Fag & Forskning
Nemmere at fortælle om kønnet
Fosterdiagnostik I: Sonografer kan nu sætte ord på, hvad mulighederne og begrænsningerne er for at kunne udtale sig om fosterets køn, når de scanner.
Fag & Forskning 2016 nr. 4, s. 8-9
Af:
Susanne Bloch Kjeldsen, Journalist
"Vi skal se efter hjertekamre, afgang af aorta, pulmonalkar og småbitte hjerteklapper, og vi er udfordret af de faglige krav, mens parrene har en forventning om at kunne kende barnets køn.
Det har nogle gange skabt en træls stemning på stuen, hvis sonografen f.eks. har haft en travl dag, og parrene er blevet kede af det, når sonografen ikke ville se efter det her køn," siger Gitte Størup, sonograf på Regionshospital Nordjylland, Hjørring.
Siden 2004 har det danske sundhedsvæsen tilbudt alle gravide at få scannet fosteret for misdannelser i uge 20. Og siden da har sonografer oftere fået spørgsmålene fra parrene om fosterets køn.
Gitte Størup besluttede i 2011, at hun ville undersøge, hvordan praksis var på landsplan, fordi det blev mere og mere almindeligt, at sonografer scannede for køn, selvom det ikke stod i Sundhedsstyrelsens retningslinjer.
Men kvalitetsudviklingsprojektet udviklede sig til et firedelt forskningsstudie, som kom til at strække sig over fem år.
Det var nemlig første gang, kønsbestemmelse ved ultralyd blev undersøgt og belyst i Danmark. Gitte Størups studier har ændret praksis for, hvordan sonografer scanner efter køn og taler med forældrene om spørgsmålet. Undersøgelsen viser, at 75-80 pct. af forældrene ønsker at kende svaret.
99,2 pct. sikre svar på køn
De fire studier bestod af:
- Telefoninterview efter en semistruktureret spørgeguide med deltagelse af sonografer fra alle 23 føtalmedicinske/obstetriske scanningsafdelinger.
- Retrospektiv kvantitativ undersøgelse med kobling af scanningsdata for kønsbestemmelse fra misdannelsesscanninger med efterfølgende fødselsresultater for 2011 på to gynækologisk-obstetriske afdelinger.
- Prospektiv spørgeskemaundersøgelse foretaget på en gynækologisk-obstetrisk afdeling.
- Kvalitativ interviewundersøgelse.
Resultaterne af studiet har medført, at Dansk Føtalmedicinsk Selskab i en arbejdsgruppe under ledelse af Gitte Størup i 2015 har udarbejdet en ny guide for "Kønsbestemmelse af fostre ved ultralydsscanning".
Guidelinen er også optaget under "Nordic Federation of Societies of Obstetrics and Gynecology".
Gitte Størups første studie handlede om at undersøge, om man tilbød kønsbestemmelse i forbindelse med misdannelsesscanning på de føtalmedicinske/obstetriske afdelinger i landet, om der var kvalitetskrav til den kønsbestemte scanning, og om man indberettede scanningsresultaterne af kønsbestemmelsen til den nationale database Astraia.
Studiet viste, at der ikke var nogen ensartet praksis på landsplan.
Det andet studie gik ud på at undersøge kvaliteten af scanningsresultater på to gynækologisk-obstetriske afdelinger, hhv. Regionshospital Nordjylland, Hjørring, og Aarhus Universitetshospital Skejby, med hensyn til, om forældrene fik det rigtige svar på barnets køn.
De to afdelinger blev valgt, fordi de indberettede scanninger for køn. Studiet viste, at i 99,2 pct. af tilfældene fik forældrene det rigtige køn at vide.
"Umiddelbart et flot resultat, men det svarer alligevel til, at ca. 350 par om året – eller ét par om dagen et sted i landet – får en forkert besked."
Fosterets sundhed betyder mest
Studie 3 og 4 handlede om forældrenes forventninger til at kunne få kønnet at vide.
"Jo mere, jeg dykkede ned i området, jo flere spørgsmål rejste der sig. F.eks.: Er det virkelig sådan, at forældrene er mest optagede af fosterets køn, eller er det bare noget, vi tror? Min spørgeundersøgelse med forældre viste, at det betyder mest for dem, at fosteret er sundt og raskt, det gælder næsten alle. Kun 5 pct. sagde, at afklaring af kønnet var det vigtigste.
Efterfølgende lavede jeg 15 uddybende interviews med forældre, og her kom det f.eks. frem, at det med kønnet bare var nemmere at spørge til end at sige: "Jeg håber, du kan se, at der er fire hjertekamre." Det, at forældrene spørger til kønnet og f.eks. ikke fosterets sundhed, er faktisk bare udtryk for en sund forventning om, at fosteret nok er raskt," forklarer Gitte Størup.
Hun understreger, at hun er klinisk sygeplejerske uden forskningsuddannelse, men fik støtte under forskningsprojektet af to garvede vejledere.
"Der stod jeg så med alle de resultater og tænkte, at det er da for træls, at vi håndterer tingene så forskelligt. Så jeg fremlagde tingene på vores årsmøde i Dansk Føtalmedicinsk Selskab, og her blev jeg udpeget som tovholder for en gruppe, som skulle udarbejde en ny guideline for scanning af køn," fortæller Gitte Størup.
Hun indleverede forslaget til ny guideline til Sundhedsstyrelsen i 2015, og dermed kom hendes forskning til at ligge til grund for nye krav til kønsbestemmelse af fostre ved ultralydsscanning.
"Det vigtigste er, at vi skal have nogle bestemte projektioner af billeder af fosterets bette rumpe for at kunne udtale os sikkert om kønnet. Men det handler også om håndteringen af det.
At vi som fagpersoner skal kunne sætte ord på, hvad mulighederne og begrænsningerne er for, at vi kan udtale os om kønnet," siger Gitte Størup. Hun mener, at alene det, at sonograferne nu kan sætte ord på spørgsmålet om kønnet, er med til at gøre situationen meget nemmere i scanningsrummet:
"En af de garvede sonografer sagde til mig: "Du har givet mig noget, som jeg ikke vidste, at jeg manglede." Nemlig en strategi, der handler om, at det er os, der sætter ord på mulighederne. Så vi tager luften ud af den store ballon, parrene kommer og er spændt med hjemmefra. Det har gjort situationen 10 gange nemmere."