Fokus på synkebesvær skal hindre indlæggelser

Dysfagi I: En indsats for tidligt at opspore tygge- og synkebesvær har resulteret i mange nyopdagede tilfælde og vil formodentlig betyde færre indlæggelser.

2016_3_ny-praksis-dysfagi1
Sygeplejerskerne er rigtig gode til at sætte fokus på problemet med ældre, der har besvær med at spise, synes ergoterapeut Christina Emborg fra Roskilde Kommunes Ernæringsteam.
Foto: Søren Svendsen
"Hovedproblemet er lungebetændelserne," fortæller ergoterapeut Christina Emborg fra Roskilde Kommunes ernæringsteam. 

Sammen med kommunens sygeplejersker har hun fået sat fokus på tidligt at opdage tygge- og synkebesvær, også kaldet dysfagi, hos ældre på plejecentre og i hjemmeplejen.

Det er svært at synke, spise, drikke og bearbejde maden i munden, når man har dysfagi. Hvis maden kommer ned i luftvejene, kaldet aspiration, kan det give lungebetændelse. Dysfagi er forbundet med en høj dødelighed og skal derfor opdages, inden det udvikler sig til indlæggelser på grund af lungebetændelse, fejlernæring, dehydrering eller et større vægttab.

"Det øgede fokus på dysfagi har uden tvivl gjort, at vi har opdaget mange nye tilfælde, inden det er nået til indlæggelse. Vores indsats skulle i sidste ende gerne få antallet af indlæggelser ned, og vi arbejder på at få undersøgt den effekt," siger Christina Emborg.

Indsatsen er en del af en rehabiliterende tilgang, som kommunen arbejder med.

Sygeplejersken er øjnene, der ser

Når Christina Emborg er ude på plejecentrene for at opspore ældre med dysfagi, oplever hun stor interesse fra plejepersonalet for at lære mere om, hvordan symptomerne spottes. Der har nemlig ikke været ret meget fokus på området tidligere.

"Sygeplejerskerne har været rigtig gode til at sætte fokus på det her. De er øjnene, der ser, hvis en borger hoster under måltidet, får maden galt i halsen eller får et uforklarligt vægttab. Sygeplejersken henvender sig til mig, hvis der er mistanke om dysfagi, og så samarbejder vi om at lave den rigtige indsats," siger hun.

For to år siden var alle sygeplejersker og andet fagligt personale på ældreområdet i Roskilde Kommune på kursus i tidlig opsporing, hvor ernæringsteamet underviste i underernæring, herunder dysfagi.

Tykke væsker gør synkeprocessen langsommere

Title

Metode

  • Siden den 1. marts 2015 har en ernæringsenhed i Roskilde Kommune bestående af en professionsbachelor i ernæring, en tandplejer og to diætister sat fokus på tidligt at opspore tygge- og synkebesvær (dysfagi) i samarbejde med plejepersonalet i hjemmeplejen og på plejecentre (se procestegning).

Resultater

  • I perioden fra 1. marts 2015 til den 1. april 2016 var der i Roskilde Kommune i alt 126 henvendelser om dysfagi, hvoraf 84 viste sig at være dysfagi.
  • Antallet af henvendelser om dysfagi steg i løbet af indsatsperioden: 17 i projektets tre første måneder i 2015 og 31 i de tilsvarende måneder i 2016. Om antallet af indlæggelser er faldet i perioden, er ved at blive undersøgt.
  • Der ser ud til at være en sammenhæng mellem dysfagi, underernæring og utilstrækkelig mundhygiejne: 40 pct. af borgerne med dysfagi havde haft et ikke-planlagt vægttab, og 88 pct. havde utilstrækkelig mundhygiejne.

Betydning for klinisk praksis

Når dysfagi opdages på et tidligt stadie, forventes det at kunne forebygge indlæggelser for lungebetændelse, fejlernæring, dehydrering og vægttab.

Når Christina Emborg undersøger for dysfagi, bruger hun en test, der hedder volume viscosity swallow test (V-VST), hvor borgeren skal drikke væsker af forskellig tykkelse, samtidig med at iltmætningen i blodet måles. Herefter laver hun en spiseobservation:

"Jeg ser borgerne spise et måltid mad, hvor jeg observerer siddestillingen, konsistensen af maden, om de kan tygge, bearbejde og synke maden, og om de hoster efterfølgende. Jeg ser også, om de fravælger noget af maden.

Til sidst laver jeg en plan for, hvordan det kan blive lettere for borgerne at spise og drikke," fortæller hun.

En sygeplejerske er tovholder på planen og sørger for, at den bliver ført ud i livet ved at vejlede det øvrige personale i, hvordan de skal følge anbefalingerne. Måske skal væskerne fortykkes, kosten ændres til noget mere tyggevenligt eller siddestillingen ved måltidet ændres.

"Når man fortykker en væske, gør man synkeprocessen langsommere, så mund og svælg bliver mere klar til at synke. De funktioner, vi har inde i munden – ganesejl, der lukker af til næsen, og strubelåget, der lukker ned over luftrøret – får mere tid til at udføre deres funktion," forklarer Christina Emborg.

Dårlig mundhygiejne kan give dysfagi

Den samlede indsats handler om tidligt at opspore underernæring, herunder dysfagi og dårlig mundhygiejne, fordi de tre ting ikke kan skilles ad.

"F.eks. kan en svampeinfektion i munden gøre, at man ikke kan spise normalt. Eller et vægttab kan afsløre, at en person har problemer med at tygge og synke," uddyber Christina Emborg.

Tidligere forbandt man mest dysfagi med følgerne af en hjerneblødning, hvor lammelser i ansigtet gør det svært at synke.

"I dag ved man, at et større ikke-planlagt vægttab hos ældre kan skyldes dysfagi. Vi begynder også at møde borgere, der oplever problemer med at synke, fordi de for 10 år siden blev behandlet for hoved- og halskræft, og der nu opstår senkomplikationer i form af arvævsdannelse," fortæller Christina Emborg.

Læs også: Afgørende at opdage synkebesvær tidligt

2016-3-ny-praksis-dys2

Referencer

  • Om V-VST testen: Clave P et al. (2008). Accuracy of the volume-viscosity swallow test for clinical screening of oropharyngeal dysphagia and aspiration. Clin Nutr;27(6):806-15.

Reference, der siger, at dysfagi er forbundet med en høj dødelighed:

  • White paper on dysphagia: Newman R et al. (2016). Effect of Bolus Viscosity on the Safety and Efficacy of Swallowing and the Kinematics of the Swallow Response in Patients with Oropharyngeal Dysphagia: White Paper by the European Society for Swallowing Disorders (ESSD). Dysphagia;31(2):232-49.

Andre relevante referencer om dysfagi:

  • Cook IJ (2009). Oropharyngeal Dysphagia. Gastroenterol Clin North Am 38(3):411-31.
  • Patientombuddet (2012). Temarapport om dysfagi – om faren ved fejlsynkning.

Sygepleje til trakeostomerede patienter:

  • Wiinholdt D, Richard R, Rydahl-Hansen S. Sygepleje til trakeostomerede patienter. Sygeplejersken 2016;(1):76-9.