Kattegat. Den røde rose i bunden af motivet symboliserer Rougsø Kommune med skove og slottet Rosenholm. De fem små vignetter i det grønne over rosen symboliserer de fem sogne i Rougsø Kommune.
Skanderborg Amts og Bysygehus har valgt den rød/hvide kombination med motiv i guldtrad.
Grenå By- og Amtssygehus fremstår med en helt blå baggrund og to spejlvendte kroner adskilt af bølgelinjer og med en spejlvendt stjerne og halvmåne i hver del af motivet.
Også Amtssygehuset på Samsø har valgt den blå baggrund, men motivet er to spatler over kors. Endelig har også Ebeltoft haft et emblem, hvori motivet er ”Nightingalelampen”.
Som det fremgår af emblemerne fra Aarhus Amt sker der noget på emblemområdet efter 1958. Aarhus Amts Sygeplejeskole anvender således i perioden 1967 til 1971 en helt ny form og et helt nyt motiv. Motivets farver og figurer symboliserer vandet i bugten ved Århus. De 10 gule egeblade skovene omkring Aarhus. Ankeret i sølv er Sct. Clemens anker, da Sct. Clemens er Aarhus skytshelgen. Dette emblem har en ydre kant, som er fjernet i emblemet. der vises ved siden af, og som anvendtes fra 1971 til 1996. Et medlem har fortalt, at motivet idet nye emblem oprindeligt blev lavet en gang, "da damer i Danmarks amter skulle sy en dug og servietter til en kongelig begivenhed. Fra hvert amt bidrog man med vedkommende amts våbenskjold. Da noget sådant ikke fandtes i Aarhus Amt blev skjoldet komponeret."
Ved sammenlægningerne af sygeplejeskolerne i Aarhus tog man i1996 et helt nyt emblem i brug. Emblemet er ovalt, og motivet er to spejlvendte grønne S'er, der står for Sygepleje Skole, og de er placeret i en let opadstræbende (optimistisk -kundskabsudvidende) form.
Sygeplejeskolen i Skanderborg Amt anvendte i perioden frem til Kommunalreformen et emblem tegnet af sygeplejerske Inger-Lise Hyldquist-Hansen, der virkede ved skolen på det tidspunkt. Motivet er en hvid papyrus rulle, der skal minde bæreren af emblemet om den årtusinde gamle lægevidenskab -Azur Veda. På rullen er en Florence Nightingale lampe. Et kors, der stammer fra gamle mønter fundet i Øm Kloster, og hvis museum ligger tæt på Silkeborg, skal minde bæreren om, at hun er uddannet i Silkeborg. Teksten i papyrus rullen er: Salus Aegroti Suprema Lex, hvilket betyder: Den syges vel skal være den højeste lov. Fra 1971 kommer sygeplejeskolen ind under Århus Amt. Man beholder det meget symbolske emblem, men ændrer den ydre tekst til Sygeplejeskolen i Silkeborg.
Randers Amts Sygeplejeskole brugte fra 1961 til 1971 et emblem med Randers Amt som motiv med byerne Hobro, Ørsted, Grenå og Ebeltoft markeret med røde prikker og med Randers markeret med en rød firkant. I 1971 kommer skolen under Aarhus Amt, og emblemet ændres således, at motivet nu er Djursland med byen Randers markeret med en rød firkant. Og den ydre tekst bliver ændret til Sygeplejeskolen Randers. Begge skoler fungerer fortsat som selvstændige skoler.
Ingen ville tilsyneladende kendes ved det sidste emblem på figuren ovenfor, da det blev fremstillet uden forstander mente Anna Østergaard som var forhenværende sjoleforstander.
Det mørkeblå emblem fra Sygeplejeskolen i Randers, som vises ovenover, har en særlig historie. Emblemet er fundet på et loppemarked af den tidligere formand for København Kommunale Sygeplejerskeforening Esther Klint, som videregav det til den historiske samling. Trods flere forespørgsler i Randers og andre steder ville ingen tilsyneladende kendes ved emblemet. Forhenværende skoleforstander Anna Østergaard løste imidlertid gåden, for hun kunne fortælle, at emblemet blev fremstillet i en periode, hvor skolen var uden forstander. Sygehusdirektøren mente, at der i forbindelse med de ændringer, der fulgte af den nye lov om amterne og nedlæggelsen af de mindre sygehuse i amtet, skulle ske en drastisk ændring af emblemet. Hvorfor det blev sat i produktion 1971. Emblemet blev imidlertid aldrig taget i brug, idet Anna Østergaard ved sin tiltræden 1971 fandt, at ”historien” skulle fortsætte, og derfor fik hun fremstillet et emblem, der lå tæt op af det tidligere, dvs. det emblem som anvendes i dag. Hvordan det konkrete eksemplar er havnet på et loppemarked i København, er ikke kendt.
