Bispebjerg Hospital under besættelsen 1940-1945

Besættelsen af tyskerne 1940

Da Danmark blev besat af tyskerne den 9. april 1940, opstod der gradvist en modstandsbevægelse, der i løbet af krigen blev stadig mere aktiv. Mange læger og sygeplejersker deltog, både som aktive modstandsfolk, men også med en humanitær indsats med at hjælpe sårede og hjælpe folk på flugt til det neutrale Sverige. Bispebjerg Hospital var velegnet på grund af det enorme tunnelsystem, hvor det var muligt at skjule aktiviteter som trykning af illegale blade og at skjule flygtninge.

Bispebjergs indsats er beskrevet i jubilæumsbogen, men her skal nævnes to af de mange sygeplejersker på Bispebjerg Hospital, der tog aktiv del i modstandsarbejdet.

Da tyskerne i 1943 besluttede at arrestere alle jødiske indbyggere i Danmark for at transportere dem til de tyske koncentrationslejre, startede den store redningsaktion for at skaffe så mange som muligt til Sverige. Bispebjerg Hospital blev en vigtig central for den store aktion.

Blandt nøglepersonerne i "centralen på Bispebjerg" var to sygeplejersker, Ellen Christensen og Vera Sander, begge dengang ansat på afd. A's operationsgang. I et par sygeplejerskeboliger på Charlotte Muncksvej holdt de styr på hvor mange personer, der ventede på at komme videre til Sverige, hvor de til enhver tid var på hospitalet, deres alder, legemlige og psykiske tilstand, transportruterne, biler, benzin og penge.

Mere end 1 million kroner blev modtaget og administreret på Charlotte Muncksvej i løbet af de første uger af oktober 1943, og ca. 2000 jødiske borgere passerede gennem hospitalet.

Florence Nightingalemedaljer til to Bispebjergsygeplejersker

Signe Jansen (f. Mogensen) - Florence Nightingalemedaljen 1951

Under besættelsen havde oversygeplejerske Signe Jansen dæknavnet "Mogensine". På Bispebjerg Hospital var Signe Jansen med til at pleje og skjule sårede frihedskæmpere, og medvirkede til at redde danske jøder i oktober 1943.

Da de store jødeaktioner begyndte i oktober 1943, var Bispebjerg Hospital en vigtig brik i redningsaktionerne. På et tidspunkt opstod der en kritisk situation på ”Falsterruten”, hvor tyskerne havde forhindret ca. 80 flygtninge i at komme af sted. Oversygeplejerske Signe Mogensen, psykiatrisk afdeling, kunne hjælpe. Hun organiserede bespisning i afdelingens kælder, og de, der ikke kom af sted den dag, måtte overnatte i hospitalet. Den næste måned var Signe Mogensen beskæftiget dag og nat med at ordne overnatning, bespisning og transport af jøder og andre, der skulle til Sverige.

Senere resulterede hendes deltagelse i andet modstandsarbejde i arrestation, ubehagelige forhør, to måneder i Vestre Fængsel og overførsel til Frøslevlejren, hvortil hun ankom befrielsesdagen 5. maj 1945.

Da Signe Jansen fik at vide, at hun var indstillet til Florence Nightingalemedaljen, skrev hun til præsidenten for Dansk Røde Kors for at meddele, at hun ikke ønskede nogen officiel anerkendelse for ”det arbejde, som jeg sammen med andre har gjort under 2. verdenskrig”.

Til en avis udtalte hun, at ”hvis Ret skulle være Ret, burde Medaljen stykkes ud i smaa Portioner og uddeles til dem, der gjorde det muligt for mig at udrette Arbejdet, lige fra min Overlæge, der saa gennem Fingre med, at jeg ikke overholdt Arbejdstiden paa Grund af det noget uregelmæssige Arbejde, til Portøren, der holdt Tand for Tunge, for ikke at tale om min Søster, der var mig en uvurderlig Hjælper, og min kære gamle Moder, der holdt Humøret oppe hos os alle”.

Ellen Christensen - Florence Nightingalemedaljen 1953

Ellen Christensen (1913 – 1998) sluttede sig i de første besættelsesår til en gruppe under modstandsorganisationen Frit Danmark, hvor hun efterhånden blev medleder. Gruppen var primært beskæftiget med produktion og distribution af illegale blade.

Da jødeforfølgelserne startede i 1943, engagerede Ellen Christensen sig for alvor i illegalt arbejde. Bispebjerg Hospital var gennem nogle uger et vigtigt opholdssted for jødiske flygtninge, og herfra blev deres videre transport til Sverige organiseret.

Ellen Christensen deltog i dette hjælpearbejde, og efter den vellykkede aktion for at redde de danske jøder fortsatte hun sit illegale virke i samarbejde med andre ansatte på hospitalet. Sårede sabotører blev behandlet og skjult, og Ellen Christensen fik forbindelser inden for modstandsbevægelsen og opbyggede et stort kontaktnet.

Hun var forbindelsesled mellem en af de største og sikreste illegale ruter til Sverige og de modstandsfolk og allierede flyvere, der skulle af sted. Samtidig fortsatte hun med illegal bladvirksomhed, deltog i våben- og sprængstoftransporter, advarede modstandsfolk, der var kommet under mistanke, og blev en mester i at skaffe falske identitetskort, rationeringsmærker, våben og andet nødvendigt til modstandsarbejdet.

Dette arbejde blev efterhånden så krævende, at hun i sommeren 1944 tog orlov for helt at kunne hellige sig de illegale aktiviteter. Da hendes kæreste, sabotøren Jørgen Haagen Schmidt, kaldet Citronen, i september 1944 blev alvorligt såret af tyskerne, plejede hun ham dagligt.

Skjulestedet blev ransaget af Gestapo en nat i oktober, og det udviklede sig til en voldsom og timelang ildkamp, hvorunder Citronen blev dræbt. Det lykkedes Ellen Christensen at undslippe, men under aktionen havde Gestapo fundet hendes falske identifikationskort, og hun blev nu eftersøgt. Hun levede derfor under jorden resten af besættelsen og undgik at blive arresteret, selv om hun fortsatte det illegale arbejde.

Bispebjerg Hospital var det hospital, der var den største central for modstandsindsatsen under besættelsen. Men alle hospitaler i København og på Sjælland - og resten af landet var aktive i indsatsen for at skjule og hjælpe modstandsfolk og jøder. Mange sygeplejersker var aktive, ikke mindst formanden for Dansk Sygeplejeråd, Maria Madsen, og Eli Magnussen, der var forstanderinde på Rigshospitalet og tilforordnet i sygeplejesager for Sundhedsstyrelsen.

Kilder

1. Jubilæumsskrift: Bispebjerg Hospital 1913 – 1988
2. Tidsskrift for Sygeplejersker nr. 21 1951. Fornem hæder til et af vore medlemmer.
3. Tidsskrift for Sygeplejersker nr. 11 1953. Operationssygeplejerske Ellen Christensen får Florence Nightingale medaljen.
4. Jan René Westh. Danske modtagere af Florence Nightingale-medaljen 1920 - 2009- Ordenshistorisk Tidsskrift. Dec. 2009, nr. 35