Fag & Forskning
Musikken kan bruges til at skabe ro
Demens II: Sang og musik er en del af hverdagen, når svære plejesituationer skal løses op, når personalet skal nå ind til en person med demens – og når alle bare skal have det hyggeligt og sjovt sammen.
Fag & Forskning 2017 nr. 3, s. 10-12
Af:
Kurt Balle Jensen, journalist
Det er en almindelig formiddag på Demenscenter Skovgården i Mariagerfjord Kommune. Pludselig lyder der guitarspil og sang. En kvinde støtter sig til rollatoren, mens hun sammen med en mand med guitar går hen ad gangen. Sammen synger de ”Vi skal gå hånd i hånd gennem livet du og jeg”.
”Det er helt afgørende, at lederen er med og går forrest. Og sådan er det her på stedet,” påpeger Aase Marie Ottesen.
”Ja, og som leder skal man ikke være bange for at dumme sig. På et tidspunkt kom jeg ind og sang en lystig sang i en tilspidset situation, og her fik jeg så lige at vide, at det nok ikke var den sang, der skulle synges lige nu,” fortæller Dorte Lynge.
En gruppe personer med demens sidder omkring et bord i en aktivitetsstue og er helt parate til at give en sang. De er hjemmeboende og kommer om dagen i aktivitetstilbuddet Krogen, der er en del af Skovgårdens tilbud. Derudover bor der 66 personer, som har moderat til svær demens.
Poul Ilsøe slår tonen an, og snart synger Leif Iver, Knud, Jytte, Marion og Jørgen deres sang, der hedder ”Musik og Samvær”. De tilstedeværende har selv været med til at skrive den, og de synger om, hvordan musikken skaber stemning og humør. Omkvædet lyder: ”Uanset hvem, du er/så kan du være med/Vi samles i musikkens skønne sted”.
Nogle synger med på fuld kraft. Andre nøjes med at bevæge læberne lidt, men alle ser glade ud. Det er, som om stemningen bliver bedre og bedre for hvert af de ni vers. Der er liv i øjnene, nogle sidder med en rytmebold og slår takten med den. Da sangen er færdig, sidder alle med et stort smil og et åbent, lyst ansigt. De er stolte af sangen. Det er deres sang.
”Den hører med. Det hører med til at synge,” forklarer Leif Iver.
Danser som i ungdommen
Gruppens deltagelse i forskningsprojektet med komponering af to sange er blevet præsenteret ved en poster i forbindelse med Alzheimer Europe-konferencen i 2016 og ved Demensdagene i 2017. Musikken er blevet en del af deres liv, og hjemme hos Marion er de begyndt at danse igen. Og det er måske, som da hun og hendes mand var unge?
”Ja,” siger hun, og et stort og lykkeligt smil breder sig over hendes ansigt.
Vi får at vide, at Knud ligger og nynner gruppens egen sang, når han kommer i seng om aftenen.
”Den er ikke til at få ud af hovedet, og den hjælper mig med at slappe af,” siger han. Faktisk skulle han ikke kunne nynne den, for det er hans korttidshukommelse ikke til. Men der er meget, der har overrasket personalet undervejs, og som stadig overrasker:
Læs også: Det musiske møde med personen med demens
”Ja, vi har en borger med demens, der ikke har sprog. Han har ikke talt i årevis, men pludselig en dag supplerede han med en linje fra ”Nu falmer skoven trindt om land”. Vi oplever også demente, som ellers er uden sprog, pludselig synger med, når vi har erindringsdans,” fortæller Hanne Molin, social- og sundhedsassistent og ”musikambassadør” på stedet. Det vil sige, at hun som deltager i Aase Marie Ottesens forskningsprojekt var med til at motivere kollegerne.
”Det foregår bl.a. på personalemøderne, hvor brug af musik og sang er et fast punkt. Vi skriver stjernestunderne op i en bog, så alle kan læse om de positive oplevelser, brugen af sang og musik giver. Det er i sig selv motiverende,” siger Hanne Molin.
Hun beretter om, hvordan musikken kan være en hjælp i de ofte vanskelige plejesituationer: En svært dement beboer var aggressiv og ville ikke op. Hanne Molin slog aggressivt på beboerens klokkespil og mødte hende dermed i den sindstilstand, hun var i.
Langsomt blev Hanne Molin blidere i sine slag på klokkespillet, men ikke hurtigere, end at beboeren var med og også blev mindre aggressiv. Til sidst lykkedes det at få beboeren ud af sengen og gjort klar til dagen.
Netop ønsket om at møde personen med demens, hvor personen er, går igen. Det er vigtigt at møde personen i nuet: Hvis en beboer er ked af det, synges en trist sang. Derefter en lidt gladere sang, hvis beboeren er med og også virker lidt gladere.
Så kommer Poul med guitaren …
Sygeplejerske Ulla Risberg kommer forbi og skal ud ad døren. Hun er koordinerende demenskonsulent, og hun er med til at sprede erfaringerne fra Skovgården ud over hele kommunen.
”Musikprojektet bliver bredt ud gennem mig og gennem vores særlige demenskorps. Det kan bruges hos personer med demens i eget hjem og på plejecentrene. Og det sørger vi for, at det bliver,” siger hun.