Thisted Amt blev ved kommunalreformen en del af Viborg Amt, ligesom Hjørring Amt blev en del af Nordjyllands Amt. Herunder ses resultatet af ændringerne og deres betydning for emblemerne ide to amter. Frem til 1975 anvendes der i Viborg Amt emblemer ved de to skoler, hvor motivet er lokalt betinget til egnen. Fra 1975 får skolerne emblemer med forskellig tekst, men med fælles motiv. Ved den første emblemfest efter indførelsen af de nye emblemer fortalte daværende amtsborgmester Peter E. Eriksen, at de to skarver er symbolet på fællesskab, og urkokken fortæller om den fart og kraft, der skal være over feltet med vandet som symbolet pa den livgivende kraft.
Figur 13A. Viborg Amt
I Nordjyllands Amt bliver Hjørring Amts Sygeplejeskole til Vendsyssel Sygeplejeskole, og den officielle forklaring på emblemets motiv er, at det er hentet fra amtsvåbnet. Ved sammenlægningen af de to sygeplejeskoler i Aalborg i 1973/74 skabes et fælles emblem med landsdelen Nordjylland som symbol.
Figur 13B. Nordjylland
Udviklingen i skoleændringer i Københavns Amt har fulgt mønstret, som er set ide øvrige amter. På billedet herunder ses imidlertid tre karakteristiske emblemer fra det område.
DSR har i 1928 godkendt Københavns Amts Sygehuse i Lyngby, Gentofte og på Nylandsvej til at give en 3-årig uddannelse, medens Sct. Elisabeth Hospital ikke er omtalt. Det vides da heller ikke i hvilken periode, det viste emblem fra denne institution er anvendt. Emblemets motiv viser imidlertid Den Hellige Elisabeth af Thiiringen, en af sygeplejens store helgener. Hun levede 1207-1231. Hun var kongedatter fra Ungarn og blev gift med landgreve Ludvig af Thiiringen, da hun var 15 år gammel. Hun var en god hustru og moder, men havde også stor kærlighed for de fattige og forældreløse. Hun byggede et stort hospital. En vinter, da hendes mand på grund af hungersnød forbød hende at bringe mad til de fattige, gjorde hun det alligevel. Hun mødte sin mand på vejen, og da han spurgte hende, hvad det var hun bar på, sagde hun roser. Han forlangte at se dem, og da hun lukkede op, så var maden blevet til roser. Det er, hvad man kalder "Rosenunderet”, og det er det, motivet viser. Hendes mand faldt i øvrigt i det femte korstog, og hun kom til at lide meget ondt. Hun døde som medlem af Frans den Tredjes orden, efter at hun havde arbejdet i det hospital, hun selv havde oprettet. Det er hende, Sct. Elisabeth Hospital på Amager er opkaldt efter, og hendes liv er afbildet i opgangen i hospitalet i fresker af kunstneren Jais Nielsen.
Emblemet fra Københavns Amts Sygehus Nylandsvej har samlingen modtaget sammen med nekrologen for emblemets ejermand. Sygeplejersken døde 35 år gammel i 1942, og emblemet er dateret 1.5. 1933. Bogstaverne i emblemet er KAS med et F. Nylandsvej er beliggende i Frederiksbergområdet. Efter en række skolesammenlægninger indenfor amtets grænser i 1991 tages i 1992 emblemet med de tre buer og teksten Københavns Amt Sygeplejeskolen i brug. Sygeplejeskolen i Herlev, Centralskolen, blev officielt indviet i 1974, men den blev oprettet allerede i 1972. Denne skole fik udformet et emblem med tre buer, der symboliserer de tre uddannelser, der skulle finde sted ved skolen, nemlig Sygeplejerskeuddannelsen, Radiografuddannelsen og Sygehjælperuddannelsen.
Ved sammenlægningen nedlagdes såvel Gentofte som Glostrup Sygeplejeskoler ligesom Sygeplejeskolen ved Sct. Lukas Stiftelsen blev nedlagt, og de studerende overført til KAS Sygeplejeskolen.
Figur 14. Københavns Amt
Sygeplejeskoler i "privat" regi.
