Fag & Forskning
Vurdering af egne alkoholabstinenser skaber tillid
Abstinenser I: Når brugeren er med til at vurdere sine egne abstinenser, giver det tillid til behandleren og en lyst til at gå videre med behandlingen.
Fag & Forskning 2017 nr. 2, s. 12-13
Af:
Sussi Boberg Bæch, journalist
Sådan fortæller sygeplejerske Bjarne Stenger Elholm om en behandlingsform i alkoholambulatorierne i Københavns Kommune, hvor den alkoholafhængige sammen med en sygeplejerske på daglig basis vurderer egne abstinenssymptomer og er med til at styre sit eget medicinforbrug (se faktaboks).
Bjarne Stenger Elholm anser det for afgørende at involvere brugeren i behandlingen, fordi alkoholmisbrug er en kronisk lidelse, hvor den afhængige typisk kommer i gentagne behandlinger.
”Det er vigtigt, fordi brugeren kan få en større indsigt i sin egen lidelse og en større medindflydelse på og ansvar for behandlingen,” siger han.
Behandlingsformen kaldes symptomstyret, oversat fra det engelske ”symptome-triggered”, og har været anvendt i Københavns Kommune siden 2008, hvor man netop havde færdiggjort en undersøgelse med den nye metode overfor et traditionelt udtrapningsskema med faste medicindoser.
Undersøgelsen viste, at den symptomstyrede behandling var lige så god som den traditionelle, hvad angår medicinforbrug, bivirkninger, tid til tilbagefald og brugertilfredshed.
En god oplevelse giver lysten til at komme igen
Men hvorfor overhovedet interessere sig for den symptomstyrede behandling, når undersøgelsen nu ikke viste, at den er bedre end den traditionelle?
Læs også: Involverede brugere tager alkoholabstinenser alvorligt
Det har Bjarne Stenger Elholm et sikkert bud på. Undersøgelsen viste netop, at den symptomstyrede behandling er lige så sikker som den traditionelle. Hvis det lægges sammen med erfaringer fra alkoholambulatorierne i Københavns Kommune, giver metoden klare fordele i forhold til den traditionelle behandling.
”Når brugeren bliver inddraget i selve behandlingen, kan det give et mere realistisk forhold til målsætninger omkring behandlingen og en større tillid til det sted, hvor behandlingen foregår,” forklarer han.
”Hvis du har tillid til dem, der skal hjælpe dig, får du lyst til at komme igen. Det er meget vigtigt, fordi der er et kæmpestort frafald i alkoholbehandlingen, hvor to ud af tre er væk efter tre måneder.”
Ubehandlede alkoholabstinenser gør, at abstinenserne bliver værre for hvert tilbagefald, det såkaldte Kindling-fænomen. Årsagen er, at der opstår ubalancer i nervesystemet.
Metode: Symptomstyret behandling
Sammen med en sygeplejerske scorer den alkoholafhængige dagligt 10 abstinenssymptomer, hver på en skala fra nul til tre: angst/ængstelse, søvnforstyrrelser, hukommelsesbesvær, kvalme, indre uro, rysten, følelse af forvirrethed, sved, dårligt humør/skidt tilpas, hjertebanken.
Medicin (chlordiazepoxid) bliver udleveret til selvmedicinering efter lægegodkendelse. Brugeren skal derhjemme efter egen vurdering tage tilstrækkelig medicin til, at symptomerne dulmes.
Ved en score på mindre end 12 bliver behandlingen stoppet.
Undersøgelsen (1)
4.165 alkoholafhængige fik enten symptomstyret eller traditionel alkoholbehandling.
Der sås ingen forskel mellem behandlingerne på mængden af medicin, tid til tilbagefald, bivirkninger eller brugertilfredshed.
Konklusion
Symptomstyret selvmedicinering er en lige så sikker behandlingsmetode som traditionel behandling med fast nedtrapningsskema.
Inspiration hentet fra London
Idéen fik Bjarne Stenger Elholm fra London, hvor professor i afhængighed Michael Gossop, London Kings College, havde udviklet skemaet Short Alcohol Withdrawal Scale (SAWS), som blev brugt til alkoholabstinensbehandling på National Addiction Centre, Maudsley Hospital.
Derfor tog Bjarne Stenger Elholm på en studietur til London sammen med de andre sygeplejersker fra de københavnske alkoholambulatorier.
”Vi fik et indblik i, hvordan englænderne anvender SAWS-metoden i deres alkoholbehandling. Det dannede et vigtigt grundlag for vores egen implementering af metoden i 2008, efter vi havde afsluttet den danske undersøgelse,” fortæller Bjarne Stenger Elholm.
Det engelske skema blev oversat til dansk og efterfølgende valideret i et studie med 120 patienter.
”Jeg mener, at det her er et oplagt ekspertiseområde for sygeplejersker, og jeg kunne se, at der lå nogle udviklingsperspektiver for sygeplejen,” siger han.
Forebygger delirium tremens
Ifølge erfaringerne fra de københavnske alkoholambulatorier giver den symptomstyrede behandling en god start, som på længere sigt kan være med til at motivere og fastholde brugerne i behandling og give en bedre langsigtet behandling.
”Hvis abstinenserne bliver behandlet ordentligt helt fra starten, kan man undgå, at de bliver værre for hver gang, den afhængige skal trappe ud af sit misbrug. Dermed kan man også forebygge, at det kan ende med alvorlige tilstande som delirium tremens og krampeanfald,” forklarer han.
Man anvender abstinensbehandling landet over både på hospitaler og i ambulatorier.
Bjarne Stenger Elholm er i dag leder af Alkolinjen, Alkohol og Samfund.
Litteratur
- Elholm B et al. Alcohol Withdrawal Syndrome: Symptom triggered versus Fixed-Schedule Treatment in an Outpatient Setting. Alcohol and Alcoholism 2011;0:1-6.
- Elholm B et al. Assessment and detection. A Psychometric Validation of the Short Alcohol Withdrawal Scale (SAWS). Alcohol and Alcoholism 2010;45:361-65.
Læs også Trialog ”Sygeplejersken kan trænge ind til misbrugeren” i Fag&Forskning nr. 1/2017.