Det musiske møde med personen med demens

Demens I: Sang og musik fungerer som kommunikativ interventionsform i indsatsen for borgere med demens.
”Hver enkelt omsorgsgiver er det vigtigste instrument. Ansigtet, smilet, stemmen, det er alt sammen elementer, der kan spilles på i mødet med personen med demens,” siger Aase Marie Ottesen.
Foto: Jørgen Ploug

Der bliver flere og flere borgere med demens i Danmark og i verden som helhed. Ca. 90.000 danskere har en demenssygdom, og med 400.000 pårørende fylder demens i omkring hver niende danskers liv. Hvordan skaber man den bedste livskvalitet for personer med demens og dermed også en lettere hverdag for de pårørende? 

Det er noget af det, sygeplejerske Aase Marie Ottesen brænder for at forske i. Hendes kolleger i sygeplejen og omsorgen for medborgere med demens oplever dagligt store udfordringer, når der skal skabes relationer til den enkelte med demens, som måske har svært ved at udtrykke sine behov, og som ofte føler sig fortabt, forvirret og ladt alene i uoverskuelige situationer. 

I sit postdocprojekt forsker hun i ”anvendelse af sang og musik som kommunikativ interventionsform i rehabiliteringsindsatsen over for personer med en demenssygdom,” som det hedder i beskrivelsen af forskningsprojektet, der er finansieret af VELUX-fonden. Det løber frem til foråret 2019 og skal munde ud i en forskningsbaseret, realistisk og brugervenlig manual for, hvordan institutioner og dermed tværfaglige personalegrupper kan implementere og forankre sang og musik i hverdagslivet for personer med demens. Vidensopbygning og metodeudvikling er en rød tråd i projektet.

Musik og terapeutisk rum

”Forskningen er praksisnær, og den baserer sig på aktionsforskning, hvor personerne med demens og deres pårørende involveres i forskningsprocessen. Derudover inddrager og samarbejder jeg med forskellige fagprofessioner som sygeplejersker, musikterapeuter, pædagoger, ergo- og fysioterapeuter, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere samt ledere fra fire institutioner,” forklarer Aase Marie Ottesen. 

Boks 1. Samarbejde med fire institutioner

Aase Marie Ottesen samarbejder i sin forskning med følgende institutioner: 
•    Demenscenter Skovgården i Mariagerfjord Kommune
•    Plejecenter Sølund i Københavns Kommune
•    Strandgården, Hus 22 og 26 i Frederikshavn Kommune
•    Demensenheden i Vejle Kommune

Alle hendes samarbejdspartnere indgår som medforskere, hvor de bidrager med deres erfaringer og idéer om brugen af sang og musik.

”Det gør, at den forskningsbaserede manual, vi sammen får udviklet, bliver realistisk og kan anvendes i virkelighedens verden på plejecentre og i hjemmeplejen. Det er vigtigt at få input om, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer, og jeg har netop valgt de fire institutioner (se boks 1) ud fra deres forskellighed og ud fra, at de alle har erfaringer med anvendelse af musik og sang,” siger Aase Marie Ottesen.

Som et eksempel på, at personerne med demens og deres pårørende er involveret i forskningen, nævner hun, at de har deltaget i sangskrivning med afsæt i følgende temaer: ”Hvad giver musikken dig i dit liv?” og ”Hvilken betydning har musikken for dig?” I processen blev disse temaer fulgt op af nye temaer som: ”Samvær med familien om musik”, ”De gode minder” og ”Hvordan kan musikken hjælpe os igennem livet, der ligger foran os?”

”Igennem aktiv deltagelse i et musisk og terapeutisk rum, skabt af musikterapeut, fik personerne med demens i fællesskab komponeret to sange om, hvad sang og musik betyder for deres liv lige nu, og hvordan sang og musik kan hjælpe dem i deres sidste tid af livet,” siger Aase Marie Ottesen.