Alle de foran beskrevne emblemer stammer fra det offentlige sundhedsvæsen og uddannelsesinstitutioner, men også i ”privat" regi er sygeplejersker i en årrække blevet uddannet.
Den Danske Diakonissestiftelse startede uddannelse af sygeplejersker allerede i 1863, og Skt. Lukas Stiftelsen fulgte efter i 1894. Begge disse uddannelsessteder byggede på den protestantiske kirkes lære i sine moderhuse (5). I1936 åbnede Skt. Joseph søstrene en sygeplejeskole i Griffenfeldtsgade i København (6). Den mest kendte leder af denne skole, Søster Benedikte Ramsing, blev gennem sit arbejde en banebrydende skikkelse i den danske sygeplejerskeuddannelse.
Alle tre skoler her haft en bemærkelsesværdig betydning for dansk sygepleje og uddannelserne, og disse skoler har, som de offentlige, haft deres egne emblemer. Herunder vises disse skolers emblemer.
Sygeplejeskolen ved Diakonissestiftelsen indførte i 1942 et emblem, som siden med andre farvesætninger kom til at danne skole for emblemerne knyttet til uddannelser givet i relation til Diakonissestiftelsen. Andre afsnit af emblemsamlingen rummer eksempler på dette.
Den hvide due med den grønne olivengren bruges således i alle emblemerne. Duen er inspireret af beretningen om Noahs ark i 1. Mosebog, kapitel 6-9. Der står, at Gud havde besluttet at udrydde alt liv på jorden, fordi menneskene var onde og destruktive. Han gjorde det -næsten. Kun Noah og hans familie fik lov at leve. Noah byggede en ark, et stort skib, hvor alle kunne opholde sig, mens syndfloden rasede. Da den var ovre, udsendte Noah en due for at lede efter fastland. Efter andet forsøg kom duen tilbage med et olivenblad i næbet. Den havde fundet liv på jorden; der er fast grund at bygge på; den kristne tro.
Den runde ring omkring duen er tegnet på Guds uophørlige kærlighed. Farven i den ydre ring betegner den uddannelse, man tager ved Diakonissestiftelsen.
Sygeplejeskolen blev nedlagt i 1987, men sammenlægges derefter 1.4.1992 med Frederiksberg Sygeplejeskole. Den sammenlagte sygeplejeskole udskilles i januar 1995 i Diakonissestiftelsens Sygeplejeskole for H:S.
Skt. Lukas Stiftelsens Sygeplejeskoles emblem var i brug fra 1948-1995. Det blev udleveret første gang 12. oktober 1948 og sidste gang til septemberholdet 1991. Disse studerende gjorde deres uddannelse færdig ved Herlev Sygeplejeskole, vist i figur 14, men de bar Skt. Lukas emblemet.
Oprindeligt fandtes et midlertidigt emblem, som imidlertid ikke er genfundet. Skt. Lukas Stiftelsen har også en due med en olivengren som symbol. I dansk kultur betyder duen fred, i andre kulturer siges det, at den har andre betydninger som kamp og fart. Duen i emblemet er tegnet af Viggo Bang, der gjorde opmærksom på, at duen i virkeligheden har et vidt vingefang, men ofte fremstilles den som en gråspurv.
Figur 15. De "private" skoler
Duen symboliserer derfor for Skt. Lukas Stiftelsens Sygeplejeskole fred, olivengrenen trøst og den blå farve troskab og håb.
Frem til 1958 anvendtes ved Sct. Joseph Sygeplejeskole et emblem med to bøjede liljer på grene. Meningen med emblemet var, at eleverne skulle bruge det, når de gik i praktik, som ikke kunne gives ved Sct. Josephs Hospitals egne afdelinger. Fra 1958 til 1977, hvor skolen blev nedlagt, anvendtes emblemet kaldet ”elevnålen” fordi den tjente til at identificere eleverne, når de var i praktik udenfor Sct. Josephs egne afdelinger. Når denne ændring af emblemet skete, fortælles det, at det var fordi Søster Benedikte ikke brød sig om bøjede liljer, så hun fik emblemet ændret.
Ved Sct. Josephs Sygeplejeskole fik eleverne imidlertid et andet emblem ved afslutningen af uddannelsen. I den ydre rand er der øverst pa en mørk blå baggrund en stiliseret lilje i guld. Liljen er Sct. Joseph ordenens symbol. Sct. Joseph og andre helgener afbildedes ofte med en lilje i hånden. Liljen er symbolet på renhed. Imidlertid kan liljen også tydes som den franske lilje. Sct. Joseph søstrene kom fra Frankrig. Nederst i den ydre rand findes, ligeledes på mørk blå baggrund, den gamle model af Florence Nigthingale's lampe. En sådan i grøn keramik, skabt af Vibeke Ramsing, søster Benediktes søster, fik alle de nyuddannede sygeplejersker.
