Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Fag & Forskning

Involverede brugere tager alkoholabstinenser alvorligt

Abstinenser II: Brugerne bliver mødt med anerkendelse og bliver klædt på til at håndtere egen kroniske lidelse med symptomstyret alkoholabstinensbehandling.

Fag & Forskning 2017 nr. 2, s. 14-15

Af:

Sussi Boberg Bæch, journalist

2017-2-abstinenser-1

Kvinden er rundt på gulvet, snakker usammenhængende, og sveddråberne pibler frem på panden. Hun har tydeligvis svært ved at være i sig selv: Kroppen bevæger sig rastløst frem og tilbage på stolen, og øjnene flakker rundt i lokalet. 

Sygeplejerske Britta Thorsen husker tydeligt den 46-årige kvinde, der for nylig var i ambulant behandling for alkoholabstinenser på Center for Rusmiddelbehandling i Hørsholmsgade, Københavns Kommune. 

Hun er en af de mange brugere, som siden 2008 har været behandlet efter et princip, hvor brugerne sammen med sygeplejersken vurderer deres egne abstinenser og får medicin nok med hjem til at kunne medicinere sig selv, så abstinenserne dulmes.

Læs også: Vurdering af egne alkoholabstinenser skaber tillid

”Føler du angst, f.eks. når du skal ud blandt andre mennesker?” starter Britta Thorsen.

Angst og ængstelighed er den første af en række abstinenssymptomer, som er anført på skemaet. 

Kvinden fortæller, at hun er meget angst, når hun skal udenfor hjemmet. Det er ikke noget, hun normalt lider af. Hun giver angst og ængstelighed en score på 3 point.

Britta Thorsen vurderer sammen med kvinden hver af abstinenssymptomerne på en skala fra 0, svarende til ingen abstinenser, til 3, svarende til svære abstinenser. Abstinens nummer 2 på skemaet er søvnforstyrrelser.

”Hun havde ikke sovet i tre døgn og var rigtig skidt tilpas. Ud over angst led hun også af hukommelsesbesvær, uro, rysten, forvirrethed, kraftig sveden og hjertebanken,” fortæller Britta Thorsen.

5 gode råd
  1. Arrangér et studiebesøg på et ambulatorie, hvor skemaet bruges.
  2. Undervis personale i brugen af skemaet – en dybdegående forståelse af abstinenserne er vigtig.
  3. Fortæl brugerne om fordelene ved at ændre praksis.
  4. Sørg for lægelig tilknytning, den er vigtig.'
  5. Find nøglepersoner, som kan bane vejen.

Brugerne føler, de bliver mødt 

Britta Thorsen har arbejdet med alkoholafvænning på ambulatorier i Københavns Kommune siden 1998, og hun oplevede en stor tilfredshed hos både behandlere og brugere, da de efter en fireårig forsøgsperiode gik over til den symptomstyrede behandling i 2008.

”Der er mange brugere, som giver udtryk for, at det er rart med den symptomstyrede behandling, fordi deres oplevelse af abstinenserne bliver anerkendt. Man tager deres abstinenser alvorligt og hjælper dem,” siger Britta Thorsen. 

Den feedback, jeg får, handler også om, at brugerne føler sig tillidsfulde og trygge ved den måde, de bliver mødt på,” fortæller hun og fortsætter:

”Som sygeplejerske gør det en forskel, at jeg får givet min viden videre, så jeg kan hjælpe brugerne til at få en større forståelse for deres kroniske lidelse med alkoholafhængighed og hjælpe dem til at tage ansvar for den.”

En del af behandlingen er netop en bevidstgørelse om, hvad abstinenser er. Det er vigtigt, fordi langt de fleste brugere i perioder af deres liv vil opleve tilbagefald. 

Tidligere fik de ikke nok medicin 

I den traditionelle behandling blev patientens abstinenser vurderet af en læge, som derefter ordinerede en startdosis af chlordiazepoxid efter et fast skema uden individuelle hensyn. Her oplevede Britta Thorsen, at abstinensbehandlingen ofte var utilstrækkelig.

”Der var helt klart brugere, som ikke fik nok medicin. Den faste abstinensbehandling skulle vare i otte dage, men for nogles vedkommende trak det ud til 14 dage eller tre uger, og det kunne betyde, at de begyndte at drikke igen, fordi de ikke kunne holde det ud,” fortæller hun.

”Med den symptomstyrede behandling har vi mulighed for at give op til den dobbelte dosis af, hvad vi kunne med den traditionelle. Vi oplever, at brugerne er hurtigere tilbage uden abstinenser, når vi tager symptomerne helt fra starten,” siger hun.

Pointen er, at hvis abstinenserne ikke behandles tilstrækkeligt, kan de trække ud, fordi kroppen ikke får ro til at sove, spise og komme sig. Ved dårligt behandlede abstinenser er der også større risiko for livstruende komplikationer som kramper og delirium tremens. 

De fleste er trappet ud efter seks dage

Tilbage til konsultationen med den 46-årige kvinde scorer hun i alt 24 point ud af 30 maksimalt mulige, og det udløser, efter en lægelig vurdering, 16 piller a 25 milligram chlordiazepoxid, som kvinden får med hjem til selvmedicinering.

”Jeg instruerede hende i at tage medicin nok det følgende døgn, så hun ikke fik abstinenser. Det vil typisk sige at tage en pille hver anden time, men det er individuelt, og brugeren skal prøve sig frem.”

Næste dag kommer kvinden ind til konsultation igen på Center for Rusmiddelbehandling. Denne gang scorer hun 16 ud af maksimalt 30 point og får 14 piller med hjem. Abstinenserne bliver scoret dagligt på nær i weekenden, og medicinen justeres efter den forrige dags forbrug.

”Efter tre eller fire døgn bliver scoren som regel væsentlig mindre og behovet for medicin tilsvarende mindre. Efter seks dage er de fleste trappet helt ud,” forklarer Britta Thorsen. 

Når den samlede score er mindre end 12, stoppes behandlingen. Hvis scoren stadig er større end 12 efter den sjette ædru dag, skal en læge kontaktes, og differentialdiagnoser overvejes. Men det er ikke alle, som kan indgå i den symptomstyrede behandling. De bliver enten tilbudt indlæggelse på hospital eller et individuelt nedtrapningsskema.

”Man skal kunne samarbejde omkring udfyldelse af skemaet og skal ikke have svære psykiske lidelser eller være afhængig af det stof, vi giver,” siger Britta Thorsen.