I sin ph.d. udviklede hun en læringsmodel for ansatte i demensomsorgen, der havde fokus på at udvikle omsorgsgivernes musiske kompetencer. Et gruppemusikterapiforløb var omdrejningspunkt for læringen med det formål at forbedre og udvikle omsorgsgivernes relationelle møde med personer med demens. Læringen var flyttet ud i omsorgsgivernes egen praksis, og her deltog Demenscenter Skovgården, Hadsund. Fire omsorgsgivere var sammen med fire beboere i gruppemusikterapiforløbet, som blev optaget på video. I kombination med en teoretisk referenceramme brugte Aase Marie Ottesen disse videooptagelser under læringsforløbet med omsorgsgiverne, og der blev arbejdet med at omsætte teorien og musiske elementer til omsorgsgivernes praksis. Ud over at være med i gruppemusikterapi og læringsforløbet havde de fire deltagende omsorgsgivere som opgave at være ambassadører og udbrede viden og motivation til kollegerne.

Musikalsk nærvær

Under Aase Marie Ottesens forskning er begrebet ”musikalsk nærvær” opstået. Her handler det om det direkte og relationelle møde mellem omsorgsgiveren og personen med demens – mødet mellem to personer ansigt til ansigt.

Læs også: Musikken kan bruges til at skabe ro

”Det er et nærvær, hvor omsorgsgiver bruger musik/musiske elementer. En omsorgsgivers rolige tilstedeværelse og evne til ”at være” kan få beboeren til at slappe af og føle sig tryg. En måde at kommunikere på uden om ordene og med brug af sang eller musik i én eller anden form. Det kan være blid sang, nynnen eller nonverbalt gennem musik. Ved at arbejde bevidst med en lang række regulerende og stimulerende elementer via sang eller musik fandt omsorgsgiverne nye veje til mødet med personen med demens gennem anvendelse af stemmen, kropsholdning, bevægelser og vejrtrækning samt musik, der indeholder dynamiske elementer. Gennem brug af musiske elementer, viden om arousalregulering*) og validering af følelser blev omsorgsgiverne i stand til at forebygge vanskelige pleje- og omsorgssituationer samtidig med, at deres kommunikation, relation og samværsformer i forhold til personerne med demens generelt blev forbedret,” siger Aase Marie Ottesen og fortsætter:

”Optagelser fra musikterapiforløbene viser eksempler på, hvordan nogle personer med demens gennem musikken kan improvisere, styre og navigere i kaos. De kan kommunikere gennem musikken, og der er ressourcer, der måske ikke umiddelbart var tydelige. I tilspidsede situationer med aggressive og udadreagerende personer med demens kan det være vigtigt at bruge musikken. Her kan validering af beboerens følelser være en mulig vej. Omsorgsgiveren møder personen med demens i hans eller hendes sindstilstand, og igennem brug af musik kan omsorgsgiveren hjælpe beboeren med at blive rolig og komme ned i arousalniveau for at bruge en faglig term for det. Musik og sang kan hermed skabe ro og ændre sindstilstanden.”

Færre svære plejesituationer

Det allervigtigste for Aase Marie Ottesen i hendes forskning er at forbedre livskvalitet og trivsel for personer med demens, og her viser resultater og konklusioner fra Skovgården en række eksempler på positive resultater af anvendelse af musik og sang i plejen og omsorgen: 

”Omsorgsgiverne har oplevet betydningen af musik som et nonverbalt kommunikationsmiddel, der kan berolige udadreagerende beboere eller hjælpe begge parter gennem vanskelige plejesituationer. Personerne med demens tager i højere grad selv initiativ, de virker gladere, og flere af de tidligere svære plejesituationer er enten blevet mindre tilspidsede eller er helt forsvundet. Selvfølgelig er der en tærskel, man skal over, hvis man som ansat skal begynde at synge foran en beboer og måske også, når en kollega eller flere er til stede. Det kræver et rummeligt arbejdsmiljø, hvor ingen er bange for, at kolleger griner i baggrunden. Derfor er det vigtigt, at lederen er med hele tiden, viser vejen og skaber rum for, at den enkelte omsorgsgiver får mulighed for at bruge og udvikle sine musiske evner i det daglige samvær med beboerne,” siger Aase Marie Ottesen. 

*) Arousal: Udtryk for vågenhed, modtagelighed for sanseindtryk, parathed.

Emneord: 
Demens