I midterpartiet skiller Christus monogrammet i guld fladen i fire felter. Monogrammet er forskudt, så det danner et kors. I de fire felter er en blå cirkel, hvori med guldtråd er markeret S JH S. I den ydre rang er teksten: Deus lux mea est hvilket er latin og et citat fra det gamle testamente, Mikas bog, Kapitel 7 vers 8, og på dansk lyder: Gud er mit lys.
Færøerne og Grønland
Med udgangspunkt iden oprindelige gave fra 1967 ville det være forkert, hvis ikke også samlingens emblemer fra Nordatlanten var med i denne fortælling om emblemerne i tilknytning til sygeplejerskeuddannelsen.
På Færøerne vides det med sikkerhed, at der har fundet uddannelse af sygeplejersker sted fra 30'erne, men formentlig begyndtes der uddannelse af sygeplejeelever allerede i begyndelsen af 20'erne ved sygehuset i Thorshavn (7).
Samlingen er i besiddelse af et emblem fra Klaksvig Sygehus, der blev brugt i perioden 1937 til 1963 og har kendskab til et emblem fra Dronning Alexandrines Hospital i Thorshavn, der er anvendt i perioden 1947 til 1963.
Den danske statsautorisationslovgivning omfattede fra starten de færøske sygeplejersker, og efter gennemførelsen af Kgl. Anordning etableredes en sygeplejeskole, der i 1963 indførte det emblem, der var med i gaven til Dansk Sygeplejeråd i 1967, og som stadig anvendes. Emblemet er gengivet på figur 16.
Emblemets symbol er en Hvann (Kvan, angelica anchagelina), som er en skærmplante med forebyggende effekt. Det er en meget anvendt lægeurt og husholdningsplante på Færøerne, således var der i tidligere tider en Hvanngardur (Kvangård) til hver husstand. Emblemet er fremstillet i Danmark hos juveler Hertz, der altid har fremstillet Dansk Sygeplejeråds emblem.
Figur 16. Færøerne og Grønland
Grønland var frem til 1990'erne helt afhængig af sygeplejersker, der kom fra Danmark eller andre nordiske lande. Den 22. februar 1996 kunne Centeret for Sundhedsuddannelserne i Grønland uddele et emblem til de første fem sygeplejersker uddannet i Grønland, da sygeplejerskeuddannelsen nu var blevet etableret i Grønland og på vilkår, der opfyldte kravene til sygeplejersker i EU.
Emblemets symbol er "en blomst i skud". Den vil altid være en sund blomst, der trives og springer ud. Ellers er det ikke en "sikkerneq". Sikkerneq er drivkraften og symboliserer således både Center for Sundhedsuddannelsernes aktiviteter og målet med sundhedsuddannelserne. Sikkerneq symboliserer dermed sygeplejersken, der er ved at springe ud fra Center for Sundhedsuddannelser: En sygeplejerske på grønlandsk hedder "Peqqissaasoq" dvs. en der arbejder hen imod/samarbejder om sundhed.
Emblemoverrækkelsen
De mange små notater og breve, der er modtaget med emblemer, giver ikke noget entydigt billede af, hvornår man modtog emblemet, og om det foregik ved særlige ceremonier. Det ser ud som om, at man en række steder fik emblemet, når prøvetiden dvs. tre måneder var overstået, således at den enkelte kunne identificeres som elev fra stedet. Imidlertid er det angivet for en lang række af emblemerne, at de oprindeligt blev givet som en gave ved afslutningen af uddannelsen. Men det ser ud til, at de mange strukturændringer, hvor eleverne kommer i praktik på steder, hvor selve uddannelsen ikke er grundfast, har ændret retningslinjer engang i 60'erne eller 70'erne og indført, at nålen blev givet efter første skoleophold og før første praktikophold.
Enkelte skoler har holdt fast i, at emblemet først bliver givet, når uddannelsen er afsluttet, medens atter andre har haft et emblem under elevtiden og givet det endelige emblem ved afslutningen.
