Fag & Forskning
Afgørende at opdage synkebesvær tidligt
Dysfagi II: Tidlig opsporing er at opdage ændringer hos beboerne samt forebygge vægttab, underernæring og infektioner, som i værste fald kan føre til indlæggelse.
Fag & Forskning 2016 nr. 3, s. 10-11
Af:
Sussi Boberg Bæch, Journalist
"Det eneste, det ikke dur til, er øl," oplyser John Dalskov og åbner dåsen med fortykkelsesmiddel. Han tager halvanden teskefuld af pulveret og putter det i et vandglas.
John Dalskov er beboer på Plejecenter Trekroner i Roskilde. Han sidder på en stol ved stålbordet i det lille tekøkken i sin lejlighed, så han nemt kan nå vandhanen, når han har doseret pulveret.
"Så hælder du lidt vand i glasset," forklarer sygeplejerske Mie Colberg Andersen, som står ved siden af John Dalskov og følger opmærksomt med i, hvad han laver.
Det var kræft i den venstre stemmelæbe i 2004, der med årene udviklede sig til arvæv i halsen, som nu gør det svært for John Dalskov at synke væsker uden at få det ned i luftvejene. Han er en af de beboere i Roskilde Kommune, der som følge af et større fokus på tygge- og synkebesvær, dysfagi, har fået afhjulpet sit synkebesvær ved bl.a. at bruge fortykkelsesmiddel i alle væsker.
Afgørende, at dysfagi opdages tidligt
- Spytter mad eller væske ud, også medicin.
- Hoster i forbindelse med indtagelse af mad eller drikke.
- Har behov for hjælp til at spise og drikke.
- Har problemer med at få vejret i forbindelse med indtagelse af mad eller drikke.
- Har en våd stemme eller rallende vejrtrækning efter synkning.
- Har smerter i forbindelse med synkning.
- Har forlænget bearbejdningsfase af maden.
- Bruger flere synk på at synke en mundfuld mad.
- Har oplevet et ikke-planlagt vægttab
- Har gentagne lungebetændelser.
Når plejepersonalet bliver opmærksom på en beboer, som fejlsynker ved måltidet eller ikke får spist så meget, henvender de sig til ernæringsteamet i Roskilde Kommune, hvor ergoterapeuten kommer ud og laver en udredning for dysfagi. Herefter tager sygeplejersken over.
"Vi følger op på beboeren med ergoterapeutens anbefalinger. Det kan være, at alle tynde væsker skal fortykkes, at vi skal have fokus på, at beboerens spisetempo bliver sat ned, eller måske skal beboeren have en blødere kost," fortæller Mie Colberg Andersen.
"Mit arbejde med tidlig opsporing er at opdage ændringer hos beboerne samt forebygge vægttab, underernæring og infektioner, som i værste fald kan føre til indlæggelse.
Dysfagien betyder meget, fordi fejlsynkning giver lungeinfektioner, og man stopper hurtigt med at spise, hvis maden kommer galt i halsen, hver gang man synker. At opdage dysfagi tidligt og få afhjulpet den kan være afgørende," forklarer Mie Colberg Andersen.
Det sidste er John Dalskov et godt eksempel på. Før hans dysfagi blev opdaget, fik han hyppige lungebetændelser, men efter han er stoppet med at fejlsynke, får han ikke lungebetændelser mere.
Smager fint i rødvin og appelsinjuice
- Etablér et samarbejde med en ergoterapeut, som kan undervise i dysfagi-symptomer og -afhjælpning.
- Vær opmærksom. Dysfagi kan være et symptom ved mange sygdomme, f.eks. Alzheimer, Parkinson, demens eller senfølger efter hoved-hals-cancer.
- Dysfagi kan opstå pludseligt. Hav en plan klar for, hvad I kan gøre, allerede inden ergoterapeuten laver sin undersøgelse.
- Overvej, om et uforklarligt vægttab måske skyldes dysfagi.
Tilbage ved køkkenbordet rører John Dalskov rundt i glasset med vand, der nu er blevet en anelse uigennemsigtigt. Han tager en stor tår.
"Det smager meget neutralt. Jeg kan smage pulveret en lille smule i vandet, men i et glas appelsinjuice kan jeg slet ikke smage det. Og i rødvin går det rigtig fint," siger han.
John Dalskov putter altid fortykkelsesmidlet i drikkevarer, for alternativet bryder han sig ikke om:
"Får jeg et glas vand uden pulveret, begynder jeg at hoste. Hvis jeg får det ned i lungerne, står det ud af næse og mund, og det er ikke særlig sjovt," fortæller han.
"Pulveret gør vandet tykt. Det fordeler sig bedre i halsen, så det ikke glider ned i den gale hals," forklarer John Dalskov og sætter det tømte glas på bordet.
Pulveret gør vandet tykt, så det fordeler sig bedre i halsen og ikke glider ned i den gale hals, fortæller John Dalskov
Foto: Søren Svendsen
Sygeplejersken får øget faglighed
"Det giver rigtig god mening, at der er kommet fokus på dysfagien. Det er til gavn for beboerne, som undgår at få lungebetændelser, fejlernæring og vægttab, og det giver en øget faglighed for os sygeplejersker og assistenter," forklarer Mie Colberg Andersen.
Førhen vidste plejepersonalet godt, at dem, der havde haft en blodprop i hjernen, kunne have tendens til at fejlsynke.
"Men der var ikke fokus på, hvilke andre årsager der kan være til dysfagi, f.eks. en svækket muskulatur eller motorik. Og der var ikke fokus på, hvad vi kan gøre for at afhjælpe det og få trænet beboerne op, så de fejlsynker mindre," siger Mie Colberg Andersen.
Læs også: Fokus på synkebesvær skal hindre indlæggelser