Den direkte linje til akut hjælp

KOL II: KOL-patienter i Silkeborg Kommune kan som led i Fleksible Indlæggelser kontakte sygeplejersker på Regionhospitalet Silkeborg direkte. Sammen kan de finde ud af, hvad der skal ske, når den kroniske sygdom akut blusser op og forværres. Og måske kan indlæggelse undgås.

Telefonen ringer, og specialsygeplejerske Grethe Meinby Andersen lytter til patienten i den anden ende, som mildt sagt ikke har det godt. Sygeplejersken forsøger sig med et par spørgsmål, men opgiver så. 

”Jeg tror ikke, vi kan tage det her over telefonen. Vi bliver nødt til at få dig herind. Har du én, der kan køre dig, eller skal vi sende en ambulance,” spørger hun.
Patienten har KOL og har fået opblussen af sin sygdom. Grethe Meinby Andersen har oplysninger på skærmen foran sig og er parat til at spørge ind til tilstanden og derefter sammen med patienten finde frem til, hvad der skal ske. Men i dette tilfælde vil det ikke være muligt at gennemføre en samtale. Patienten har voldsom åndenød og skal ind på sygehuset:

”I andre tilfælde kan jeg gennem samtalen danne mig et billede af, hvordan situationen er. Hvis patienten kan gennemføre en længere samtale, siger det i sig selv noget om tilstanden. Jeg spørger om medicin og om, hvordan den seneste nattesøvn har været. Jeg spørger måske, om der hostes op, og om sekretet i bekræftende fald har farve. Nogle gange er patienten gået lidt i panik og vælger at ringe uden at have taget sin inhalationsmedicin eller brugt pepfløjte. Det spørger jeg ind til, og i bedste fald kan det klare situationen her og nu.” 

Sikkerheden er vigtigst

Grethe Meinby Andersen har stor erfaring og viden. Hun har arbejdet på Lungemedicinsk i 20 år, heraf i cirka halvdelen af årene med KOL-patienter. Denne dag har hun vagten med den særlige fleks-telefon for de godt 100 patienter, som har sagt ja til tilbuddet om Fleksible Indlæggelser. Før august sidste år, da projektet blev sat i søen, ville patienten fra før via læge eller 112 sandsynligvis være blevet indlagt på akutmodtagelse til udredning. Nu har patienten et særligt nummer til lungeafdelingen, hvor hun i forvejen er kendt. 

”Når en patient ringer, er det vigtigt straks at skabe ro og så få overblik over situationen. Jeg har instrukser og en spørgeguide, jeg kan benytte mig af, og når jeg er i tvivl, vælger jeg det sikre og får patienten herind. Når det sker, varsles det straks i systemet, så der kan komme en læge ind over,” fortæller Grethe Meinby Andersen. 

Så ringer telefonen igen. Denne gang taler Grethe Meinby Andersen. i et mere fagligt sprog, for det er en sygeplejerske fra et plejecenter, som ringer ind om en beboer. De taler lidt om medicin og muligheder.

”Er hun mobil,” spørger Grethe Meinby Andersen. Det er beboeren ikke. Hun ligger i sengen. 

”Du skal have iltsaturationen op. Giv hende en maske. Hun skal gerne være kommet sig i løbet af et par timer,” siger Grethe Meinby Andersen til kollegaen på plejecentret. 

”Ja, her var det en fagperson. Det kan også være pårørende, der ringer,” forklarer hun. 

2016-1-kol-illuPatienten klarer det selv

De KOL-patienter under Fleksible Indlæggelser, som kan administrere det, har en selvbehandlingsplan og er dermed ikke uvant med ”selv at gøre noget.” Derfor ved de, hvad Grethe Meinby Andersen taler om, når hun snakker med dem om tilpasning af de forskellige medicinpræparater, behandling med penicillin osv.

”Ofte ved patienten godt ud fra denne plan, hvad de bør gøre, men ringer for at blive bekræftet. Det kan så betyde, at de næste gang ikke ringer, men klarer det selv,” fortæller Grethe Meinby Andersen, som har flere strenge at spille på, når hun sætter noget i gang. 

”Jeg kan jo ikke se patienten, så nogle gange beder vi det kommunale akutteam rykke ud. De kan så ofte gøre det, der bør gøres, og de er vores øjne på stedet og melder tilbage til os. Det kan også være, at patientens egen læge skal på banen, eller vi kan sende en iltsygeplejerske de tidspunkter på døgnet og ugen, vi har en sådan til rådighed. Men det er alt sammen noget, vi aftaler med patienten. Patienten skal være tryg ved den valgte løsning, og det samme skal jeg … ”

Når Grethe Meinby Andersen sidder ved fleks-telefonen, har hun et stort ansvar, men det tager hun roligt. Som specialsygeplejerske på området gennem mange år den nødvendige viden og kender langt de fleste af patienterne. Og hvis hun finder det nødvendig, kan hun altid få en læge med ind over.

”Vi opererer med grøn, gul og rød zone og kan ved at spørge om forskellige forhold finde ud af, hvor de befinder sig. I grøn og gul zone har vi ”nogle knapper vi kan dreje på”. Når patienter er i rød zone, skal vi se dem,” siger hun.

En god ordning

Men nu er en patient under ordningen Fleksible Indlæggelser kommet ind på afdelingen og sidder i en særlig stol, der også kan blive til en seng, og hvor patienten er i sit eget tøj. Patienten er den 81-årige Grethe Lerager, og hun får nu først målt iltindhold i blodet.

”Jeg foretager triage for at finde ud af, hvor kritisk, det er. Vi kender jo hinanden. Det er én af mine patienter,” siger Grethe Meinby Andersen. 

Værdierne måles, og ankomsttilstanden vurderes. Det er afgørende for, hvor hurtigt patienten skal tilses af en læge, for hvad skal der ske? Hvilken behandling skal patienten have, og hvornår kan hun komme hjem? Typisk kan der gå fire timer, fra patienten kommer ind, til han eller hun er hjemme igen. Og Grethe Lerager synes, Fleksible Indlæggelser er en god ordning:

”Ja, det er fint. Meget bedre end det andet,” siger hun med stor overbevisning i stemmen. 

Læs også: Kol I: Kronisk syge slipper for akutmodtagelsen