Fra Skt. Josephs skolen fortælles med stor begejstring om ”Kappefesten”, hvor man dels fik kappe, dels fik nålen, før man skulle ud i praktik. Lige så stor er fortælleglæden om den ceremoni, man samme sted afholdt, når uddannelsen var afsluttet, hvor den færdige elev modtog den grønne keramiklampe, som man tændt holdt i hånden, medens man aflagde Florence Nightingale løftet.
Fra Skt. Lukas fortælles om modtagelsen af emblemet frem til 1960, hvor emblemet blot blev givet. Efterfølgende blev nålen givet efter første skoleophold, hvor eleven første gang kom på ”lærerværelset", hvor traditionen var, at der serveredes kaffe og franskbrød med rød spegepølse og ost. Ved afslutningsfesten fastholdt man indtil de allersidste år af skolens liv aflæggelsen af et omarbejdet Florence Nightingale løfte.
Ganske mange emblemgivere fortæller, at der var en særlig afslutningsfest, hvor der mange steder skete en nåleoverrækkelse, eller den blev direkte fæstet på den færdiguddannedes forklæde. Den samlede mængde af informationer, som museet på nuværende tidspunkt har, kan imidlertid ikke give et klart eller entydigt billede.
Hvem stod for emblemerne?
Det fremgår af en række af emblemerne, at den lokale elevforening har stået for emblemet og dets administration. Heller ikke på dette område rummer samlingen imidlertid så systematiske oplysninger, at det kan give anledning til entydige fortolkninger eller beskrivelser af, hvordan forholdene ipraksis fungerede.
Langt de fleste har imidlertid skrevet, at de "fik" emblemet. Enkelte har oplyst, at man selv skulle betale emblemet, fordi uddannelsesinstitutionen ikke har villet eller kunnet betale. Det var forventet, at alle anskaffede eller fik emblemet. Enkelte har fra de seneste år oplyst, "at de studerende kan købe emblemet efter et afsluttet afsnit i uddannelsen."
Materialerne i langt de fleste emblemer er gedigne metaller og emalje, og mange af nålefæsterne bærer sikkerhedslås, og de er håndværksmæssigt fremstillet i en høj kvalitet, der har kunnet tåle megen brug og til tider lidt hård behandling, når emblemet blev glemt på uniformen og sendt til vask.
De fleste emblemer er fremstillet hos lokale juvelerer eller hos Hertz Juvelerværksted i København, hvor Dansk Sygeplejeråds emblem er fremstillet gennem 100 ar.
Afslutning
Kun et enkelt amt er helt stoppet med at bruge et emblem, og kun en enkelt storskole har forladt den smukke håndværksmæssige tradition til fordel for et moderne badge. De mange breve og meldinger fra gamle sygeplejersker, der har givet deres emblem til samlingen, bærer et tydeligt vidnesbyrd om, at emblemerne knyttet til sygeplejerskeuddannelsen er et stykke sygeplejekultur, som har haft stor betydning og glæde for de pågældende.
Samlingens omfang tyder på, at den er nået noget nær det optimale i antal, men at der fortsat nok findes enkelte eksemplarer af emblemer, som samlingen ikke er i besiddelse af. Imidlertid er det håbet, at den offentlige tilgængelighed til samlingen vil give yderligere oplysninger om de enkelte emblemer, deres brug, modtagelse, ceremonier, fester og mange andre små ting, som tilsammen knytter sig til denne del af sygeplejens kultur i Danmark gennem de sidste 100 år.
Litteraturliste
- Esther Petersen Dansk Sygeplejeråds Emblem. Video, Dansk Sygeplejehistorisk Museum, Dansk Sygeplejeråd
- Esther Petersen Fra kald til fag. Dansk Sygeplejeråd 1989
- Margrethe Kock Dansk Sygeplejeråds Historie, Nyt Nordisk Forlag 1944
- Inger Gøtzsche Sygeplejen og Højskolen 1927 - 1981. Dansk Sygeplejeråd 1996
- Dagmar Bork Diakonisser idansk sygepleje. Dansk Sygeplejeråd 1997
- Susanne Malchau Kærlighed er Tjeneste. Dansk Sygeplejeråd 1998
- Wanja Petersen Fra Diakonissuni Til Sjukrasystrina. Sjukrasystrafelag Færøerne 1998
Andre emblemer båret af sygeplejersker.
Der findes mange andre emblemer, som har været båret af sygeplejersker gennem årene. I billede galleriet herunder kan du se nogle af dem, samt en beskrivelse af hvornår og af hvilke sygeplejersker de har været brugt. Billede galleriet vil løbende blive udvidet.