Demenskorpset består af tre personer fra Skovgården, som rykker ud og hjælper, når der opstår et behov. Og her er musik og sang en del af hjælpemidlerne i værktøjskassen.
I nogle tilfælde rykker Poul Ilsøe ud som en slags plejens og omsorgens førstehjælp. Musikterapeuten er 27 timer ugentlig på Skovgården, og når der opstår en vanskelig situation med en måske aggressiv beboer, sendes der bud efter Poul Ilsøe.
”Så kommer jeg med guitaren og forsøger at få løst op. I nogle tilfælde kan der være panik eller angst, og her kan musikken ofte bruges til at skabe ro hos beboeren,” fortæller Poul Ilsøe, hvis indsats også kan være at hjælpe, når beboere er døende.
”Ja, og det handler ikke kun om hjælp i svære eller i tilspidsede situationer. Nogle gange kan musik og sang også hjælpe til, at man kan nå ind til personer med demens, der ellers lukker sig om sig selv,” tilføjer Aase Marie Ottesen.
Vi går hen til afdeling Under Bøgen. En gruppe personer med svær demens ser op, da vi træder ind. Nogle smiler. Andre ser bare på os og lader så blikket glide væk. Hanne Molin har en tromme under armen og sætter sig hen for bordenden, hvor Inga Jensen sidder. Hun er 93 år og var fra starten med i Aase Marie Ottesens projekt. Nu er hun blevet meget mere dement, men hun lyser op, da Hanne sætter sig hos hende med trommen.
”Det er en flot tromme, synes du ikke?” spørger Hanne Molin.
”Jo, uha da,” siger Inga Jensen. Så rækker hun prøvende en hånd frem og begynder at tromme, mens Hanne synger ”Den gang jeg drog afsted”.
Ingas opmærksomhed er vakt – hun er blevet nærværende i modsætning til før, Hanne Molin satte sig hos hende. Bordet rundt følger de med. Sanserne stimuleres, og opmærksomheden vækkes. Som det hedder i Krogens sang:
”Uanset hvem du er/Så kan du være med/Vi samles i musikkens skønne sted”.
- Husk, at du selv er det vigtigste instrument i forhold til at få skabt nærvær og en positiv relation. Viden om arousalregulering, validering af følelser og din brug af stemmen, kropsholdning, bevægelser og vejrtrækning samt brug af musik kan sætte dig i stand til at forebygge vanskelige pleje- og omsorgssituationer og forbedre din kommunikation, relation og samværsform til personerne med demens.
- Afstem dig efter, hvor personen med demens er, og tag udgangspunkt i nuet. Personer med demens er ikke optimalt i stand til at se sammenhæng mellem fortid, nutid og fremtid, men er ”overgivet” til den affektive oplevelse i nuet. Mening og sammenhæng må skabes via dig som omsorgsgiver.
- Musikalsk nærvær i den indledende kontakt med personen med demens. Vær opmærksom på at undlade ”gøren” og hav i stedet fokus på ”væren”. Rolig tilstedeværelse og evne til ”at være” kan få personen med demens til at slappe af og føle sig tryg. Blid sang, nynnen eller nonverbal kommunikation gennem musik kan være indgangsporten til at skabe kontakt.
- Indhent oplysninger om personens musikbiografi og musikpræferencer. For at kunne opretholde en demensramt persons identitetsoplevelse er det nødvendigt at have et detaljeret kendskab til personens livshistorie, samt hvilken musik og hvilke sange der har haft betydning for personen igennem livet.
Litteratur
- Ottesen, Aa. M., & Ridder, H. M. O. (2012). Vitalitetsformer og spejlneuroner – anvendt i læringsmodel for professionelle omsorgsgivere. Dansk Musikterapi, 9(2), 3-12.
- Ottesen, Aa. M. (2014). Anvendelse af musikterapi og Dementia Care Mapping i en læringsmodel til udvikling af musiske og interpersonelle kompetencer hos omsorgsgivere til personer med demens. Et casestudie med en etnografisk tilgang. (Ph.d.-afhandling, Forskerprogrammet i musikterapi, Aalborg Universitet). Lokaliseret den 15.05.15 fra: http://vbn.aau.dk/da/publications/anvendelse-af-musikterapi-og-dementia-care-mapping-i-en-laeringsmodel-til-udvikling-af-musiske-og-interpersonelle-kompetencer-hos-omsorgsgivere-til-personer-med-demens-et-casestudie-med-en-etnografisk-tilgang(54c91089-bc2e-4d18-8f48-531c36d05582).html
- Ottesen, Aa. M. & Jacobsen, A. F. (2016). Musikterapi som læringsrum for professionelle omsorgsgivere. I: Stige, B. & Ridder, H. M.O. (red.), Musikkterapi og eldrehelse (s. 199-210). Kapitel 18. Oslo: Universitetsforlaget
- Ottesen, Aa. M. (2016). At mødes gennem musikken. Nærvær og kommunikation med personer med demens. I: Thomassen, L. S. (red.). At skabe gode dage. Hverdagsliv i et gerontologisk perspektiv (s. 93-101). Kapitel 10. Gråsten: Dansk Gerontologisk selskab: gerodan.dk/nb/at-skabe-gode-dage/