Fire råd fører til færre genindlæggelser

Den er enkel. Der er kun fire vejledende råd. Men selvom den nye ammevejledning er skåret helt ind til benet og kun indeholder de mest nødvendige råd, så kvitterer den alligevel med gode resultater. Blandt de kvinder, som følger vejledningen, bliver langt færre genindlagt med gulsot, dehydrering eller vægttab sammenlignet med kvinder, som gør som normalt og følger fødestedernes mere detaljerede vejledninger. Og markant flere kvinder, som har fulgt de fire råd, ammer stadig efter et halvt år. 

Det viser en ny ph.d., som sygeplejerske og ammeforsker Ingrid Nilsson står bag. Vejledningen er en del af ph.d.en og er lavet, fordi de fleste – 60 pct. af alle nybagte forældre – i dag forlader barselsgangen allerede indenfor de første to døgn efter fødslen. Det kan derfor være svært for nye forældre at forholde sig til lange vejledende snakke om amning. Vejledningen skal være kort, men relevant:

“De tidlige udskrivelser er kommet for at blive. Det er kun gået den vej siden 1950’erne. Så mit mål har hele tiden været at undersøge, hvordan man kan tilpasse en vejledning til de rammer, der faktisk er,” forklarer Ingrid Nilsson.

Frustrerede over tidligere ammevejledning

Hun har i mange år undervist jordemødre, sygeplejersker og sundhedsplejersker i amning og har herigennem fået et indblik i vejledningen på fødestederne:

“Jeg kunne se, at de tit tager udgangspunkt i en lang tjekliste, selvom forældrene går hjem få timer efter fødslen. Det er frustrerende. Både for personalet og for de nybagte forældre. Personalet føler sig presset på tid, og forældrene kan ikke forholde sig til al den information lige efter, at de har født. Derfor besluttede jeg mig for at lave en enkel vejledning, så forældrene kun får de allervigtigste råd, for at de kan få etableret en god amning. De behøver ikke forholde sig til alle mulige oplysninger, som de måske aldrig kommer ud for, f.eks. forebyggelse af brystbetændelse. Der kommer jo en sundhedsplejerske og fortæller om det senere i deres eget hjem.”

Ingrid Nilsson har læst al relevant litteratur på området. Hun kom frem til, at fire råd går igen og igen, hvis amning skal blive en succes:

• Hud mod hud, så meget som muligt og primært hos moderen.
• Hyppig amning, når barnet gerne vil, og mindst otte gange i døgnet.
• Tilbagelænet amning eller anden god stilling, hvor mor og barn har tæt fysisk kontakt.
• Amning er en fælles forældreopgave.

De fire råd understøtter tilsammen de fysiologiske mekanismer, der gør, at moderen får godt gang i mælken indenfor de første tre døgn, og at barnet på samme tid omstiller sig til at få mad med intervaller.
 

“Det er fire råd, som alle har afgørende betydning for amningen. F.eks. er tilbagelænet amning vigtigt, for så er mor og barn fuldkommen tæt på hinanden. Ellers risikerer man, at barnet trækker i brystet. Det gør ondt, og det kan derfor ende med, at barnet ikke får nok at spise. Forskningsmæssigt har man også fundet ud af, at barnet bruger flere af sine neonatale reflekser, når det ligger sådan og spiser, så derfor kan det bedre komme til at holde sig i gang med at spise.”

Tro på egen formåen

Men de gode resultater hænger også sammen med, at de fem sygehuse, som under forskningen har fulgt den nye vejledning, også har fulgt en ny sundhedspædagogisk tilgang.

“Personalet vejleder ud fra en teori om “self-efficacy”, som handler om at give forældre en tro på, at de godt kan klare det – også hvis de støder på problemer undervejs. Ud fra den tilgang skal forældrene hjælpes til at få nogle gode erfaringer med at amme. Ved at få viden i den konkrete situation, de er i, og vejlede, så viden kobles til situationen og den viden, de i forvejen har om amning, kan det øge forældrenes handlekompetence. På den måde bliver ammevejledningen også mere individuel.”

Ingrid Nilsson håber på, at den nye vejledning bliver standardvejledningen i Danmark. De fem sygehuse er da også fortsat med at rådgive ud fra de fire råd, og mange andre fødesteder har allerede vist interesse for vejledningen, som nu også bliver en del af en revideret ammehåndbog til sundhedspersonale, som Sundhedsstyrelsen snart udgiver. Men selvom hendes forskning netop er afsluttet, er Ingrid Nilsson ikke færdig med at forske i amning:

“Jeg påtænker at udvide projektet for at undersøge, om den nye vejledning kan have en særlig effekt på udsatte grupper såsom unge mødre, enlige mødre og mødre med kort uddannelse.”  

Læs også: Amning skal være så enkelt som muligt

Referencer

1. Nilsson I et al. Early discharge following birth – what characterises mother and infant? Sexual & Reproductive Healthcare 2017;11:60-8.
2. Nilsson I et al. Focused breastfeeding counselling improves short and long-term success in an early discharge setting – a cluster randomised study. Maternal & Child Nutrition (in press).
3. Victora CG et al. Breastfeeding in the 21st century: epidemiology, mechanisms, and lifelong effect. The Lancet 2016;387(10017):475-90.
4. Kähler CF. Det kompetente selv. En introduktion til Albert Banduras teori om selvkompetence og kontrol. Frydenlund. 2014.