Kronisk syge slipper for akutmodtagelsen

KOL I: Hvis kroniske patienters tilstand akut forværres, skal de som akutpatienter udredes på en akutmodtagelse, selv om man allerede kender diagnosen. Gennem projekt Fleksible Indlæggelser undgår de omvejen omkring akutklinikken og kommer i stedet i kontakt med det specialeafsnit, hvor patient og sygeplejerske kender hinanden.

2016-1-kol2
Afdelingssygeplejerske Marianne Ærthøj Pedersen: ”Vi ønsker at bruge ressourcerne bedst muligt, men det vigtigste er patienthensynet, hvor patienten ikke, hver gang sygdommen blusser op, skal gennem hele møllen med udredning osv.”
Foto: Astrid Dalum
Den kronisk syge KOL-patient sidder en aften hjemme i sin stue i Silkeborg og får det akut værre med voldsom åndenød. Hun ringer til vagtlægen, som ved besøg vælger at rekvirere en ambulance. Patienten køres fra Silkeborg til akutmodtagelsen i Viborg. I den tid, der er gået med ventetid undervejs siden opringningen til vagtlægen, har patienten fået det værre og må overnatte på akutmodtagelsen. Dagen efter udskrives patienten. Kunne det have været gjort anderledes? 

”Ja, for diagnosen var jo kendt, så der var ikke behov for udredning på en akutmodtagelse,” forklarer afdelingssygeplejerske Marianne Ærthøj Pedersen. Hun er ansat på lungeafsnittet på Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg, og har været med til at udvikle projekt Fleksible Indlæggelser.

”Vi mener, at de kroniske patienter, vi i forvejen kender, med fordel ved akut opblussen i stedet kan kontakte det specialeafsnit, der er relateret til deres kroniske sygdom. Vi tror, at det kan spare tid og ressourcer, løfte kvaliteten og ikke mindst gøre det nemmere og mere trygt for patienten. Det er det, vi gerne vil afprøve.” 

Størst muligt patienthensyn

I det aktuelle tilfælde kunne patienten i stedet med Fleksible Indlæggelser have ringet til en sygeplejerske på Lungeafdelingen i Silkeborg, som kender hende, og som hun kender. Hun kunne have fået en ambulant tid, være blevet behandlet og samme aften være kommet hjem i egen seng. Måske skulle hun ikke engang på sygehuset, men kunne have fået den nødvendige hjælp i telefonen eller ved besøg i hjemmet.

”Med Fleksible Indlæggelser vil vi gerne tage det størst mulige patienthensyn, undgå indlæggelser, hvor det er muligt, og udnytte ressourcerne bedst muligt,” forklarer afdelingssygeplejersken.
På landsplan skønnes det, at 70-80 pct. af sundhedsvæsenets ressourcer bruges på kroniske sygdomme, og i Region Midtjylland har 67 pct. af den voksne befolkning en eller flere kroniske sygdomme.

”Vi taler altså om mange patienter, og vi ser det som et problem, at man i det nuværende akutsystem ikke skelner mellem borgere med kronisk sygdom, og dermed kendt diagnose, og uafklarede patienter, der først skal udredes. Desuden er der et krav om øget samarbejde mellem sektorerne for at løfte kvaliteten i indsatsen for patienter med kroniske lidelser. Det er besluttet nationalt og regionalt, og det krav lever vi op til med Fleksible Indlæggelser,” mener Marianne Ærthøj Pedersen

Patienter er kendt i forvejen

En del af baggrunden for projekt Fleksible Indlæggelser er desuden en lokal undersøgelse af, hvem det er, der ligger i sengene. Det er i høj grad kroniske patienter, der er kendt i forvejen.
”En patientinventering på Diagnostisk Center har vist, at 82 pct. af indlæggelserne er relateret til en sygdom, der betyder, at patienten i forvejen har kontakt til Diagnostisk Center. Det er altså en stor procentdel af vore patienter, som i forvejen er afklaret, men som alligevel skulle gennem akutmodtagelsen i stedet for straks at komme i kontakt med det relevante specialeafsnit,” siger Marianne Ærthøj Pedersen. 

2016-1-kol-illu2

Nødvendig ro og tryghed

Endnu et element i baggrunden for Fleksible Indlæggelser er ønsket om at tage hensyn og give ro og tryghed. Næsten 2 millioner danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og tallet er stigende. En stor del er ældre patienter, hvor der kan være behov for særlige hensyn. Med periodevis opblussen af kroniske sygdomme vil disse patienter fylde mere og mere i det samlede antal akutpatienter. Udfordringen er derfor stor: Hvordan sikrer man, at kvaliteten, tidsfaktoren og patienthensynet bedst tilgodeses? 

”Vi mener, at det kan skabe utryghed for mange patienter, hvis de ved akut forværring af deres kroniske sygdom skal gennem hele møllen med udredning osv. De modtages af læger, de ikke kender, og det tager tid og skaber uro på et tidspunkt, hvor de har behov for ro. Det er ofte patienter, der er angste pga. forværringen i deres sygdom, og spørgsmålet har således også været: Hvordan skaber vi et koncept, hvor der ved forværring af kronisk sygdom kan tages det nødvendige patienthensyn?” siger Marianne Ærthøj Pedersen.

Med Fleksible Indlæggelser skubber Regionshospitalet Silkeborg lidt til akutkonceptet, og de første tal er opmuntrende. Allerede i de første seks uger viste det sig, at indlæggelse i mange tilfælde kunne undgås: 59 opringninger fra patienter, der akut havde fået det værre, resulterede kun i 13 indlæggelser. Resten kunne hjælpes med sygeplejerskens vejledning til selvbehandling gennem telefonen, ved ambulant straksvurdering på sygehuset eller ved besøg i hjemmet af sygehusets udkørende iltsygeplejerske eller kommunens akutteam.

Fleksible Indlæggelser er efter en indkøringsperiode fra sensommeren 2015 blevet et toårigt ph.d.-projekt fra 1. januar 2016. Også patienter med leversygdomme, tarmlidelser og hjerteproblemer skal omfattes af Fleksible Indlæggelser. 

Læs også: KOL II: Den direkte linje til akut hjælp

Emneord: 
KOL