Amning skal være så enkelt som muligt

Amning II: Sygeplejersker og jordemødre på Kolding Sygehus tager nu i højere grad udgangspunkt i den enkelte familie, når de vejleder i amning.

“Hun laver ikke meget andet end at spise,” siger den nybagte far Knud Hansen.

Med nænsom hånd hjælper han sin lille nyfødte datters hoved til rette ved mors bryst. Hun er tre dage gammel, skal hedde Augusta og er allerede godt i gang med at få mælk ved sin mor, Camilla Facius.
 

4 gode råd
  • Husk at få ledelsens opbakning og prioritering af den nye ammevejledning.
  • Sørg for, at personalet får undervisning i den nye ammevejledning ud fra det evidensbaserede undervisningsmateriale: Manual – Amning – en tryg start, af Ingrid Nilsson.
  • Erstat den tidligere vejledning med den nye ammevejledning
  • Sørg for, at afdelingen og personalet arbejder ud fra fælles strategi om patientinvolvering, hvor familiens ønsker og behov er i centrum.

Hun har dog haft lidt svært ved at få fat ved brystet, fordi det er meget spændt, så mens Knud Hansen hjælper med at støtte op med dyne og puder, fortæller sygeplejerske Janni Skovshoved, hvordan Camilla Facius med et varmt omslag før og efter amningen kan lette brystspændingen, og hvordan hun kan massere brystet, så Augusta bedre kan komme til.

Når hun vejleder forældrene på barselsgangen i amning, tager hun udgangspunkt i de fire ammeråd, som har vist sig at mindske antallet af genindlæggelser og forbedre chancen for en vellykket amning. Et af de fire råd er, at amning er en fælles forældreopgave, hvor far har en støttende og aktiv rolle:

“Vi vil gerne, at forældrene er sammen om det. Derfor viser vi også, hvordan faderen kan støtte op med puder under armen. Vi involverer ham mere nu og fortæller ham også, at han gerne må smide blusen, så barnet også kan ligge hud mod hud hos ham.”

Hud mod hud er også et af de fire råd. Hvis barnet ligger sådan, kan det bedre finde ro til at søge, sutte og synke ved brystet. Og så lærer man sit barn bedre at kende, når det ligger hud mod hud:

“Nu skal barnet vænne sig til at spise med intervaller, da det ikke længere får mad konstant, som da det var i livmoderen og fik mad gennem navlesnoren. Det er en omstillingsproces. Forældrene vil opfange barnets signaler og reflekser bedre, når det ligger hos dem hud mod hud. Det er nemmere for dem at mærke, når barnet er sultent. Når barnet så lægges i vuggen, skal barnet have tøj på og svøbes i en babydyne, så det forbruger så lidt energi som muligt på at holde sig varmt,” fortæller Janni Skovshoved.

Hun understreger, at barnet altid i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger bør puttes på ryggen i sin egen vugge, når forældrene skal sove – for at forebygge vuggedød.

Den enkelte familie er i fokus

Fra 2013 var barselsafsnittet med i et stort forskningsprojekt om amning, hvor over 400 mødre fra Kolding Sygehus deltog og blev vejledt i de fire ammeråd – siden er barselsafsnittet fortsat med at følge de fire råd.

Den største udfordring for sygeplejerskerne og jordemødrene har været at holde den store viden, de har om amning, tilbage og fokusere på de fire råd. I dag er det en lettelse for sundhedspersonalet ikke længere at skulle gennemgå en bred vifte af råd og informationer om amning på den korte tid, der ofte er, før forældrene er på vej hjem med deres nyfødte baby. 

“Formålet med de fire råd er at støtte forældrenes evne til at få etableret en god amning, at sikre barnets trivsel og øge forældrenes tiltro til, at de kan få amningen til at fungere. Det skal derfor være så enkelt som muligt, og vi tager nu altid udgangspunkt i den enkelte familie og deres behov og ønsker. Vi begynder f.eks. ikke at tale om gulsot, hvis ikke det er aktuelt,” fortæller sygeplejersken.

Ovre fra barselssengen kommer små knirkelyde fra Augusta. Da hun blev født, var hun en tur forbi neonatalafdelingen for at få ilt, fordi hendes lunger ikke havde foldet sig helt ud. Og Camilla Facius måtte forbi operationsgangen, fordi hendes moderkage ikke ville komme ud af sig selv. Hun har mistet over 2 liter blod, og derfor er hun nu indlagt i et par dage. Hun ligger i en tilbagelænet stilling, som er specielt god i starten, hvor barnet skal finde ud af at sutte. Tilbagelænet amning, eller anden god stilling, hvor mor og barn har tæt fysisk kontakt, er derfor også et af de fire råd i den nye ammevejledning.

“Vi vil gerne have fokus på den tilbagelænede amning, for der har mor det bedre. Her er hun helt afslappet og spænder f.eks. ikke op i skuldrene. Tyngden af barnet ligger på mor, og dermed er trækket i brystet ikke så hårdt,” forklarer Janni Skovshoved.

Hyppig amning

Augusta har tilsyneladende fundet sit yndlingssted. Ved mors bryst.

“Skal jeg lægge hende til, hver gang hun begynder at søge, eller skal jeg kigge på klokken?” spørger Camilla Facius.

“Prøv at holde øje med hendes signaler. Hun er god til at fortælle, hvad hun vil. Det er kun godt, hvis hun vil amme hyppigt,” siger Janni Skovshoved med det fjerde råd i baghovedet: Hyppig amning, når barnet gerne vil, og mindst otte gange i døgnet. 

Når moderen ammer barnet hyppigt, er der større chance for, at det tager på i vægt, og man mindsker risikoen for gulsot. Hvis man trækker tiden mellem amningerne, er der risiko for, at mælkeproduktionen nedsættes.

Camilla Facius er meget indstillet på at få amningen til at fungere. Storebror, Tristan på fire år, ammede kun i en måned, fordi hun og Knud Hansen aldrig rigtig fik styr på ammeteknikken. Og derfor stoppede mælkeproduktionen.

“Jeg har en meget større tro på, at amningen nok skal komme til at fungere denne her gang. Vi får en grundigere vejledning end sidst. Det virker mere enkelt og ligetil nu, og derfor er det nemmere at holde fokus. Og så er vi meget mere fælles om amningen.” 

Læs også: Fire råd fører til færre genindlæggelser

Emneord: 
Amning